AI

Sådan vinder Morten tid som jurist med AI

1.10.2025

af

Portrætfoto af Morten

Morten Lundbye arbejder i Region Nordjylland og eksperimenterer med AI-modeller, der sparer ham tid på jobbet. Men det begyndte med skepsis.

”Til at starte med var jeg lidt skeptisk. Eller… jeg var faktisk meget skeptisk, selv om jeg arbejder med AI til daglig,” siger Morten Lundbye, der er jurist og arbejder med databeskyttelse og forvaltningsret i sundhedsvæsenet.

Morten Lundbye er en af de mange, der har besluttet sig for at tage de nye AI-værktøjer til sig. Også selv om incitamentet bag beslutningen måske var frygt.

”Jeg synes jo, teknologisk udvikling er godt, og jeg er også bange for, om jeg kommer til at blive en dinosaur,” siger Morten Lundbye.

Da chefen en dag tilbød Morten en prøveperiode på KAILA – en AI-tjeneste til jurister og advokater – takkede han ja. Og der gik ikke længe, før Morten eksperimenterede med den.

”Vi har en metode, vi lærer på universiteterne, om hvordan vi finder gældende ret. Og jeg er ret god til at finde de regler og forarbejder, der er relevante. Men det er jo også en tidskrævende proces, og der var KAILA god til at finde relevante regler og fortolkningsbidrag.”

Med tiden skulle det vise sig, at Morten Lundbye blev mere komfortabel med AI-værktøjerne.

Kunstig intelligens i virkeligheden

Kunstig intelligens er udråbt til at kunne ændre verdensøkonomien, arbejdsmarkedet og vores dagligdag. Men hvor sker omvæltningerne, hvem rykker først, og hvordan bruger forskellige fag og brancher kunstig intelligens? Hvad er risikoen? I denne serie undersøger vi de praktiske erfaringer med kunstig intelligens.

Har du erfaringer, du gerne vil fortælle om, kan du kontakte journalist Julius Krause: jke@djoef.dk

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Nye metoder

For nylig skulle Morten bruge forarbejder i sundhedsloven i forbindelse med en konkret sag.

Forarbejder betyder groft sagt de bagvedliggende bemærkninger til sagen. Det er en fortolkningskilde, der hjælper med at forstå, hvordan en lovgiver, som fx Folketinget, har tænkt, at en lov eller regel skal forstås.

Men de forarbejder i sundhedsloven, som Morten ledte efter, havde udviklet sig til det vilde vesten af lovændringer og tvetydigheder. Det var blevet så stort et informationskaos, at selv ikke juristens sædvanlige værktøjer og metoder var til særlig stor hjælp.

”Det var simpelthen et detektivarbejde af en anden verden. Men jeg brugte så Googles model, og så kunne den finde den passus fra forarbejderne til en lovændring i 2018, som jeg ledte efter,” fortæller Morten Lundbye.

Men det er også vigtigt at give modellen de rette anvisninger, siger Morten Lundbye:

”Her er det vigtigt at prompte den korrekt. Jeg sagde, den kun måtte bruge information fra Retsinformation eller Folketingets side, så den ikke bare kommer med noget fra Hestenettet.dk.”

Kunstige podcastværter

Når Morten Lundbye skifter kontorstolen ud med cykelsadlen og triller hjem fra arbejde, får han til tider selskab af to podcastværter, der hjælper ham med at spare tid på jobbet.

Han har nemlig fundet andre kreative muligheder for kunstig intelligens på jobbet.

Morten Lundbye har eksperimenteret med Google NotebookLM, som er en AI-tjeneste, hvor han gratis kan uploade en tekstfil og få en lydfil retur, hvor to fiktive værter formidler det juridiske indhold på en overskuelig og menneskelig måde.

”Det er helt vildt at høre, fordi det lyder som en amerikansk podcast, der kører. De sætter bl.a. små fyldord ind for at få det til at lyde mere organisk. Og så fanger de også essensen af det materiale, man fordrer dem med,” fortæller Morten Lundbye.

