Djøf-mænd holder markant mere barsel. Mød tre af dem

”Moderen er jo den naturlige ekspert i det lille barn. Man træder ind på hendes territorium, når man overtager barselsorloven som mand. Så der kommer nogle diskussioner med konen. Og så føler man sig lidt usikker. Det tror jeg, alle mænd oplever. Min tilgang var, at jeg måtte stole på mig selv og gøre det på min måde, og at det var godt nok.”

Man må holde fast i sig selv, siger Erhard Rahma-Petersen, mens han smiler ud til de fædre, der læser med her.

I løbet af de seneste tre år har Erhard, som er erhvervsjurist med speciale i GDPR, holdt barselsorlov to gange fra sit job i Region Hovedstaden. Først fire en halv måned med Jacob, som fyldte tre her i juli. Og senest med Elias på et år. Også i fire en halv måned.

”Min kone tjener mere end mig og gik dermed mere ned i løn under sin barselsorlov. Så det var også en økonomisk beslutning, der passede ind i vores budget, da vi fordelte ugerne,” forklarer han.

Men det var hensynet til børnene, der fyldte det meste i beslutningen hos dem begge, understreger han.

”Vi ønskede begge, at jeg fik en tæt tilknytning til dem fra start af.”

De kvindelige kolleger heppede

I gennemsnit holder djøf-fædre i dag 3,9 måneders barselsorlov. Det viser en ny barselsundersøgelse fra Djøf (se boksen lidt længere nede). Altså knap 16 uger, hvilket er en stigning på knap en måned siden 2021, og siden de nye regler om 11 ugers øremærket barsel til mænd blev indført i 2022.

Til sammenligning holdt danske mænd ifølge Danmarks Statistik som helhed i gennemsnit 9,8 ugers barselsorlov, hvilket er en stigning fra de 5,6 uger, det lå på, før vi fik de nye regler.

Første gang med Jacob havde en af Erhards mandlige kolleger lige taget fire måneders barselsorlov.

”Han havde kridtet banen af. Det gjorde, at jeg følte, at jeg lidt bedre kunne tillade mig at tage fire en halv måned. Jeg tror, mine ledere blev lidt overraskede, da jeg kom og sagde det. Men det var på ingen måde negativt.”

Hans kvindelige kolleger, som der er mange af på hans arbejdsplads, heppede på ham.

”Det var ren opmuntring. Man blev set på som en god, progressiv mand.”

Anden gang med Elias regnede alle på jobbet med, at han tog samme orlov som med Jacob.

Derhjemme med Elias var det også en ren fest.

”Det var bare så meget nemmere. Vi havde været gennem diskussionerne. Anden gang stoler man mere på sig selv.”

Blev leder straks efter orloven

Anders Tang, cand.merc. i innovation og forretningsudvikling, er sektionsleder i Semler IT, som er en del af Semler-gruppen, Danmarks største bilimportør.

Da han sidste år fortalte sin chef, at han og hans kone ventede barn til juni – Viola, som det blev, og som nu er et år – sagde han med det samme, at han planlagde at holde en lidt længere barselsorlov, fem en halv måned faktisk. Fra november sidste år til slutningen af april i år.

”Min chef, som er en erfaren herre med mange år på bagen som leder, blev vist lidt overrasket. Men så tror jeg, at han tænkte: 'Jamen, det er så sådan, det er i vore dage.' Og så gik han ellers i gang med superprofessionelt at håndtere den praktiske planlægning.”

Og nu her bagefter ser Anders' barselsorlov ud til at have været en fordel for alle. Fordi han skulle være væk i fem måneder, blev der ansat en vikar. Vikaren viste sig at være så dygtig, at hun kunne overtage Anders' job, så ledelsen kunne udnævne Anders til sektionsleder, da han kom tilbage fra barsel.

Nej, det handler ikke om bløde mænd

Anders er et godt eksempel på, at der blæser nye vinde på de private akademikerarbejdspladser, mener Jakob Søgaard, der er adjunkt på Økonomisk Institut på KU og medlem af ligestillingstænketanken Equalis' ekspertpanel.

Han tror ikke, at stigningen i orlovslængden blandt djøf-fædre skyldes den øremærkede barsel på 11 uger fra 2022.

Her skal man lede efter andre forklaringer, siger han.

”Den, jeg vil fremhæve, er, at samtidig med at vi fik den øremærkede barsel til mænd, har flere akademikerarbejdspladser øget antallet af uger, hvor fædre kan få fuld løn under barsel.”

Det er ikke mindst sket i de private virksomheder, som nu tilbyder samme eller ofte bedre vilkår til fædrene sammenlignet med den offentlige sektor, pointerer han.

Christian Groes, antropolog, forsker og forfatter om køn og organisationskultur, peger på et holdningsskifte blandt mænd til faderskab og familie.

”Vi ser en ny generation af mænd, som vil være tæt på deres små børn. Nogle vil sige, at vi har fået bløde mænd. Jeg ser det, som at mænd har sluppet frygten for at miste autoritet og magt.”

De højtuddannede mænd går måske forrest, men der er en stille revolution i gang i vores familieliv over en meget bred kam, mener han.

”Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at betyde for hele vores samfund.”

Stigma findes stadig

Hos Anders Tang i Semler IT tilbydes mandlige ansatte 17 uger med fuld løn under barsel.

”Det er relativt gode vilkår sammenlignet med så mange andre private virksomheder. Men min kone og jeg er så privilegerede, at det ikke var økonomien, der var afgørende,” understreger han.

”Det afgørende var vores fælles holdning om, at det er en fælles ting at sætte et barn i verden, og at far – ud over biologien omkring amningen – kan tage sig lige så godt af barnet, som mor kan,” siger han.

”Men det er klart, at det er vigtigt, at virksomheden bakker op økonomisk og med arbejdskulturen. Jeg har mødt flere under min barsel – både kvinder og mænd – som er blevet mødt af en lettere skulende chef med et ’ja, jeg bliver vel nødt til at sige tillykke,’ når de har fortalt, at der er en barselsorlov i sigte.”

Det er et stigma, som man især som mand stadigvæk kan få hæftet på sig, konstaterer Christian Groes.

”At man ikke bidrager til virksomheden eller samfundet, hvis man holder barselsorlov. Men den køber de nye generationer af mænd ikke. Her er der et nyt mindset, som er, at det største bidrag, man kan give, bl.a. er til sine børn og sin familie.”

Selv Djøfs barselsberegner stod af

Det sidste er Henrik Engman, cand.merc. fra CBS og sektionsleder i Rigspolitiets koncernøkonomi, det ultimative eksempel på.

Henrik gik på orlov med Ebbe på syv måneder i juli. Han vender – med ferie lagt til – først tilbage i august til næste år. Det giver 46 ugers barselsorlov, hvoraf han får løn for de 16.

”Vi har sparet op til det, fordi vi prioriterer det. Vi holder begge en lang orlov, men jeg holder lidt længere end min kone.”

De bruger en ret, som Henrik tror, de færreste kender. Nemlig at begge forældre har ret til at forlænge de 32 barselsuger med yderligere hver 14 uger – altså uden at der følger barselsdagpenge med.

De har lagt deres orlov i forlængelse af hinanden, og det er der vist ikke mange, der har gjort før.

”Djøfs barselsberegner stod i hvert fald af, så jeg måtte ringe ind og spørge.”

Da Henrik meddelte på jobbet, at han holdt 46 uger i streg, blev der taget professionelt mod det.

”Jeg er meget bevidst om, hvordan en lang barsel kan påvirke kvinders karriere negativt, og det har jeg da tænkt på. Jeg håber ikke, at det får en negativ indvirkning på min karriere, men for nu er det en risiko, jeg er villig til at tage. Det kan vi følge op på om et år eller to.”

Mandeorlov øger ligestilling til begge køn

Hvis Anders Tang og Erhard Rahma-Petersen skal give et godt råd om at holde barselsorlov, er det at dyrke fællesskaber med andre fædre på barsel.

”Jeg havde adskillige mandlige venner, som også var på barsel samtidig. Dem lavede jeg mange aftaler med,” fortæller Anders.

Og så der er noget, der hedder Fars Legestue for fædre med børn fra 0-3 år. Tilbuddet findes 40 steder i landet, bl.a. i Rødovre, hvor Anders bor.

”Der tog Viola og jeg over en gang om ugen. Det kan jeg kun anbefale.”

Samme anbefalinger kommer fra Erhard Rahma-Petersen.

Henrik Engman med de 46 ugers orlov i streg synes, han slår et slag for ligestillingen.

”Hjemme hos os handler øremærket barsel ikke kun om ligestilling for kvinder. Det handler også om ligestilling for mænd.”

Det skal være acceptabelt for mænd at tage mere barsel, også mere end den øremærkede barsel, hvis de ønsker det, siger han.

”Jeg tager ikke barsel for min kones skyld, men fordi jeg gerne vil have den tid med vores barn, præcis ligesom min kone har det. At det så har en mulig positiv virkning på hendes karriere, er selvfølgelig en ekstra bonus.”

Erhard Rahma-Petersen understreger:

”Det er så berigende at være sammen med sine små børn. Jeg ved, at jeg kommer til at savne den tid.”

Sara Vergo, Djøfs formand, glæder sig over, at Djøf-fædrene tager muligheden for barselsorlov til sig.

”Jeg håber, at det på sigt kan skubbe til en endnu mere ligestillet barselsorlov til gavn for både fædre, mødre og børn.”

I Djøfs nye barselsundersøgelse siger 40% af mændene, at de gerne ville have haft mere barselsorlov.