Fremtiden kommer til at ligne nutiden mere, end vi tror

Forestil dig, at kunstig intelligens kunne lave 40 nye albums med dit yndlingsband. Musikken ville være lige så god som originalerne – samme kvalitet, samme følelser, perfekt indspillet. Hvad ville du gøre?

"Du ville måske lige skulle høre det for sjov. Men ellers har man jo ikke lyst," siger Kristian Leth.

Det lille tankeeksperiment afslører for ham noget centralt om fremtidens arbejdsliv: Det handler ikke kun om, hvor godt noget er lavet, men om hvem der har lavet det. Om autenticitet frem for perfektion.

Og om mennesker frem for maskiner – for nu at læne sig op ad en science fiction-kliché.

"Selve bevidstheden om, at det er skabt af en maskine, gør det mindre interessant," forklarer han.

Kristian Leth er forfatter, journalist, musiker, foredragsholder, radio- og podcastvært og meget mere. Han har lavet prisbelønnede programmer om klassisk musik og spiritualitet. Og som forfatter står han bl.a. bag bøgerne 'Håb – et forsvar for fremtiden' og 'Fremtiden er der også i morgen'.

I vores jagt på svar om fremtiden har vi bedt ham om at male lidt med den brede, kunstneriske og filosofiske pensel på billedet af, hvad vi skal forvente os af arbejdslivet i 2050.

Som det så ofte er tilfældet med samtaler om fremtiden i disse år, falder også denne meget hurtigt på AI og teknologisk udvikling.

Men Kristian Leths syn på fremtiden skiller sig ud. Han er optimist. For ham handler fremtiden ikke om at konkurrere med AI eller om frygt for, at teknologien overtager verden og gør den tom og kold.

Fremtiden handler om at blive bedre til det, kun mennesker kan, siger han. Fremkomsten af mere og mere effektive digitale assistenter til at ordne rutineopgaverne frigiver energi et andet sted.

"Det menneskelige element forbliver konstant. Enhver, der kommer med en plan, hvor det er annulleret, kommer til at fejle," forudser Kristian Leth.

Det kræver yderligere forklaring, men for at forstå hans syn på fremtidens arbejdsliv må vi først forstå, hvorfor fremtidsspådomme så ofte slår fejl.

Lidelsen er relativ

For Kristian Leth begynder enhver diskussion om fremtiden med at forstå, hvor utopisk vores nutid allerede er – og hvor dårlige vi er til at mærke det.

Den verden, vi lever i lige nu, er ”fuldstændig vild, afsindig og uforståelig,” siger han.

Vi lever næsten dobbelt så længe som for 200 år siden. I H.C. Andersens tid døde næsten 40% af alle børn, før de blev fem år. I dag er det tal på verdensplan faldet til 3%. I Indien er fattigdomsraten faldet fra små 30% til godt 11% på lige under 10 år. Og nogle grønne energiformer er blevet billigere end fossile.

"Men det, vi fokuserer på, er selvfølgelig det, vi ikke har opnået. Vi har konstant en opfattelse af, at vi lige nu lever i en tid, hvor det kan blive virkelig meget bedre," forklarer han.

Derfor mener Kristian Leth, at "lidelsen er relativ." Selv når objektive forhold forbedres dramatisk, oplever mennesker stadig angst, frustration og utilfredshed i samme grad.

"Når infektionssygdomme er besejret, fokuserer vi bare på livsstilssygdomme i stedet," siger han.

Da Kristian Leth var barn, handlede bekymringerne om ozonlaget, HIV og atomtruslen. I dag er de bare erstattet af andre bekymringer.

"Om 25 år vil folk være lige så bekymrede for fremtiden, som vi er i dag. Det er ikke et problem, der skal løses, men en menneskelig konstant, man skal forstå," siger han.

Derfor har dette princip også direkte konsekvenser for, hvordan vi forstår teknologiens rolle på arbejdspladsen. Kristian Leth bruger et eksempel fra sin egen arbejdsdag: Tidligere skulle han igennem alle bøgerne på reolen, når han skulle researche til en bog. To-tre ture til biblioteket. Måske vente på bøger, der skulle bestilles hjem.

Men så kom Google.

Pludselig kunne han spare turene til biblioteket og finde kilderne langt hurtigere.

"Men det betyder ikke, at researchen forsvinder. Det betyder, at den bliver effektiviseret," siger han.

Og det samme mønster ser han, når det handler om udviklingen af kunstig intelligens: Teknologisk udvikling fjerner ikke opgaver – den forskyder dem.

"Så det bliver jo de trælse opgaver," griner han og henviser til, at det er de mest generiske og repetitive arbejdsopgaver, som AI kommer til at overtage.

Hunger efter kontoret

En af de første faggrupper, der fik et varsel om, at deres job vil overtaget af kunstig intelligens, var radiologer på hospitalerne. Eksperterne mente, at AI var bedre til at spotte kræft på røntgenbilleder end mennesker.

"Så vi kommer ikke til at møde nogen menneskelige radiologer om fem år," lød spådommen dengang, husker Kristian Leth.

Men radiologerne er der stadig. Og amerikanske prognoser viser, at der vil mangle titusindvis af radiologer om 10 år.

"Det kræver stadig mennesker at kunne interagere med patienten, forstå billederne og omsætte dem til en eller anden form for interpersonel ting," forklarer forfatteren.

Hans pointe er, at vi misforstår, hvad lægers – og andre fagprofessionelles – job egentlig går ud på.

