Så meget dykker topchefers løn efter en fyring

Når en administrerende direktør bliver fyret, kan det mærkes økonomisk – ikke bare i nuet, men i årevis. Hen over de næste fem år falder indkomsten i gennemsnit 40%, viser ny dansk forskning.

”Jeg havde en forventning om at finde et løntab, men det var overraskende, at det var så signifikant, at løntabet var op over 40%,” siger Kasper Meisner Nielsen, der står bag studiet og til daglig er professor og centerleder for Corporate Governance og Owner-Managed Business på Copenhagen Business School.

Derudover viser forskningsartiklen også, at kun 20% af de fyrede direktører formår at genvinde samme lønniveau som før afskedigelsen.

En af årsagerne er, at fyresedlen pletter direktørens ry.

”Den teoretiske forklaring er, at direktørens værdi og ledelsestalent får en kraftig revurdering af arbejdsmarkedet. Dermed er der en mekanisme, der medfører, at direktøren ender i en mindre virksomhed til en lavere løn,” forklarer Kasper Meisner Nielsen.

Den mekanisme er velkendt for Lars Sander Matjeka, der for seks år siden blev fyret som administrerende direktør i Aller Media. I april i år udgav han en bog om den livsomvæltning og de økonomiske konsekvenser, fyringen medførte.

Lars Sander Matjeka brugte efter sin fyring fem år på at finde et nyt fuldtidsjob som salgs- og marketingsdirektør i DHL Express, hvor han arbejder i dag.

Han anerkender, at et lønfald på 30-40% virker troværdigt ud fra de erfaringer, han selv har gjort sig. Men det var stik mod de forventninger, han havde til at starte med.

”Vi kan diskutere, om det er naivt, men mit udgangspunkt var, at jeg skulle ud og have et tilsvarende job på samme lønniveau,” siger han.

Da det gik op for Lars Sander Matjeka, at jobsøgningen ikke gik, som han håbede, nedjusterede han sine forventninger.

”Så begyndte jeg jo på plan B og C, fx at gå efter mindre jobs i mindre virksomheder. Men jeg endte i en lang periode med at kæmpe for konsulentopgaver for at holde min familie kørende.”

Mellem pisk og gulerod

Forskningsartiklen konkluderer, at direktørens job og løn afhænger af, om direktøren formår at mestre linedansen mellem gode præstationer og risiko.

Når en bestyrelse ansætter en topchef, sætter bestyrelsen typisk flere nuller på kontrakten, end mange nogensinde kommer til at opleve. Belønningen skyldes ofte, at direktøren tager et job med stor risiko og eksponering, som mange andre ville takke nej til.

Risikoen for direktøren ligger i, at virksomheden hurtigt kan forsøge at finde en ny person til posten, hvis ikke det lykkes at skabe positive resultater. Den risiko kompenserer virksomheden for på forhånd med et økonomisk plaster på en potentielt såret pengepung.

Dermed opstår der en corporate governance-mekanisme, som Kasper Meisner Nielsen kalder det. Mekanismen er simpel: Risikoen for at blive fyret bør motivere direktøren til at forbedre sig, så der bliver skabt værdi for aktionærerne.

”Teoretisk set vil man derfor have, at den her mekanisme er stærk,” forklarer Kasper Meisner Nielsen og tilføjer, at der derfor til tider skal mere end en fyring til: 

”Hvis den her mekanisme skal være ekstra motiverende, skal der også være en personlig omkostning ved at blive fyret.”

Var man stødt på Lars Sander Matjeka i perioden efter fyringen og havde fortalt ham, at der ville gå flere år, før han fik et fast arbejde igen, og at han i øvrigt skulle igennem en økonomisk krise – ja, så havde han nok rystet på hovedet. Men det skulle vise sig at være sandheden.

Han og hans kone fik et råd om at lave en liste over ting, de kunne sælge.

”Det blev ikke aktuelt, tænkte jeg, men på et tidspunkt var vi nødt til at sælge ud. Vi var heldige, at vi havde nogle dyre møbler, og jeg havde nogle dyre ure. Men på et tidspunkt var vi nødt til at sætte huset til salg.”

Efter nogle måneder var der ikke flere luksusprodukter tilbage, og så røg alt fra Netflix til nyt tøj. Og det gik ikke ubemærket hen i familien.

”Vi var en enkelt gang ude at spise, og min ældste datter valgte det billigste på menukortet og ville kun have vand, fordi hun ikke ville belaste vores økonomi,” siger Lars Sander Matjeka.

Og det var heller ikke kun bankkontoens tilstand, der ændrede sig for Lars Matjeka efter fyringen. Netværket, som han havde etableret gennem flere års karriere, var også begyndt at forsvinde, til trods for at han prøvede at opsøge sine gamle bekendtskaber.

”Nogle af de relationer, jeg havde gennem mit job, troede jeg var mellem det menneske og Lars. Men det blev tydeligt, at relationen var mellem det menneske og den administrerende direktør i Aller Media.”

Ikke den gængse opfattelse

Lytter man til hverdagsdebatten, kan man fristes til at tro, at afskedigede topdirektører trykker et par gyldne hænder, hvorefter de griner hele vejen hen til et nyt skrivebord, hvor der ligger en endnu lukrativ lønseddel. Men den her gængse opfattelse afspejler ikke altid virkeligheden.

”Det gyldne håndtryk er en kompensation for, at man i en periode mister sin indkomst. Og selv når man får det næste job, finder studiet, at man typisk falder 40% i løn, og det er inklusiv det gyldne håndtryk,” siger Kasper Meisner Nielsen.

Som nævnt er det kun hver femte af de afskedigede direktører, der opnår samme lønniveau igen efter fyringen. Men eftersom et gyldent håndtryk sjældent er nok til at kompensere for løntabet, må de derfor finde alternative metoder for at opretholde levestandarden.

”Direktørerne sælger typisk aktier for at kunne leve af nogle af de penge. Og den realiserede aktiegevinst er også regnet med i det samlede tab,” siger Kasper Meisner Nielsen.

I Lars Matjekas tilfælde var det heller ikke et spørgsmål om at gå fra en løn på en håndfuld millioner til en lidt mindre håndfuld millioner.

”Først gik det ud over levestandarden, og derefter blev det overlevelse,” siger den tidligere direktør.

”Vi havde seriøst måneder, hvor vi ikke vidste, hvor pengene til næste husleje skulle komme fra,” siger Lars Sander Matjeka og tilføjer:

”Jeg tror, der er en opfattelse af, at topchefer er overmennesker – og det er vigtigt for mig at sige, at folk ikke skal have ondt af mig – men vi er jo ikke overmennesker, og der er altid en familie bagved, som også betaler prisen.”

Derudover mener han, at der i erhvervslivet eksisterer et tabu om fyringer, når man er topchef. Et tabu, han selv har døjet med i årevis. Det resulterede i, at han i pressen gav fortællinger om de gode sider ved sin fyring, fx mere frihed, mindre stress og lange morgengåture med hundene på stranden. Men sandheden var, at han forsøgte at dække over det altædende kviksand, han var fanget i.

”På et tidspunkt i processen var der en headhunter, der fortalte mig, at jeg skulle huske på, at mennesker kun gider at have med succesfulde folk at gøre. Oversat til, at der kun var folk, der ville ansætte mig, hvis jeg fremstod som en succes,” siger Lars Sander Matjeka.

Direktører fyres oftere end før

Ifølge Kasper Meisner Nielsen har direktørernes lønninger været stigende de seneste år, men det betyder ikke nødvendigvis, at direktørerne kan læne sig tilbage i kontorstolen og puste ud. For virksomhederne er blevet hurtigere til at fyre direktører.

På den måde er risikoen ved at være direktør steget, og det kan forklare det stigende lønniveau, fortæller Kasper Meisner Nielsen.

Kasper Meisner Nielsen mener derudover, at en historisk udvikling mod afkast har været med til at sætte direktørerne i yderligere risiko for fyringer.

”Tilbage i 70’erne og 80’erne var der mange børsnoterede virksomheder, som havde en bestyrelse, som ikke nødvendigvis så på aktionærernes interesser,” siger han og tilføjer:

”Men de seneste 30 år har der været fokus på corporate governance, altså hvordan vi organiserer en virksomhed med henblik på at skabe resultater for aktionærerne. Derfor evaluerer bestyrelsen oftere direktørens performance i dag.”

De seneste år har Lars Sander Matjeka oplevet, at mange har skrevet til ham vedrørende fyringer.

Da han i 2024 stadig ikke havde fået et arbejde, besluttede han sig for, at der ikke var mere at tabe. Det var på tide at spille med åbne kort.

Lars Sander Matjeka gik i marts 2024 på LinkedIn og fortalte om den arbejdsløse livssituation, han havde forsøgt at undslippe i årevis. Overskriften lød: ”Jeg troede, at jeg kunne selv.”

Selv om Lars Sander Matjeka blev chokeret over de fornærmelser, nogle folk i erhvervslivet mødte ham med i hans private indbakke, blev han overrasket over reaktioner fra folk med samme oplevelser.

”Min indbakke vælter med mennesker, der har været i samme situation, men som aldrig har sagt det højt, fordi så er vi jo ikke en succes.”