Forskning
23.9.2025
af
Benjamin Heide, Videnskab.dk
Foto: Edy Waluyo Nugroho/Shutterstock
En industri for svindel-studier og fabrikeret forskning vokser eksplosivt.
Virksomheder, der producerer falske studier. Reviewere, der skal kvalitetssikre studierne, men er i lommen på virksomhederne. Og udgivere af videnskabelige tidsskrifter, der vender den anden kind til.
Det er virkeligheden anno 2025, ifølge et nyt studie i PNAS, skriver Videnskab.dk.
De amerikanske forskere bag studiet tegner et billede af, hvad der ligner et omfattende svindelnetværk.
"Studiet er tankevækkende og bekymrende," siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, der forsker i videnskabshistorie og -kommunikation, til Videnskab.dk.
"Det giver en foreløbig dokumentation for de udviklinger, man som forsker kan være bekymret for: At den videnskabelige litteratur forurenes løbende med underlødig eller direkte fabrikeret forskning."
Videnskabelig svindel vokser meget hurtigere end den videnskabelige virksomhed som helhed, skriver forskerne i det nye studie.
Ledige stillinger
Årsagen er især de såkaldte 'paper mills'. Firmaer eller grupper, der producerer store mængder akademiske artikler mod betaling. Ofte af lav kvalitet, fabrikeret eller plagieret.
Antallet af studier med mistanke om såkaldt 'paper mill'-indflydelse fordobles hvert halvandet år.
Til sammenligning fordobles hele den videnskabelige produktion kun hvert 15. år. Den ringe eller direkte forfalskede forskning vokser altså i højt tempo.
I studiet har forskerne primært sat tidsskriftet PLOS One under lup.
Tidsskriftet oplyser nemlig åbent navnene på de reviewere, der læser og godkender de forskellige studier. Derfor er tidsskriftet perfekt til at vise, hvordan svindlen fungerer.
Forskerne tegner et billede af reviewere og redaktører, der godkender så mange mistænkelige studier i så højt et tempo, at det ikke kan være tilfældigt. Derudover er det kun et ud fire mistænkelige studier, der bliver trukket tilbage.
"Det her er muligt, fordi der er en uheldig blanding af forskere, der forsøger at sikre sig anerkendelse og meritering, og forlagsvirksomheder med et stærkt profitmotiv," siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, som har læst studiet for Videnskab.dk.
Han forklarer, at det desuden er svært for tidsskrifterne at finde gode redaktører, som har tid til at gennemgå de mange studier, der produceres.
Arbejdsbyrden er i forvejen tung. Derfor risikerer underlødige forskningsmanuskripter at blive optaget af redaktører trods gode intentioner.
Det amerikanske forskerhold anfører, at det er blevet lettere at snyde, fordi forskere fra hele verden er forbundet via nettet.
»Forskningen oplever de samme udfordringer som andre brancher har oplevet på grund af den globale forbundethed: Snyd og svindel uden international kontrol,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.
»Vi forskere burde måske have set det komme. Måske har vi været forblændet af ideen om, at forskning er en niche, som er blottet for svindel. Her i den vestlige verden har vi længe haft en ide om, at forskere er meget objektive og derfor hævet over den slags.«
Den tanke er aflyst nu, forklarer han. Forskningens legitimitet er på spil.
Derfor mener han, at forskere skal vejes på andet og mere end bare udgivelser og citationer. I Danmark har vi typisk mange andre bedømmelseskriterier, når man ansætter forskere på universiteterne.
Artiklen er bragt som en del af Djøfbladets samarbejde med Videnskab.dk.