"En stor del af lægers job er at tale med mennesker, der egentlig ikke rigtig er syge, på en måde, så de kan fortsætte deres liv," siger han.

Og den pointe kan oversættes til andre professioner, lyder det. Akademikeres værdi ligger ikke kun i deres analytiske evner, men i deres menneskelighed. En borgmester eller minister vil hellere have rådgivning fra en person, hun kan diskutere med og stille til ansvar end fra en perfekt AI. Mennesker kan bedre indbygge faktiske forhold i deres analyse, end en AI kan, når den – firkantet sagt – kun kigger på data.

Det måske bedste bevis for menneskers uforanderlige behov fik vi under corona-pandemien, mener Kristian Leth. Pludselig kunne alle arbejde hjemmefra. Det var mere effektivt, sparede transporttid, og folk kunne løse opgaver, når de havde lyst.

"I den gamle logik var det helt perfekt – og meget mere effektivt," lyder det.

Under pandemien boede han i New York, hvor folk var hjemme i et helt år.

Men det varede ikke længe, før folk begyndte at savne arbejdspladsen.

"Folk begyndte at hungre efter at komme tilbage til det kontor, de ellers var så glade for ikke at skulle besøge," fortæller han.

Virksomheder, der havde lukket kontorerne, måtte åbne dem igen. Ikke fordi hjemmearbejdet var ineffektivt, men fordi arbejdslivet handler om mere end produktivitet, siger han.

Ikke meget mening i Excel-ark

Der er brug for den kreative energi, der opstår, når man ikke står og laver noget målrettet, men tager en kop kaffe og falder i snak med en kollega.

"Der er ikke noget meningsgivende i aldrig at bevæge sig ud af samme rum og aldrig møde de mennesker, man taler med, og aldrig nogensinde få bekræftelsen af at være en del af noget," siger Kristian Leth.

Og forklaringen på det finder Kristian Leth i menneskets grundlæggende natur, der ikke har ændret sig væsentligt siden den tidlige stenalder, hvor de første homo sapiens levede.

"Vi er ikke genetisk anderledes end de mennesker, der var her for 300.000 år siden. Det vil sige, det er de samme hjerner og de sociale samme behov."

Mennesker har stadig brug for at være en del af en gruppe, have en rolle og opleve, at deres bidrag bliver anerkendt. De har brug for variation, social kontakt og følelsen af at mestre opgaver.

"Mennesker finder mening i at hænge ud med andre og have et projekt, hvor de er en del af noget. Det ligger meget dybere end arbejdslivet," forklarer han.

Når Kristian Leth holder foredrag, spørger tilhørerne ofte, om indopererede chips fx vil blive et stort fænomen i fremtiden.

Han spørger altid tilbage: ’Hvem herinde har lyst til at få indopereret en chip, så de ikke behøver at tale med andre mennesker mere?’

Så bliver publikums hænder nede.

"Enhver ny teknologisk løsning kommer til kort, hvis ikke den regner med, at det grundlæggende menneskelige behov for at sanse, være til stede, lugte, mærke, grine og blive overrasket er med."

For Kristian Leth opstår mening ikke af objektiv produktivitet, men af subjektiv oplevelse af at bidrage og blive anerkendt gennem relationer til andre mennesker.

"Det er meget svært at finde mening i et Excel-ark. Det er meget nemt at finde mening i, at man ved, man kan gøre noget og blive beundret eller kan diskutere med nogen og tabe den ene diskussion og vinde den anden," siger han.

Fremtiden, der ligner fortiden

"Mening er ikke noget, vi kan formulere. Den er noget, der opstår i en væren og i en gøren. Og det bliver det ved med at være."

Derfor forudser han heller ikke store ændringer i den måde, vi indretter vores arbejde på. Et kontorlandskab vil ligne det, vi kender i dag, tror han.

"Kontorer er i grove træk den samme konstruktion i dag, som de var i 1940'erne. De har overlevet mange historiske omvæltninger – computere, internet, mobiltelefoner – så hvorfor skulle AI være anderledes? Det sociale aspekt forbliver konstant," siger han.

Og når man så lægger alt det sammen og kigger på, hvad der så sker, når AI for alvor begynder at overtage kontoropgaver, vil der ske noget interessant, mener Kristian Leth:

"Det, der i hvert fald bliver klart, når vi får denne her AI-effektivisering, er, hvad det er, der er menneskeligt," siger han.

Der sker en filtrering, som for fx akademikere kunne betyde, at deres rolle i stigende grad vil handle om at skabe mening for andre – både kollegaer, borgere og politikere. Og at blive brobyggere mellem tekniske løsninger og menneskelige behov.

AI kan foretage research og fremskaffe data på meget kortere tid, end mennesker kan. Men det er mennesket, der besidder evnen til at tage de data og "tænke dem på en ny måde eller stille et spørgsmål, som ikke ellers bliver stillet."

"Det, der bliver interessant, er at finde ud af, hvad det egentlig er, den menneskelige rolle er. Hvilken del er det fodarbejde, der er blevet lavet? Og hvilken del er det, at en eller flere pludselig turde tænke fuldstændig omvendt på en måde, som ikke er forudsigelig?"

Heri ligger optimismen for Kristian Leth. Fremtiden ligner ofte fortiden mere, end vi tror. Om 25 år vil vi stadig frygte teknologien og fremtiden. Men hvis vi bruger den rigtigt, er vi blevet mere menneskelige. Og det har vi brug for – ligesom stenaldermennesket.