130 forskere beretter om trusler, mobning og repressalier

Mobning, magtmisbrug og repressalier.

Man støder på lidt af det hele, når man dykker ned i Forskerbevægelsens nye kampagne #SafeToSpeak, hvor 130 forskere anonymt fortæller om deres oplevelser i universitetsverdenen.

Kampagnen er blevet til på baggrund af et velkendt problem: At danske forskere ikke tør ytre sig frit – hverken i offentligheden eller internt på universiteterne.

Djøf og Forskerens nylige undersøgelse viste, at hver fjerde samfundsvidenskabelige forsker overvejer, inden de publicerer deres artikel, om de kan komme i modvind fra politikere eller presse pga. deres forskningsresultater. 13% frygter repressalier fra ledelse eller kolleger.

I 2023 pegede Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) i rapporten 'Universiteter for fremtiden' på, at universitetsloven og ledelsesstrukturen har skabt "en kultur præget af topstyring og strategisk tilpasning frem for faglig uafhængighed".

DFIR-rapporten fortæller, at 71% af de forskere, der arbejder med eller overvejer fagligt kontroversielle emner, enten er bange for, er blevet truet med eller har oplevet repressalier.

Forskerbevægelsen peger på, at vidnesbyrdene viser et mønster af både subtile og direkte repressalier – fra karrieresanktioner til social eksklusion og administrativt pres. Repressalierne er ifølge kampagnen udløst af alt fra mild kritik af ledelsesbeslutninger til forskning i bestemte områder med stærke erhvervsmæssige eller politiske interesser.

Desuden synes fagforeningerne magtesløse. En række af vidnesbyrdene drejer sig om fagforeninger, der enten ikke kunne eller ikke ville hjælpe deres medlemmer.

130 stemmer

Kampagnen handler ikke kun om de konkrete sager, men om en kultur, der belønner tavshed. Bag de 130 vidnesbyrd tegner der sig et tydeligt billede: Forskere, der siger fra, bliver isoleret – mens fagforeninger, HR og ledelser alt for ofte vender blikket væk.

"Efter læsning af de mange vidnesbyrd – knap 16.000 ord fordelt på omkring 37 tætskrevne sider med skriftstørrelse 11 – sidder man tilbage med en fornemmelse af massiv personlig smerte. En smerte, der ifølge beretningerne i høj grad opleves isoleret. Jeg håber, at kampagnen her har vist, at oplevelserne ikke er de enkelte forskeres skyld, men tværtimod et udtryk for en kultur, der muliggøres og endda understøttes af nogle meget usunde strukturer," siger Maria Toft, initiativtager til Forskerbevægelsen.

Hos nyhedsbrevet Forskeren har vi gennemgået alle vidnesbyrdene, og du får her et bredt udsnit af dem. Forskerbevægelsen har på forhånd fjernet personhenførbare oplysninger, oversat engelske vidnesbyrd til dansk og randomiseret rækkefølgen. Vi har redigeret udsagnene uden meningstab og markeret udeladelser med […].

"En offentlig præsentation af kontroversielle resultater gjorde topledelsen vred, hvilket førte til, at min lektorstilling blev ophævet og jeg efterfølgende blev afskediget. Andre videnskabelige medarbejdere blev af mellemledere advaret mod at følge mit eksempel. (Min fagforening protesterede, og jeg blev godt kompenseret for at undgå offentlighed, og jeg har forholdt mig tavs). […]"

"Min tidligere vejleder havde tilknytning til et seksuelt miljø, som blev bragt ind i professionelle sammenhænge – både i sprogbrug, metaforer og samtaleindhold. Jeg følte mig presset til at acceptere adfærden, så for ikke at miste min mulighed for en Ph.d. skiftede jeg derfor til en ny vejleder, da min klamme vejleder var i udlandet."

"På baggrund af mine oplevelser med grænseoverskridende adfærd fra seniorkollega indgav jeg en klage til tillidsrepræsentanten og dekanen. Sagen blev også behandlet hos fagforeningen, men blev afvist som for "subjektiv", trods dokumentation i form af mails, billeder og vidneudsagn. Jeg blev ignoreret, undermineret og silenced af ledelsen – også efter at have præsenteret dokumentation for uetisk adfærd og tætte relationer til person i seksuelt miljø. […] Jeg har siden oplevet psykiske eftervirkninger som angst, søvnløshed og traumer."

