Så mange dage holder den positive effekt af ferie

Den nye forskning viser vejen til at komme godt tilbage på arbejde igen.

Her er konklusionerne:

• Jo længere ferie, desto bedre effekt (gennemsnitslængden på de undersøgte ferier er 12 dage).
• Vigtigheden af mental afstand fra arbejdet: Det at kunne ‘koble fra’ og distancere sig mentalt fra arbejdet, undgå at tjekke mails for eksempel, er en nøglefaktor for øget trivsel.
• Fysisk aktivitet er forbundet med større trivsel under og efter ferien (håndværk- og havearbejde, cykling, løb, svømning, dykning).
• Efter feriens afslutning går der i gennemsnit 43 dage, før man er man tilbage på samme trivselsniveau som før ferien.
• Men: Jo længere og bedre en ferie er, desto hårdere er det også at vende tilbage på arbejde. Især hvis man ikke følger en række forholdsregler.

Henrik Lambrecht Lund forsker i arbejdsliv som lektor i psykologi og sociologi ved Roskilde Universitet og har gennemgået de nye resultater for Videnskab.dk.

"Studiet giver os et godt indblik i, hvordan vi kan planlægge vores ferie for at opnå den bedst mulige effekt," siger han.

Einar Baldvin Baldursson, lektor i psykologi ved Aalborg Universitet, beskæftiger sig med danskernes trivsel på arbejde. Han giver dette råd til ferieplanlægning:

Hold omkring tre ugers sommerferie, og fordel resten af feriedagene ud som forlængede weekender mellem helligdagene.

"På den måde opretholder man feriens effekt over hele året," siger han til Videnskab.dk.

Hvad betyder køn, alder og jobtype?

Ferieeffekterne afhænger dog af, hvem man er, og hvad man arbejder med, siger begge forskere, Videnskab.dk har talt med.

"Som jeg læser resultaterne, gælder de især folk, som har skærmarbejde," siger Henrik Lambrecht Lund fra Roskilde Universitet.

"For eksempel er det helt oplagt, at fysisk aktivitet skaber bedre restitution under en ferie, hvis man normalt arbejder på et kontor. Men hvis man er tømrer og bruger sin ferie på at bygge et kolonihavehus, så er jeg ikke sikker på, at man opnår den samme positive effekt."

Einar Baldvin Baldursson fra Aalborg Universitet savner især nuanceforskellene i forhold til alder og køn.

"Vi ved fra andre studier, at langt flere kvinder er mere optaget af, om de kan håndtere de krav, der bliver stillet til dem, når de vender tilbage fra arbejde, end mænd generelt er."

"Omvendt har langt flere mænd har en evne til at udvise en vis grad af ligegyldighed, og derfor har de tendens til at håndtere dele af tilbagevendelsens krise bedre end kvinder."

Artiklen er bragt som en del af Djøfbladets samarbejde med Videnskab.dk.