Mellem sikkerhed og samarbejde

Flåede tomater, dåsefisk og vand på flaske er på kort tid blevet ting, de fleste sørger for at have på lager – hvis nu. En tankegang, der indstil for få år siden virkede ekstrem, er nu ansvarlig.

For verdenssituationen har på få år ændret sig drastisk.

Politikerne i Folketinget og i EU har besluttet at bruge flere penge på forsvar, vi hører os selv sidde og tale om droneforsvar over frokosten, og et nyt ministerium for samfundssikkerhed og beredskab er blevet oprettet.

Ruslands krig i Ukraine og USA’s stadig mere uforudsigelige ageren har gjort den geopolitiske situation mere usikker. Samtidig står vi, som konsekvens af den stigende usikkerhed, over for nogle hybride trusler, som kan være alt fra en truende retorik over cyberangreb til sabotageaktioner. Det har ændret de sikkerhedspolitiske dagsordner.

”Indtil nu har der ikke rigtig været nogen, der har stillet spørgsmålet – og givet bud på svar på – hvad det her betyder for danske virksomheder. Det er vigtigt, fordi virksomheder er en vigtig del af samfundet,” siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Som nyudnævnt professor i Business Security and Resilience Practice på Copenhagen Business School (CBS) står hun i spidsen for et nyt forskningsinitiativ, hvor forskning på tværs af universitetet skal give bud på svar.

”Opgaven for os er at tage viden om den nye geopolitiske kontekst og lægge sammen med den viden, vi har på CBS om, hvordan driver man virksomhed. Det er i den niche, vi har noget helt særligt at byde på,” siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Går ikke over i morgen

Den mangeårige terrorforsker og sikkerhedsekspert ved, hvad hun taler om.

Anja Dalgaard-Nielsen kommer direkte fra jobbet som efterretningschef i Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, og har desuden en baggrund som forebyggelseschef i Politiets Efterretningstjeneste, PET og som chef for Institut for Strategi hos Forsvarsakademiet.

”Vi skal vænne os til stigende spændinger og afledte geopolitiske usikkerheder, fordi USA og Kina er i et konkurrenceforhold om global indflydelse,” siger Anja Dalgaard Nielsen.

”Samtidig ser Rusland sig selv som en nation, der uretmæssigt bliver holdt nede og tilbage af Vesten, og som ønsker at skubbe NATO væk fra sine grænser. Der er ingen reel opposition til Putins styre. Det er også derfor, jeg kan sige med ret fast stemme, at det her ikke kommer til at gå væk i morgen,” siger hun.

Økonomi som våben

Det er ikke længe siden, den amerikanske præsident Donald Trumps administration udstedte en såkaldt stopordre mod den vindmøllepark på den amerikanske østkyst, som det danske selskab Ørsted var ved at bygge. Godt nok har en dommer siden dømt ordren ulovligt, men sagen ruller stadig – med store konsekvenser for Ørsted til følge.

Vi skal vænne os til, at business ikke bare er business, men at stater bruger deres økonomiske styrkepositioner som våben for at opnå noget – fordi konfliktniveauet er stigende.

”Det, vi ser, er, at stater i stigende grad bruger deres økonomiske politikker som magtmidler,” siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Et eksempel kunne være, når russerne skruer ned for gas og olie til Europa, i kølvandet på invasionen af Ukraine. Europa selv bruger sanktioner mod Rusland som svar på krigen, USA bruger toldsatser over for Kina og Europa osv.

Det stiller de virksomheder, som agerer internationalt, over for et sæt af udfordringer. Det er dem, som Anja Dalgaard-Nielsen og det nye CBS-forskningsinitiativ skal være med til at svare på.

For firmaerne handler det om at få skabt modstandsdygtighed i deres værdikæder, så de fx ikke er afhængige af ét enkelt land til deres produktion eller som marked for deres varer, forklarer Anja Dalgaard-Nielsen.

Desuden er der de hybride trusler, som i princippet kan ramme alle virksomheder. Og her handler det om risikostyring.

”Helt lavpraktisk skal man identificere, hvad man har, som er mest vigtigt. Det kan være viden, det kan være medarbejdere, det kan være produktionsfaciliteter. Så laver man en analyse af, hvad der truer, hvordan kan vi beskytte, og så starter man der. Det er der forskere på CBS, der er rigtig dygtige til,” siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Brobyggeren

Hele sin karriere har Anja Dalgaard-Nielsen penduleret mellem teori og praksis som forsker, leder og praktiker. Nu har pendulet altså svinget igen og bragt hende tilbage til forskningen. Men det er som en slags brobygger, Anja Dalgaard-Nielsen vil lede initiativet på CBS.

