Derfor bliver klimaet en uomgængelig del af dit arbejdsliv

Har du som jurist spurgt dig selv, hvordan man fører retssager og sikrer rettighederne for havet, bierne eller permafrosten?

Har du som økonom forholdt dig til, hvordan man kan skabe systemer, der er uafhængige af at nedslide naturen – og potentielt også af økonomisk vækst?

Har du som statskundskaber taget stilling til, hvordan man globalt skaber politiske systemer og demokratiske organisationer, der understøtter den grønne omstilling?

Hvis ikke, er det ifølge klimaaktivist Caroline Bessermann kun et spørgsmål om tid, før de temaer vil komme til at fylde din hverdag.

Hen over sommeren har Djøfbladet i en serie undersøger arbejdslivet, som det måske kommer til at se ud om 25 år. Vi har spurgt en forfatter, en professor, en futurist og en ledelsesrådgiver, hvordan de forestiller sig, at djøferne arbejder i 2050.

I denne uge stiller vi spørgsmålet til 27-årige Caroline Bessermann. Hun læser en kandidat i Climate Change på Københavns Universitet, har en bachelor i International Business and Politics fra Copenhagen Business School (CBS) og er en af hovedkræfterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Og så er der én ting, hun med garanti kan fortælle dig om dit arbejdsliv i 2050: Det kommer til at være påvirket af klimaforandringerne. I en grad, som ”vil gøre det umuligt at ignorere i arbejdslivet.”

”De forhold, vi i dag normalt udliciterer til andre faggrupper, især naturvidenskaben, kommer til at blive absolut nødvendige for djøfere at kende til og have viden om i 2050, fordi de økologiske kriser formodentlig vil være så fremskredne,” siger hun.

Lærebøgerne må skrives om

Caroline Bessermann fik mediernes opmærksomhed, da hun i 2023 stillede op til bestyrelsen i Danske Bank med det erklærede mål at påvirke bankens investeringspolitik. Det lykkedes, da Danske Bank i begyndelsen af 2024 solgte 90% af sine aktier i fossilselskaber fra.

Der er dog i hendes øjne stadig lang vej, før den økonomiske og den økologiske verden lever i harmoni.

Da hun selv læste på CBS, var det slående for hende, hvor uintegrerede økosystemerne – ”de systemer, der vitterligt muliggør alle menneskelige systemer” – var i lærebøgerne. Den viden vil ikke blive udeladt af CBS’ernes pensum i 2050, mener hun – og hun er sikker på, at djøferne sagtens vil kunne tilegne sig den:

”Det er netop vores spidskompetence som djøfere at håndtere komplekse fænomener og sætte dem i systemer, som skal operere inden for nogle givne forudsætninger.”

For at lykkes er det imidlertid alfa og omega, at djøferne i langt højere grad samarbejder med andre fagligheder, der kan tilføre viden, når forudsætningerne forandrer sig – især med naturvidenskabere og faglærte, påpeger hun.

Ud af regnearket

Elsker du dit hæve-sænkebord, og holder du helst dit arbejde inden for Excel-arkets rektangler, skal du forberede dig på en anden hverdag i 2050. Ifølge Caroline Bessermann kommer djøfernes arbejdsliv nemlig til at kræve langt mere praktisk forståelse.

”Jeg forestiller mig en arbejdsuge, hvor jeg vil have møder ude i virkeligheden med i hvert fald 10 stakeholders for hele tiden at få nye input og prøve at inkorporere dem i det system, vi er i færd med at bygge – og måske også prøve teorien på egen krop ved at indgå i den hverdag, faglærte på vindmøllestationerne eller i velfærdsstaten indgår i.”

Generelt forventer hun ikke, at det vil blive nødvendigt at arbejde lige så mange timer i 2050, som Djøf-medlemmer gør i dag. Derimod vil kerneopgaver i velfærdsstaten mangle endnu flere hænder for at blive løst, og her håber Caroline Bessermann, at djøferne vil være åbne for et mere praktisk arbejdsliv med flere sammensatte opgaver.

Selv håber hun på at ”få hænderne i mulden”, når hun ser sit arbejdsliv om 25 år for sig.

”Ved siden af skrivebordsarbejdet vil jeg da gerne være den, der bidrager til at sætte vindmøller op, elektrificere tognettet – eller tage del i alt det vigtige omsorgsarbejde, fx som deltidssygeplejerske.”

Og tiden og ressourcerne til denne omfattende omstilling? Ifølge Caroline Bessermann skal de findes ved at luge ud i en række af de arbejdsopgaver, som ligger på djøfernes bord i dag, og som hun håber er antikverede om 25 år. Som klimapolitisk aktivist mener hun nemlig ikke, at de tjener ”hverken mennesker eller planet”:

”Det kunne være politiske konsulenter i store lobbybureauer, der lobbyerer for de store udlederes interesser til vigtige forhandlinger. Marketingansatte, der promoverer merforbrug. Eller økonomer, der spekulerer i boligmarkedet.”

Kommer til at brase sammen

Caroline Bessermann forestiller sig ikke, at nogen typer af djøf-fagligheder i 2050 vil blive mindre vigtige end andre – måske lige med undtagelse af én:

”Jeg tror og håber, at de klassiske økonomer bliver en mere marginaliseret gruppe i fremtiden, fordi man jo kan se, at det økonomiske system, som de har været fortalere for, er i gang med at implodere og simpelthen kollapse under sin egen vægt,” siger hun.

I forlængelse af det fremtidsscenarie forventer hun, at flere brancher kommer til at skrumpe ind:

”De brancher, der i dag lever af at opfinde behov og opfordre til merforbrug, vil blive mindre vigtige. Det gælder fx branchen for fossil energi, animalsk produktion, nedrivning og nybyg. Til gengæld tror jeg, at netop de brancher, som producerer mad direkte til mennesker eller står for renovering, reparation, som kobler det sociale med det økologiske og får gjort det til en ny virksomhedsstruktur, kommer til at vækste enormt.”

Gennem sit sociale og politiske engagement i Den Grønne Ungdomsbevægelse arbejder Caroline Bessermann på at gøre sin version af 2050 til virkelighed. Der findes dog også en for hende langt mere dystopisk udgave af fremtidsforestillingen.

”Hvis vi fortsætter med at operere inden for vores lydtætte siloer, hvor vi bliver ved med at designe fejlagtige løsninger til hinanden, vil ikke bare livsgrundlaget, men også fællesskabet på sigt smuldre. Lige nu har vi et arbejdsliv, hvor en tredjedel af danskerne har niveauer af stress, som er usunde. Dér er jo også en alarmklokke, der ringer om, at de systemer, vi har bygget, hverken er gavnlige for mennesker eller planet.”

Når alt det er sagt, er hun dog ikke i tvivl om, at djøferne stadig vil udgøre en nødvendig og betydningsfuld del af arbejdsmarkedet i 2050:

”Der er, og kommer fortsat til at være, brug for generalister, der kan facilitere brobygningen mellem det akademiske og det faglærte – og mellem de samfundsvidenskabelige systemer og de naturvidenskabelige. Det oversættelsesarbejde kommer fortsat til at være helt afgørende, hvis vi skal løse klimakrisen.”