Loading component...

Efter at kunstig intelligens har overtaget flere og flere opgaver, møder vi Louise Gunderslev. Hun er det offentlige Danmarks allersidste djøfer anno 2050.

Loading component...

Loading component...

I det hele taget har overdragelsen af embedsværkets opgaver til den kunstige intelligens krævet mange justeringer.

”Den første version havde nogle børnesygdomme,” erkender Louise Gunderslev. ”Den var jo trænet på rigtige djøfere. Så i starten blev den ved med at foreslå omstruktureringer og indkalde til visionsseminar på Hotel Nyborg Strand. For slet ikke at tale om alle de padel-baner, den bookede. Det måtte vi virkelig rydde ud i.”

Samtidig var AI’en også meget optaget af, at politikernes initiativer skulle være lovlige og have reel effekt. Hvilket ikke mindst skabte problemer på udlændinge- og retsområdet.

”Det fik vi heldigvis styr på ved at fokusere på træningsdata fra Lars Løkkes og Mette Frederiksens regeringstid,” forklarer Louise Gunderslev.

”Nu går det meget bedre. I sidste uge konkluderede den, at justitsministerens nye overvågningslov slet ikke er ulovlig, men bare har en ’betydelig procesrisiko’. Der blev jeg faktisk lidt stolt.”

ANNONCE

Loading component...

Loading component...

Loading component...

Loading component...