"For få år siden var jeg til en konference med andre forskere indenfor mit forskningsområde, og helt tilfældigt midt under mødet bliver det sagt, at DF har bedt om en liste over alle kurser på de danske universiteter med såkaldte "woke" emner, og alt med vores forskningsområde er selvfølgelig hvad de er ude efter. De vil også have navn på alle underviserne på kurserne. […] Nogen går helt i panik, for selvfølglig underviser vi alle sammen i noget, der af andre kan komme ind under kappen 'woke' og kan derfor se frem til at bliver hængt ud med navn og billede på SoMe og alle andre steder i offentligheden. […]"

"Jeg frygtede repressalier, da jeg uventet modtog en udokumenteret advarsel med anklager om at modarbejde "faculty expectations" og ledelsesbeslutninger. Anklagerne blev rejst af universitetsdirektør og HR, og jeg blev nægtet VIP-repræsentation. Kort efter blev min enhed reorganiseret, min forskerstilling nedlagt, og jeg blev tilbudt en TAP-stilling uden forskningstid. […]"

"Da jeg sagde fra ift. grænseoverskridende adfærd fra min vejleder til tillidsrepræsentanten for fagforeningen, blev jeg mødt med modangreb, rygtespredning og sabotage af karrieremuligheder fra min tidligere vejleder og leder. […], hvilket har skadet mit omdømme og fremtidige karrieremuligheder. Det har jeg dokumentation for."

"Uden nogen forudgående dagsorden blev jeg indkaldt til et møde med institutlederen og en af dennes betroede medarbejdere. De sad sammen på den ene side af bordet og forsøgte at presse mig til at omskrive en del af en forskningsartikel […] Institutlederens forslag manglede videnskabelig substans og virkede mere drevet af politik og intuition end af god videnskab. […]"

"Min dygtige og rare kollega (lektor) blev pludselig indkaldt til møde uden dagsorden af institutlederen. Min kollega troede at det var indkaldelse til møde om det professorat, vedkommende var blevet lovet. Det var det ikke, det var en fyring med ordlyden "Ingen kan bruge din forskning". Da jeg gik aktivt ind i aktiviteter omkring at forhindre denne fyring, fik jeg en skriftlig advarsel med begrundelse om dårligt samarbejde."

"Ved en omstrukturering var der mange kritiske røster til et fælles møde. Rektor sagde, at de kritiske skulle være klar over, at der var en fyringsrunde på vej. Siden da har der ikke været mange bemærkninger til ledelsens tiltag."

"Jeg har selv oplevet at blive bedt om at tie i møder med ledelsen, har oplevet at blive ignoreret af nærmeste leder i over et år (klassificeres som mobning af min psykolog) og er blevet mødt med 'gaslighting', når jeg konfronterede den pågældende leder. Den øvre ledelse, TR og arbejdsmiljørepræsentant blev alle underrettet, men ingen tog sagen alvorligt. […]"

"[…] Min kollega gik direkte til rektor og dekan vedr. et spørgsmål om strategi og blev mødt af repressalier fra sin nærmeste leder – i form af 'silencing' eller 'ghosting' (dvs. ignorering og syltning af min kollega ift. diverse spørgsmål og samtaler). Det påvirkede min kollega mentalt og følelsesmæssigt."

"Jeg oplever repressalier i form af mangel på forfremmelsesmuligheder, udelukkelse fra møder, ledelsen bagtaler mig til kolleger, ledelsen ignorerer henvendelser, sender truende mails, råber og truer til møder."

"På danske universiteter bliver man generelt ugleset, ignoreret og ghostet, hvis man har politiske holdninger, der ligger til højre for midten. Jeg har positiv indikation af, jeg end ikke kom i betragtning til en stilling på et dansk universitet, fordi kun personer med venstreorienteret holdning bliver ansat. Det er ikke noget, jeg har fundet på, men er blevet gjort opmærksom på fra anden side."