ANNONCE

"Jeg har min faglige ballast, og jeg er i stand til at tilsidesætte nogle af de resultater, der kommer."

Morten Lundbye, jurist

Det er vigtigt at påpege, at det hverken er magi eller en science fiction-film, der er tale om. For Morten mener stadig, at hvis det er vigtigt arbejde, bør man læse det selv – og derudover er der også begrænsninger på Google NotesbookLM’s sproglige forståelse.

”Man kan godt uploade dansksproget materiale, men den kan ikke tale dansk. Derfor er der risiko for, at den af og til misforstår noget.”

”Sæt faglighed først”

Morten Lundbye gør jævnligt brug af AI-værktøjer, og han har ikke dårlig samvittighed over at bruge de nye metoder. For han mener altid, at faglighed skal komme først.

”Jeg har min faglige ballast, og jeg er i stand til at tilsidesætte nogle af de resultater, der kommer, og så prompter jeg kun med noget, jeg fagligt kan kvalificere eller bekræfte selv.”

Ifølge Morten Lundbye er det vigtigt, at man holder skarpt øje med AI-redskaberne. De har tendens til at ’hallucinere’, hvilket vil sige, at de tager fejl eller formidler usandheder.

”Sæt faglighed først og teknologi efter,” siger Morten Lundbye.

Det blev særlig vigtigt, da Morten i forbindelse med en sag, hvor han søgte hjælp til at fortolke et begreb. Men AI-assistenten kom på helt andre idéer under Mortens forberedelser.

”Den fandt skatteafgørelser, som var fuldstændig ligegyldige. Og det er jo vigtigt, jeg har den faglige ballast til at tilsidesætte det her forslag.”

Pas på data

Morten Lundbye er som nævnt jurist med ansvarsområder inden for offentlig ret og databeskyttelse, og derfor ved han, hvilke forholdsregler man skal tage, hvis der ikke er klare linjer på arbejdspladsen, og man deler viden med sin kunstige kollega.

”Du skal ikke give den følsomme oplysninger og personoplysninger, og vær opmærksom på, hvor modellens ejerskab ligger. Mange af oplysningerne ender jo fx i USA.”

Det er heller ikke kun landegrænser, man skal være opmærksom på, at éns prompts kan komme til at krydse.

”Man skal være varsom med, om man i sin adfærd kommer til at afsløre en sårbarhed i arbejdspladsens metoder, da det potentielt kan udnyttes af ondsindede aktører.”

De ‘ondsindede aktører er ikke nødvendigvis mennesker i form af sortklædte hackere og kriminelle, som man ser i actionfilm. Både stater og konkurrerende virksomheder kan være interesserede i dine inputs til AI-værktøjerne.

“Man skal også være opmærksom på, om man videregiver oplysninger om medarbejderes adfærdsmønstre, som der kan være kommerciel interesse i at udnytte. Også selv om kommercielle interesser jo ikke nødvendigvis er ondsindede,” siger han og tilføjer, at den type problemstillinger fx blev rejst i Chromebook-sagen.

Her fik 52 kommuner i 2022 et påbud fra Datatilsynet. Skolerne havde givet eleverne adgang til forskellige Google-programmer i forbindelse med undervisningen. Der viste sig flere eksempler på, at Google brugte elevernes data til egne kommercielle interesser, og Datatilsynet vurderede, at kommunerne aldrig havde haft hjemmel til at lade Google bruge elevernes data.

Men selv om der findes skrækeksempler, og Morten Lundbye faktisk startede med at være skeptisk over for AI, er der alligevel et redskab, han er blevet glad for. Også selv om han stadig værner om sin faglighed.

”I dag er min prøveperiode til KAILA udløbet, og det kan jeg godt mærke. Jeg kan faktisk godt savne det nogle gange.”

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet