Nanna måtte bruge sin ferie på at uddanne sig til Hjemmeværnet

Nanna Werther, 38-årig offentlig anklager, har lige holdt ferie. Destinationen var for så vidt eksotisk nok, men uden liggestole og kolde drinks. Hun brugte 21 dage i streg i Jægersprislejren i Nordsjælland på Hjemmeværnets grunduddannelse for frivillige.

’I streg’ skal tages bogstaveligt. Holdet sov på kasernen, i sovesale selvfølgelig. Altså bortset fra de nætter, de tilbragte på skovbunden. Dagsnormen var op til 16 timer uden weekendpauser. Og nej, man tager ikke hjem på noget tidspunkt undervejs.

Regeringen vil rigtig gerne have, at flere danskere gør som Nanna Werther. Som led i oprustningen af Danmark er der brug for hjemmeværnsfolk. Men når man samtidig har et job at passe, er det sin sag at hive tre uger ud af kalenderen til en grunduddannelse som den, Nanna Werther netop har været på – eller bare at finde fem dage til at tage på øvelse for at holde sine færdigheder ved lige.

Det troede Nanna Werther, at hun havde fundet en løsning på takket være et cirkulære fra 1960'erne. Men så let skulle det ikke gå.

Nanna Werther har været frivillig i Hjemmeværnet siden marts. Hun hører til infanterikompagniet på Svanemøllens Kaserne, som tæller flere andre jurister. Men der er folk fra alle samfundslag. Unge og ældre. Håndværkere, selvstændige, sygeplejersker, ledere i større virksomheder.

Det er noget af det sjove, siger hun. Og man lærer af at være sammen med nogle andre typer end de sædvanlige.

Det er ikke Putin, der har fået Nanna til at bruge sine feriedage på at trække i trøjen.

”Selvfølgelig er det også den udenrigspolitiske situation. Men det er først og fremmest, fordi jeg gerne vil bidrage med at give noget til samfundet. Ligesom jeg gør i mit job som anklager. Det er meningsfyldt for mig.”

Ja, det er faktisk samfundskritisk nødvendigt, at også folk som hende uddanner sig i hjemmeværnet, pointerer hun.

”Det er godt og enormt vigtigt, at mennesker, der arbejder operativt til hverdag – politifolk, brandmænd og så videre – efteruddanner sig med hjemmeværnets kurser,” siger hun.

Men i dét øjeblik, det danske samfund for alvor står i en krise, er disse fagprofessionelle mennesker 100% forpligtet på deres job.

”Så er de ude af ligningen som frivillige. De er pålagt at indgå i det beredskab, som de er en del af via deres job. Derfor er det nødvendigt, at vi er nogle andre, som får de nødvendige kompetencer, så vi kan træde til.”

Cirkulære fra koldkrigen gælder stadig

Nu er det sådan, at der findes en cirkulæreskrivelse om det her fra 1968, altså helt tilbage fra den kolde krigs dage.

Her står der, at statsansatte kan få tildelt tjenestefri til at deltage i hjemmeværnets og civilforsvarets kurser uden at blive trukket i løn. Det er noget, fx politifolk får lov til at gøre brug af.

Så det søgte Nanna Werther om, men fik nej. Også selv om Djøf tog en samtale med hendes arbejdsgiver om det.

”Den begrundelse, vi fik fra arbejdsgiver, var, at uddannelsen ikke ville forbedre hendes kompetencer i forhold til hendes arbejde i anklagemyndigheden. En begrundelse, vi har lidt svært ved at forstå fra Djøfs side,” forklarer chefkonsulent i Djøf Lars Petersen.

Spørger man statens ’personalekontor’ – Medarbejder- og Kompetencestyrelsen – hvad der gælder, er svaret, at ja, 1968-cirkulæret gælder: Man kan søge om at få bevilget tjenestefrihed til disse kurser, og får man det, er det med løn. Tilsvarende kan man søge om tjenestefrihed, typisk uden løn, efter statens almindelige regler. 

Men der er altså ingen ret. Det er arbejdsgiver, der bestemmer.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen understreger dog i svaret til Djøfbladet, at styrelsen "generelt opfordrer til, at disse anmodninger imødekommes, når det er foreneligt med ansættelsesmyndighedens forhold."

Djøfbladet ville gerne have haft en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som har udtrykt stor glæde over, at interessen for Hjemmeværnet er vokset i de seneste år. Men det er ikke lykkedes.

Holder fast i afgørelse

Justitsministeriet, som Anklagemyndigheden hører under, er medlem af InterForce.

InterForce er en organisation under Forsvarskommandoen, som arbejder for, at danske virksomheder giver deres medarbejdere fri til at gøre tjeneste i uniform, herunder fx også ved uddannelse i Hjemmeværnet.

Man kan i dag finde alt fra Mærsk til smedefirmaer og konsulenthuse på organisationens medlemslister.

Der er to slags medlemmer af InterForce: Støttevirksomheder, som forpligter sig til at give deres medarbejdere fri, og såkaldt almindelige medlemsvirksomheder, som bør udvise fleksibilitet over for deres ansatte.

Offentlige organisationer kan ifølge InterForce ikke være støttevirksomheder, fordi de ikke har lovhjemmel til at forpligte sig på at give fri, men de kan være medlemsvirksomheder, og det er dét, som Justitsministeriet er.

Djøfbladet har spurgt Anklagemyndigheden, om de så ikke bør udvise fleksibilitet, og det er man helt enige i, lyder det i et skriftligt svar.

Og Anklagemyndigheden er fleksibel, må man forstå på svaret. For som ansat kan man, efter en konkret vurdering, få lov til at bruge opsparet mertid eller feriedage på at tage uddannelsen, også selv om tidspunktet måske ikke ligger optimalt set fra arbejdsgiveren.

Altså præcis dét, som Nanna fik lov til.

Djøf: Samfundsansvar skal bakkes op

Djøf vil nu tage sagen op over for de offentlige arbejdsgivere ved de kommende overenskomstforhandlinger med et krav om ret til fem årlige fridage med løn til at udføre opgaver eller deltage i militære og beredskabsmæssige funktioner (se også boks under artiklen).

Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig, forklarer:

”Mange af vores medlemmer vil gerne yde en indsats i den situation, Danmark og verden står i. Det gælder både i forsvaret, beredskabet og på andre måder.”

Hun fremhæver, at et stort antal private arbejdsgivere allerede giver frihed til den indsats, og på den offentlige side gør fx Ikast-Brande Kommune det også.

”Det er stærkt, og det giver ikke mening, at de offentlige overenskomster ikke følger med. Når man som medarbejder tager samfundsansvar, skal overenskomsterne bakke op.”

Kom stærkere tilbage

Nu er Nanna Werther tilbage på sit job som anklager ved Statsadvokaten i København.

Så mener hun selv, at hun tager noget med sig tilbage på jobbet fra den ’værnepligtsuddannelse light’ på speed, hun har været igennem?

Ja, det gør hun. Du kommer stærkere tilbage, siger hun.

”Du lærer noget nyt om ansvar og samarbejde, fordi du bliver presset mentalt af fysiske strabadser, kontroltab og søvnunderskud. Du får en ny indsigt i dig selv og andre.”

Alt sammen noget, der er med til at opbygge resiliens og dermed evnen til at udvise modstandskraft og komme igennem det, når vi møder udfordringer eller kriser, siger hun.

”Det kan du efter min mening bruge i ethvert job, også som jurist.”