Flere og flere skal dele kontorstol

”Mentalt voldsomt problematisk”

Ifølge ham er vi mennesker grundlæggende territoriale. Vi foretrækker at have et sted, vi kan markere som vores eget.

”Hvor vi kan sætte vores billeder, diplomer og ting og sager op. En markering, der gør, at folk respekterer, at det er vores plads.”

Han genkender fænomenet fra sin undervisning og fra møder. Der sætter de studerende og mødedeltagerne sig ofte på de samme faste pladser.

”Vi kan være nok så dynamiske i vores retorik, men det er fast plads, der er udgangspunktet,” siger han og fortsætter:

”Selv om det fysisk egentlig ikke er så besværligt at skifte plads, er det bare noget, der er mentalt voldsomt problematisk for rigtig mange.”

Men delepladserne er kommet for at blive, understreger Peter Holdt Christensen. Og faktisk tyder nye tal på, at der vil blive endnu flere af dem i de kommende år.

Foreningen Dansk Facilities Managements medlemmer arbejder med drift og udvikling af bygninger, fx kontorer. I en dugfrisk undersøgelse har foreningen spurgt 43 facility management-chefer – hvis virksomheder til sammen har omkring 200.000 ansatte – om deres brug af delepladser. Her svarer halvdelen, at de har skruet op for delepladserne de seneste tre år, mens 63% vurderer, at de vil øge brugen af delepladser de kommende tre år.

Det hænger bl.a. sammen med hjemmearbejdets udbredelse, forklarer Peter Holdt Christensen. Det giver ikke mening at have faste tomme borde stående på det fysiske kontor. Samtidig er mange medarbejdere også til møder eller ude af huset i løbet af en arbejdsdag.

Derfor må vi dele de pladser, der er. På den måde sparer arbejdsgiveren kvadratmeter og dermed udgifter.

”Men når fleksibiliteten går ud over os som medarbejdere, stejler vi,” siger Peter Holdt Christensen.

Ifølge ham er det dog prisen for, at vi selv kan have et fleksibelt arbejdsliv med mulighed for dage på hjemmekontoret.

Unuanceret

Anders Rønne-Skall er arkitekt og designdirektør i Jeudan.

Han er heller ikke overrasket over, at de fleste foretrækker faste kontorpladser. Særligt ikke fordi spørgsmålet i Jeudans undersøgelse blev stillet ”lidt sort og hvidt” op - som et valg mellem enten fast plads eller deleplads.

”Det er meget unuanceret,” siger han.

For en deleplads er ifølge ham ikke bare en deleplads. Vi skal se på, hvad vi mere konkret deler, og hvordan arbejdspladsen overordnet er indrettet.

”Vi skal lave arbejdsstationer, der passer til medarbejdernes behov.”

Fx stillezoner, projektrum, telefonkabiner og møderum, som kombineres i såkaldt aktivitetsbaseret kontorindretning.

Medarbejderne deler så de forskellige stationer i løbet af arbejdsdagen.

Det er meget forskelligt fra kun at sidde i et storrumskontor uden faste pladser, mener Anders Rønne-Skall.

Lækker sæbe

Han tager endda konceptet ét skridt længere.

”Jeg er lidt ovre i at kalde det for oplevelsesbaseret kontorindretning. Hvor man får en oplevelse på kontoret, som man ikke får, når man sidder hjemme hos sig selv eller i sit sommerhus.”

Kontoret skal være en magnet, der trækker folk ind. Både for at lokke nye medarbejdere til, men også for at dem, der allerede er ansat, vælger kontoret aktivt til.

En lækker frokostordning, lys indretning med god udluftning og akustik og endda sæben på toilettet kan ifølge Anders Rønne-Skall øge den magnetiske effekt.

”For vil man sidde og hakke i en makrelmad derhjemme, eller vil man komme ind til god frokost?” siger han og fortsætter:

”Og hvis arbejdspladsen for eksempel skifter den gode Rituals-sæbe på toiletterne ud med discountsæbe, så bliver det bemærket.”

Derfor handler det for ham om, at spørgsmålet deleplads eller ikke deleplads ikke bare bliver serveret som en spareøvelse fra ledelsen. I stedet skal delepladsen være en del af et attraktivt tilbud om at komme fysisk ind på kontoret.

”Hvis det bare handler om at spare penge, vil jeg da også selv foretrække en fast plads.”