”Jeg tror, der bliver rigtig meget behov for, at virksomheder, offentlige myndigheder og civilsamfund taler endnu mere med hinanden, end de gør i dag. Hvis vi skal beskytte os mod hybride trusler, der retter sig mod fx vores kritiske infrastruktur, skal det ske i et public-private partnership,” siger Anja Dalgaard-Nielsen.

”Hvis vi skal udvikle og anvende nye, smarte teknologier, som kan hjælpe os med at beskytte fx vores lufthavne eller vores demokratiske informationsdomæne, vores energiforsyning og så videre, skal det ske i et samarbejde mellem virksomheder og myndigheder.”

Rød tråd

I begyndelsen af 00’erne fik Anja Dalgaard-Nielsen mulighed for at komme på feltarbejde i det sydlige Irak og det nordlige Afghanistan sammen med de danske soldater, der var udsendt i kølvandet på den amerikanske invasion.

”Det har nok siddet i knoglerne på mig lige siden. For man kan jo pege på alle mulige fejl og mangler i vores samfund, men vi er godt stillet sammenlignet med rigtig, rigtig mange andre,” siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Turene med Forsvaret installerede desuden en stærk respekt for andres fagligheder og roller i Anja Dalgaard-Nielsen, fordi det blev så tydeligt, at hun kun kunne lave sin forskning, fordi soldaterne var der til at passe på. Dermed kunne hun blive klogere på den opgave, som soldaterne havde, som var, hvordan man genopbygger civilsamfund. Også det satte sig i hende som en bevidsthed om, hvor privilegerede vi er at bo i et demokrati og have en demokratisk retsstat.

Lige fra feltstudierne i Irak til i dag er der en tydelig rød tråd gennem Anja Dalgaard-Nielsens arbejdsliv.

”Det handler stadigvæk for mig om samme overordnede sag, og det er sikkerheden, trygheden og sammenhængskraften i Danmark i forhold til forskellige former for sikkerhedspolitiske risici,” siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Vi kan lære af terrortruslen

Hvordan vi som samfund helt konkret forsvarer os uden at miste vores sammenhængskraft og tryghed, er komplekst. Men mens Anja Dalgaard-Nielsen fortæller om sin tid i Irak og sit arbejde med risikostyring og terrorbekæmpelse, står det alligevel klart, at vi faktisk, på en måde, har stået her før.

Og det er der på en eller anden måde noget håbefuldt i.

For da terrortruslen pludselig kom allerøverst på dagsordenen i begyndelsen af 00’erne, formåede vi faktisk at opbygge det, som Anja Dalgaard-Nielsen kalder et forsvar i flere lag. Det vil sige med forebyggelse, med efterretningstjenesterne, der forsøger at afværge tidligt, med konkrete tiltag som sikkerhedstjek i lufthavnen, store kampesten foran oplagte mål, og så med et beredskab, som er klar til at rykke ud, hvis der alligevel skulle ske noget. Alt det kan vi lære af. Og rigtig meget af den viden, vi har, kan vi bruge igen nu, peger hun på.

”Som samfund famler vi lidt i forhold til det her hybride trusselsbillede. Der ser jeg en parallel til terrortruslen, som går på, at når man som et åbent demokratisk samfund står over for en modstander, der vælger tid, sted og metode, kan man aldrig beskytte sig 100%. Men vi kan faktisk godt skrue noget sammen, som reducerer risikoen,” siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Humlen bliver altså at levere samlede forskningsbaserede svar på nogle af de svære spørgsmål, som den nye virkelighed præsenterer danske virksomheder – og samfundet – for.

”Vi håber at bidrage til, at danske virksomheder bliver bedre til at sikre sig mod de her trusler. At de måske også finder forretningsmuligheder. Det kunne jo bl.a. være via at udvikle nye løsninger, der kan hjælpe os med at beskytte vores samfund,” siger hun.

”Det handler grundlæggende om, at man får inkorporeret det at tænke geopolitisk usikkerhed ind, når man træffer de store forretningsbeslutninger,” siger Anja Dalgaard-Nielsen.