Sparerunder

Djøf kan nu sætte tal på statslige fyringer

1.10.2025

af

Portrætfoto af Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig

PR-foto: Nicolai Perjesi/Djøf

Djøf har opgjort boet efter septembers fyringsrunder i ministerier og styrelser. Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig, ser ikke lyst på situationen.

Når Djøf gør regnestykket op for september, er facit 170 fyrede Djøf-medlemmer i ministerier og styrelser.

De er blevet sagt op i afskedigelsesrunder som følge af regeringens arbejdsprogram for administrationsbesparelser og som følge af bevillingsfald på 2026-finansloven.

Derudover er Djøf i kontakt med en række medlemmer, som skal flytte arbejdstid eller have nye opgaver, lyder det fra Djøfs sekretariat.

En af de første fyringsrunder faldt 4. september i Energistyrelsen, som skal fjerne 110 årsværk for at få næste års lønbudget til at gå op.

Her fik godt 70 medarbejdere fordelt på alle personalegrupper et afskedigelsesvarsel med besked om, at opsigelsen vil være gældende fra 1. oktober, og at de senest vil blive fritstillet pr. 8. oktober. Resten af årsværkene hentes ved ikke at genbesætte ledige stillinger.

Fyringsrunden i Energistyrelsen var så stor, at der var behov for flere bisiddere, end styrelsen umiddelbart kunne mønstre. Derfor blev der hentet hjælp fra TR-kolleger i departementet.

”Vi ville være sikre på, at alle, som ønskede det, kunne få en bisidder med til varslingssamtalen,” fortæller Lisa Bjergbakke, der er specialkonsulent og Djøf-tillidsrepræsentant i styrelsen.

Behøvede ikke vente i storrummet

Formiddagen endte med, at Lisa Bjergbakke og hendes kolleger måtte sige farvel til 24 medlemmer af Djøf-klubben.

”Sådan en proces kan aldrig blive god,” siger hun.

”Men vi synes, også når vi ser rundt andre steder, at vores ledelse har formået at gøre det så godt, som den kunne. De inddrog os tillidsrepræsentanter meget tidligt i processen under fortrolighed og har også lyttet til os.”

Det betød bl.a., at der kun gik to dage fra stormødet med besked om fyringsrunden, til afskedigelsesvarslerne rent faktisk kom. Og at man om morgenen den 4. september ikke behøvede at sidde fastlimet på sin plads i storrummene og få en meget dårlig besked i alles påsyn. Folk kunne gå en tur eller være sammen med en ven eller nær kollega, mens man ventede, bare man havde adgang til sin arbejdsmail og kunne nå til samtale inden for 15 minutter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

"Alle følelser er tilladte"

I Social- og Boligstyrelsen faldt fyringerne torsdag den 18. september i en stor sparerunde, hvor 98 medarbejdere ud af cirka 400 skal stoppe. Af de 98 – som fordeler sig på samtlige medarbejdergrupper – er de 62 varslet afskediget, og 36 har taget imod en fratrædelsesaftale.

”Vi har desværre måttet afskedige rigtig mange af vores dygtige kollegaer,” siger Djøf-repræsentanter Birgitte Færregaard Larsen.

Som TR har hun aldrig oplevet afskedigelser af sådan et omfang før, og det sætter selvklart sit præg på organisationen både før og efter varslingsdagen.

Det er i sådan en situation, at samarbejdet mellem de lokalt valgte tillidsrepræsentanter og hovedforbundet bliver rigtig vigtigt, understreger de.

”Djøf har ekspertisen i forhandling af afskedigelser og er skarpe på regler, overenskomster og lovgivning. Vi kan som lokalt tillidsvalgte være der for medlemmet på en anden måde,” forklarer Birgitte Færregaard Larsen.

Det, de kan lokalt, er, at de kender arbejdspladsen, cheferne og HR-afdelingen, og de kan lytte og hjælpe, siger hun.

”Selv om der er tale om masseafskedigelser, er hvert medlems sag unik. For vi reagerer alle forskelligt og har forskellige behov, der skal tages hånd om i sådan en situation. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, og alle følelser er tilladte.”

Kan ikke forhindre fyringer

Hvad kan Djøf gøre i den her situation?

”Som udgangspunkt må arbejdsgivere gerne opsige, hvis der skal spares. Men det betyder ikke, at vi ikke kan gøre situationen bedre for de berørte medlemmer,” forklarer Maja Kure Kristensen, forhandlingschef i Djøf.

Djøf-tillidsrepræsentanterne har gjort et kæmpe stykke arbejde for at forhandle så gode fratrædelsesvilkår som muligt, inden opsigelserne blev effektueret, understreger hun.

Og Djøf har efter opsigelserne været i dialog med arbejdsgiverne om fx fritstilling og hjælp til at komme videre til nyt job i form af kurser og outplacement.

Djøf yder også hjælp til, at man kommer i job igen.

”Det er helt afgørende. Det er både sparring til den enkelte, og det er en række arrangementer og netværk målrettet jobsøgning. Vi kender vores medlemmers arbejdsmarked, og vi ved, hvad der skal til for at lande et nyt job.”

Brud på spilleregler

Er der nogen tendenser i de aktuelle fyringsrunder, som Djøf ikke har set før? Der har været forlydender om fyring af gravide...

”Vi har på nogle arbejdspladser oplevet, at man har set stort på de vigtige spilleregler på arbejdsmarkedet, som beskytter gravide og barslende, som beskytter mod aldersdiskrimination, og som beskytter tillidsvalgte medarbejdere,” bekræfter Maja Kure Kristensen.

”De sager forfølger vi forhandlingsmæssigt og i det fagretlige system. For det må simpelthen ikke finde sted. Jeg vil dog ikke kalde det en tendens. Heldigvis.”

Hvilke meldinger får I ind fra ramte medlemmer og tillidsrepræsentanter om stemningen på arbejdspladserne?

”Det er, uanset hvad, enormt belastende at få en besked om, at man skal afskediges. Så stemningen er trykket. Også blandt dem, der bliver tilbage. På mange arbejdspladser er man i en venteposition, som trækker hårde veksler på trivslen.”

I Energistyrelsen er der mere stille i storrummene, end der plejer at være. Og i stort set hvert eneste team holdes der afskedsreceptioner lige nu, fortæller Lisa Bjergbakke.

”Det her præger vores dagligdag. Det er klart,” siger hun.

ANNONCE

Djøf-formand må give nedslående svar

Men hvornår stopper disse fyringsrunder for denne gang?

Johanne Nordmann, der er formand for Djøf Offentlig, ser her og nu ikke lyst på tingene.

”Det nedslående svar er, at der ikke rigtig er nogen ’denne gang’. Arbejdsprogrammet trækker sig til 2030, og ved siden af det ligger de årlige besparelser som følge af omprioriteringsbidrag, udløb af midlertidige bevillinger med videre,” siger hun.

”Jeg må bare slå fast, at disse kontinuerlige nedskæringer kalder på politiske svar på, hvilke opgaver der så ikke længere skal løses. De svar mangler vi.”

Det gør de også hos Lisa Bjergbakke i Energistyrelsen, for man kan ikke lave det samme, når 110 årsværk ud af 900 forsvinder.

”Vi ved, at der har været drøftelser i chefgruppen om, hvilke opgaver vi ikke længere kan løse, eller som skal såkaldt ’minimumsopfyldes’,” fortæller hun.

”Vi kender ikke de konkrete planer endnu. Vi indkalder til et klubmøde om tiden efter fyringsrunderne i slutningen af oktober, for det er noget, vi skal drøfte med ledelsen.”

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet