Du kommer til at lege mere på jobbet

I 2050 afhænger din arbejdsdag af, hvor du er i livet. Er du nyuddannet, vil du måske gerne møde meget ind på kontoret. Har du småbørn, arbejder du muligvis færre timer og flere dage hjemmefra.

Sådan lyder noget af svaret fra forsker og forfatter Lise Dahl Arvedsen, da vi beder hende give et bud på, hvordan djøfernes arbejdsvirkelighed ser ud om 25 år.

Hun er ph.d. i ledelse og organisation og har bl.a. skrevet bogen 'Snart griner vi af 8-16 jobbet'. Her er budskabet, at vi sætter vores arbejdsliv fri, hvis vi tager et opgør med industrisamfundets måde at tænke arbejde på.

I slutningen af 1800-tallet skabte vi et samfund, hvor alle, der havde et job, mødte fysisk ind og arbejdede det antal timer, de nu skulle. Et ensartet system, hvor alle var lige, selv om de måske ikke var ens. Og et system, der i store træk har været uændret siden dengang, siger Lise Dahl Arvedsen.

I hvert fald indtil for fem år siden.

Vi bliver ikke lykkeligere af mere teknologi

Corona-pandemien åbnede muligheden for et mere fleksibelt arbejdsliv, forklarer Lise Dahl Arvedsen. Et liv, der passer bedre til nutiden, hvor både mænd og kvinder går på arbejde, hvor familieformer og arbejdsopgaver er markant anderledes end tidligere, og hvor vi er på vej mod en høj pensionsalder.

Derfor er fleksibilitet altafgørende for, at vi som individer kommer bedre gennem arbejdslivet, både nu og i fremtiden, siger Lise Dahl Arvedsen.

”Vi må se på, hvad der skal til, for at vi får det bedre. Vi bliver ikke bare lykkelige af mere teknologi i arbejdslivet, hvis vi ikke også overvejer, hvordan vi skal arbejde.”

Hun forventer, at der findes flere forskellige tilgange til det at have et kontorjob i 2050 – alt afhængigt af hvor du er henne i livet.

For at forklare, hvad det vil sige, giver hun fire eksempler på livsfaser: Nyuddannede, småbørnsforældre, forældre til teenagere og en gruppe, hun kalder 'de erfarne'.

Hun understreger, at de fire eksempler er stereotyper. Der findes alle mulige andre nuancer. Ikke alle får børn, nogle trives bedre med rutineopgaver end andre osv.

Med det forbehold in mente dykker Lise Dahl Arvedsen ned i de fire faser.

De nyuddannede leger meget

”Du vil have en nyuddannet, der måske hungrer efter at komme ind et sted, hvor der er nogle mennesker. Som faktisk glæder sig til at være på kontoret,” siger hun. 

De nyuddannede lægger mange arbejdstimer på det fysiske kontor i 2050. Det gør de i og for sig også i dag – men forskellen mellem deres kontorarbejdstid og andres vil givetvis vokse.

Arbejdet vil i høj grad være præget af leg med teknologi. Fx eksperimenter med kunstig intelligens' samspil med arbejdsopgaverne.

Lise Dahl Arvedsen er sikker på, at netop kunstig intelligens vil fylde meget i arbejdshverdagen. Teknologien vil overflødiggøre de fleste rutineprægede ‘stikke snuden i sporet’-arbejdsprocesser og skabe plads til mere kreativitet på kontoret. Det vil kræve flere pauser i løbet af dagen, så hjernen også får ro.

”Vi ser måske flere mennesker i gadebilledet midt på dagen, fordi man lige går en lille tur ned til søen eller bruger byrummet mere.”

Hun tror, at den unge generation i høj grad vil identificere sig med jobbet. De laver noget, de virkelig brænder for. Derfor arbejder de også i mange timer.

Småbørnsforældrene arbejder stringent

Hvis du har små børn i 2050, er du til gengæld mindre synlig på kontoret, siger Lise Dahl Arvedsen.

”Både mænd og kvinder arbejder måske 30 timer om ugen og er kun fysisk på kontoret én til to dage.”

Hun forestiller sig, at småbørnsforældrene koncentrerer sig dybt om projekter, hvor de løser konkrete problemstillinger. Samtidig skal de kunne rumme input fra deres yngre kolleger, som leger mere. De skal hjælpe de yngre med at eksekvere på deres kreative idéer.

”Det er forskellige kompetencer, der kommer i spil i samspil med de livsfaser, vi er i,” siger Lise Dahl Arvedsen.

Småbørnsforældrenes arbejdsdag er mere intens, end da de var nye på kontoret.

”De kommer ind, fordi de har nogle effektive møder eller nogle projekter, de skal byde ind på. De har en meget mere stringent hverdag.”

Forældre til teenagere vender tilbage

Når børnene rammer teenagealderen, går forældrene ind i en ny livsfase. Børnene bliver mere selvstændige, og nogle forældre får en identitetskrise.

Lise Dahl Arvedsen understreger, at det ikke er alle, der får børn. Men de, der gør, står pludselig med en masse spørgsmål:

”Hvad skal jeg? Hvad skal der ske med mig? Hvor skal jeg hen? De skal så ind på det lidt legende spor igen. Det kan være, at de skal lege med de unge, eller måske skal de specialisere sig i en ny retning.”

I 2050 vil forældre til teenagere selv være vokset op i en udpræget teknologisk tidsalder.

”De får måske mod på at lege videre med teknologien og kombinere den med den viden, de har opnået, til at tænke smartere og optimere processer.”

De vil igen sætte pris på det sociale liv på kontoret, fordi der er blevet mere stille hjemme hos dem selv.

Lise Dahl Arvedsen skyder på, at forældrene til teenagere arbejder minimum 37 timer om ugen og nok også mere end det.

De erfarne er trætte af leg

Til sidst har vi dem, der har 10-15 år tilbage af arbejdslivet, inden de skal på pension.

”De er måske ved at være lidt trætte af al den leg. De vil bare gerne bruge deres viden. Dem vil man så sætte i spil som fx vidende sparringspartnere for de yngre medarbejdere.”

De erfarne går muligvis lidt ned i tid, så de kan hjælpe med eventuelle børnebørn, men også så de kan holde længere på arbejdsmarkedet.

”Vi skal rent faktisk have lyst til at blive hængende, til vi er 75. Jobbet skal give os en følelse af at bidrage til samfundet, og at vi bruger vores viden og kompetencer,” siger hun.

På ny understreger hun, at de fire eksempler på livsfaser netop kun er eksempler.

”Men én ting er helt sikker: I 2050 leger vi mere på kontoret.”

Kontorleg?

Men hvad mener Lise Dahl Arvedsen egentlig med leg på kontoret?

Som konkret eksempel nævner hun, at en fuldmægtig, der i dag sidder og sagsbehandler, i højere grad skal være med til at udvikle processerne omkring sagsbehandlingen, da den kunstige intelligens klarer selve rutinearbejdet.

”Teknologien til den tid kan crunche og arbejde med det, vi allerede kender. Så hvis vi og teknologien skal arbejde smartere, skal der en form for kreativitet til.”

Ifølge hende hungrer de fleste organisationer i dag efter leg. De har nemlig systematiseret og struktureret alting helt ind til benet.

”Så har de svært ved at arbejde innovativt. Vi evner ikke den kreative og refleksive tilgang til arbejdet.”

Lise Dahl Arvedsen forklarer, at det legende fx kan være, at vi leger med teknologiens muligheder, Men det kan også være, at vi bruger mere tid sammen med de kunder eller borgere, som vores arbejde egentlig handler om. For at finde ud at, hvad de i virkeligheden har brug for.

”Vi kan også lege med, hvordan vi arbejder sammen, er sociale sammen, hvordan vi organiserer os og sidder på kontor sammen.”

Samtidig anerkender hun, at nogle mennesker måske har det bedre i nutidens 8-16-job.

”Dem, som trives i trygge rammer og holder fri, når de har fri. Når vi i fremtiden ser en alsidighed i livsfaser, skal vi også huske, at der er en stor alsidighed i, hvad vi trives med på arbejdspladsen.”

For Lise Dahl Arvedsen er nøgleordet for en bæredygtig arbejdsfremtid derfor ’diversitet’.

”Vi har jo altid været forskellige som individer. Hvis vi begynder at erkende vores forskellighed og favne den i arbejdslivet, giver det os bedre mulighed for at blomstre på jobbet.”