"Flyttet fra tillidsposter med en forklaring a la 'du har gjort det godt, men topledelsen har set sig sur på dig'. Modstanden fra ledelsens side skyldes dels mit forskningsfelt, som topledelsen ikke bryder sig om, og dels at jeg taler åbent om arbejdsvilkår og er aktiv i fagforeningen."

"Som ny på instituttet undrede jeg mig over, at vores tillidsrepræsentant var ansat på et andet institut (på samme fakultet). Det viste sig, at ingen på mit institut turde stille op til posten, da tidligere tillidsrepræsentant var blevet afskediget efter at have forholdt sig kritisk til ledelsens beslutninger."

"Bevidnet blacklisting af ekstern kollega for at have indgivet klage over inhabilitet i ansættelseskomité."

"Trussel om at indmelde til fond, at jeg ikke lever op til min stilling, med henblik på at få mig fyret. Projektleder ville ansætte en anden, da jeg ønskede vejlederskifte grundet langvarig konflikt og dysfunktionel relation. […]"

"Jeg er blevet truet med fyring for overfor en kollega at have udtalt mig om en efter min mening usaglig ledelsesproces/beslutning."

"På et tidspunkt er der store arbejdsmiljøproblemer pga. nedskæringer og store mængder overarbejde. Men det står hurtigt klart, at hvis man taler om det, bliver man straffet. Tale om stress bliver affærdiget af en leder med ordene: 'Mange andre står i kø for at arbejde her'."

"Efter en barsel blev jeg bedt om at varetage undervisning langt over min normerede arbejdstid. Da jeg nævnte problemet for min leder, sagde personen opgivende, at så måtte jeg undervise i et mindre fag, der var helt uden for mit felt. […] Jeg havde i forvejen mærket stor irritation over, at jeg gik på barsel. […]"

"Jeg er blevet lagt på is for offentligt at gå imod den moderne pædagogiske tilgang med krav om hensyn til en mængde neurodivergente diagnoser, som vi som undervisere ikke har mulighed for at håndtere, samt for at gå imod den overdrevne begejstring for AI."

"I mundtlig kontakt med universitetets arbejdsmiljøenhed blev jeg gentagne gange betegnet som østeuropæer og fik at vide, at "vi" alle stjæler [...] at udlændinge stjæler akademiske jobs fra danskere […] at kvinder burde fyres fra videnskaben [...] eller at jeg bare skulle rejse tilbage til mit hjemland. Jeg har flere gange taget disse problemer op med min leder, men de blev ofte afvist som "jokes" […]"

"I et halvt år arbejdede jeg på Universitetet. Formålet med min tilknytning var at gøre forberedelser til at skrive en ph.d. Arbejdsmiljøet var præget af uprofessionel adfærd, eksklusion, kønsdiskrimination og grænseoverskridende adfærd, hvilket gjorde det umuligt for mig at gennemføre mit forskningsprojekt. Heldigvis kom der ikke midler til det. […]"

"Jeg fik hjælp af en leder til at få adgang til en fond. Da det lykkedes at få en donation efter et møde med dem, kom jeg med en gave. Som tak fik jeg at vide, at det ikke var den slags gaver, han ønskede som tak. I stedet skulle gaven være samvær med ham og alkohol på hans båd. Dette afslog jeg. Jeg var bange for, at han ville få fonden til at trække donationen tilbage."

"Har været udsat for shitstorm og udhængning på sociale medier. Har modtaget trusler via e-mail og post. Har oplevet kolleger blive chikaneret og bragt til stilhed på samme vis – men også ved brug af aktindsigter. Har oplevet en kollega blive offer for stalking."

"Jeg har modtaget meget had og hadebreve fra personer, jeg ikke kender, for at formidle min forskning. Jeg er blevet hængt ud og nedgjort i medierne, jeg er blevet kaldt 'landsforræder', og lign. og jeg har måttet melde personer til politiet efter at have modtaget trusselsmails."

"Jeg har oplevet kolleger få påtale for at udtale sig kritisk til pressen om Novo Nordisk Fonden."

Du kan læse samtlige 130 vidnesbyrd her.

25.11. er artiklen rettet, så det fremgår tydeligt, hvad Maria Toft er citeret for.