Djøfere: Vi har fået flere opgaver efter besparelser

Forsvandt opgaverne sammen med de fyrede medarbejdere?

Vi taler om de godt 1.000 administrative stillinger, som finansminister Nicolai Wammen skar væk, da han i august 2024 fremlagde en liste over 'politisk prioriteret opgavebortfald' på dette års finanslov.

Nej, svarer 40% af de Djøf-tillidsrepræsentanter i staten, som har oplevet, at der blev nedlagt administrative stillinger på deres arbejdspladser som følge af 2025-finansloven.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Djøf har lavet mellem 20. juni og 3. juli i år med svar fra 161 tillidsrepræsentanter.

Næsten halvdelen – 46% – af tillidsrepræsentanterne på de arbejdspladser, hvor der blev nedlagt stillinger, har endda oplevet, at der siden besparelserne i 2024 er kommet nye opgaver til, uden at der er tilført ekstra ressourcer.

Opgavebyrden er vokset

Blandt tillidsrepræsentanterne på de arbejdspladser, der har været igennem besparelser, svarer 66%, at opgavebyrden er vokset.

Og på tværs af alle de statslige arbejdspladser forventer 55% af tillidsrepræsentanterne, at nedskæringerne får negativ betydning for kvaliteten i opgaveløsningen.

”Analysen viser med al tydelighed, at de administrative besparelser har konsekvenser. Både for embedsværkets arbejdsvilkår og for kvaliteten,” siger formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann.

Det er et alvorligt signal, siger hun.

”Når man skærer stillinger væk uden at fjerne opgaver, efterlader man medarbejderne i et umuligt krydspres, og borgerne risikerer dårligere kvalitet i sagsbehandling og lovforberedelse.”

Det har du sagt før. Men nogle politikere mener jo, at vejen frem til mindre statslig administration er færre djøfere?

”Det er at fraskrive sig ansvaret. Embedsværket løser de opgaver, som politikerne efterspørger. Rækkefølgen må være, at man politisk peger på de opgaver, der ikke længere skal løses, og så først derefter skærer i antallet af medarbejdere.”

Hun understreger, at Djøf holder tæt kontakt til tillidsrepræsentanterne om, hvorvidt der bliver givet besked om, hvad der ikke længere skal laves, når der bliver skåret stillinger væk.

Vores faglighed udhules

Så kan Johanne Nordmann finde et konkret eksempel på, at det ikke er så ligetil for politikerne at stå ved, at noget skal ikke længere skal laves?

Ja, det kan hun godt.

Hun sender Djøfbladet videre til Karina Nicolaisen, tillidsrepræsentant i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvis opgave det er at gøre det lettere at give god undervisning.

Styrelsen har været gennem to store fyringsrunder det sidste år. Begrundelsen var faldende bevillinger og opgavebortfald.

En af opgaverne på finansministerens bortfaldsliste sidste år med de 1.000 årsværk, var styrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolerne: Er der skoler, der klarer sig så dårligt, at de skal have hjælp?

Det tilsyn er nu afskaffet ved lov.

Men undervisningsministeren vil stadig have udpeget problemskolerne. Nu hedder det bare noget andet.

”Den administrative opgave er fuldstændig den samme som før,” siger Karina Nicolaisen.

Men de medarbejdere, som styrelsen før kunne sende ud og hjælpe kommunerne med de nødlidende skoler – typisk læreruddannede læringskonsulenter – er blevet fyret.

”Nu laver vi administration uden de kolleger, som var tæt på skolerne. Så vi er kommet længere væk fra den sektor, vi er sat i verden for. Det er ikke den faglighed, jeg ønsker mig.”

Radiotavshed med Wammen

For fire måneder siden fremlagde Nicolai Wammen – efter at have bebudet det i et helt år – endelig et såkaldt flerårigt arbejdsprogram for administrative besparelser i staten frem mod 2030.

Endemålet er, at statsadministrationen samlet set skal have fjernet 6.500 årsværk, når vi når frem til 2030. Det tal inkluderer de omtrent 1.000 stillinger, der var på bortfaldslisten i august 2024, og de 830, som en ny liste udpegede i sidste uge.

Men hvordan hænger en stor plan om mindre administration sammen med, at embedsfolkets tillidsrepræsentanter siger, at der i det sidste år er kommet flere opgaver til?

Det ville Djøfbladet gerne have hørt finansministerens forklaring på. Men det er ikke lykkedes at få en kommentar fra ham.

Finansministeriet skriver følgende til Djøfbladet:

”Finansministeriet oplyser, at der er fokuseret på opgavebortfald i det statslige arbejdsprogram, og at der allerede er fjernet opgaver svarende til godt 1.000 statslige årsværk.

På finansloven for 2026 gennemfører regeringen yderligere administrationsbesparelser og peger på flere opgaver, som ikke længere skal løses, hvilket følger offentliggjorte faktaark. Det er de enkelte ministerier, der er ansvarlige for den konkrete udmøntning.”