Professor: I 2050 er den klassiske djøfer borte

Egentlig mødes vi på Jan Damsgaards kontor på Institut for Digitalisering på Copenhagen Business School (CBS) for at tale om djøfernes job på kontorarbejdspladsen i 2050. Om 25 år.

Men professoren – som også er digital vismand – kaster sig straks over noget, som sker om cirka 25 dage. Så går han nemlig i luften med sin nye specialevejleder i form af en AI-agent. Han har selv lavet den.

Den er trænet op ved, at den har interviewet ham om, hvad et godt speciale er – metode, litteraturanalyser, teoriafsnit og så videre. Den har også læst nogle af de specialer, han har været vejleder på de sidste fem år.

”Så den er en personlig version af mig som specialevejleder. Det tager ikke lang tid at lave sådan en, det koster ingenting, og den bliver hurtigt bedre til at udtrykke mig, end jeg selv er.”

Allerede efter sommerferien kan han derfor sige ja til mange flere af de studerende, som ønsker ham som vejleder.

AI-personaer gør dit arbejde

Med AI ændrer verden sig på bare 25 dage. Eller på en uge. Jan Damsgaard havde ikke troet, det ville gå så stærkt.

”Derfor er det både en let og en svær opgave at skue ind i 2050.”

Det er lidt ligesom internettet i 2000. Meget er det samme, og alt er forandret, som han siger.

Men det er ikke svært for ham at forudse, at hans arbejdsdag i 2050 – og også længe før – vil være i samarbejde med autonom AI. Det er AI-værktøjer med et navn og status som en medarbejder, altså en persona. En avatar af ham selv. De er hans hjælpere i stort set alting.

Én står for hans forskning. Én står for hans administrative opgaver. Én står for hans vejledning af studerende. Én står for hans kurser.

”Jeg har én for hvert af min kurser. Hver af dem kan snakke sammen med mine øvrige AI-hjælpere. De lytter med til alle mine forelæsninger, så de kan give mig feedback til at blive en bedre underviser. Min specialevejleder-agent husker alle de diskussioner, jeg har haft med mine studerende, og al den litteratur, de har læst.”

Den er tilgængelig 24/7 og kan give øjeblikkelig feedback på hans studerendes tekster.

Og apropos ’at lytte med’: I 2050 kan hele vores professionelle liv – alt hvad vi gør og siger – blive lydoptaget. Optagelserne fodrer AI-agenterne, så de bliver bedre og bedre til at hjælpe dig med dit arbejde.

”Det er både spændende og skræmmende.”

I 2050 er djøferen væk

Men hvad laver du selv i 2050 med alle de AI-hjælpere?

”Jeg skal sidde derovre i stolen og tænke store, professorale tanker. Mit arbejde bliver mere kreativt og mindre stresset.”

Men der bliver også meget færre ansatte på CBS, understreger han.

”Det er slet ikke gået helt op for min egen universitetsledelse, at der ligger 50% produktivitetsforøgelse bare i min AI-specialevejleder.”

Det koster ikke noget at lave alle de her AI-medarbejdere, de kan multiplicere sig, og de er enormt effektive.

Så i 2050 er den klassiske djøfer, som vi kender hende i dag, borte, fastslår Jan Damsgaard.

Han griber sin nye bog, 'AI – mellem følelser og fornuft', og slår op på side 21. Her taler en tabel med tal fra Danmarks Statistik sit sprog: Videnarbejde påvirkes lige nu mere end alle andre arbejdsfunktioner af AI.

Juridisk arbejde indtager med afstand førstepladsen. Dernæst kommer undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter.

Jan Damsgaard peger: ”Mit eget område!”

Nummer tre på listen er arbejde inden for samfundsvidenskab og religion. Nummer fire er forfatterarbejde, journalistik og sprogvidenskabeligt arbejde. Nummer fem er arbejde inden for finans og økonomi. Lidt længere nede finder vi almindeligt kontorarbejde.

”Jo højere uddannet du er, og jo mere abstrakt et arbejde du har, jo mere af det kommer AI til at påvirke.”

Den gør det bedre end dig

Men bliver der ikke stadig brug for tung menneskelig ekspertise til at tjekke AI-værktøjernes arbejde?

Jan Damsgaard slår igen op i sin bog og finder en test af tre scenarier fra dagens lægeverden: Hvem var bedst til at trawle en stak patientjournaler igennem og nå frem til den mest præcise diagnose: Et hold læger, et hold læger med AI eller en AI-maskine alene?

”Jeg havde jo håbet, at det var lægeholdet med hjælp fra AI, der var bedst. Men det var AI-maskinen.”

Det samme vil ske med stort alt klassisk djøf-arbejde.

Advokatens basale funktioner erstattes af en AI-advokat. Måske bliver det kun de allerstørste advokathuse, der overlever, fordi de har muskelkraften til at udvikle juridisk AI som branchestandarder.

I de kommunale forvaltninger gør AI-forvaltere det langt lettere at være medarbejder – og i øvrigt også borger i clinch med kommunen, fordi borgerne nu kan få hjælp 24/7 fra en AI-bisidder. Der bliver færre ansatte på rådhuset, og de kan være dygtige til deres arbejde med kortere uddannelser end i dag.

Så advokatfuldmægtige og juridiske sagsbehandlere osv. – alle, der laver en slags ’akademisk rutinearbejde’, de forsvinder?

”Ja, de findes ikke i 2050, som vi kender dem i dag.”

Politologerne i centraladministrationen og konsulenterne i konsulenthusene, der laver analyser og beregninger, er også væk i 2050. Eller hvad?

”Ja. Ikke helt væk, men der er mange færre af dem, og de, der bliver tilbage, har fået et andet, mere spændende jobindhold. Deres kompetencer bliver sat fri.”

AI-gravkoen kommer

Djøfere, som vi forstår dem i dag, bliver altså færre. Men ikke arbejdsløse. For i 2050 laver de noget andet. Og de bliver uddannet til noget andet.

”Historisk finder du ikke belæg for, at ny teknologi fører til massearbejdsløshed. Halvdelen af de jobs, vi kender i dag, fandtes slet ikke lige efter 2. verdenskrig,” konstaterer Jan Damsgaard.

”Selvfølgelig vil der på den korte bane komme noget strukturel arbejdsløshed, fx blandt jurister. Det er selvklart en katastrofe for hver af os, som rammes. Men der udvikler sig nye jobs. Ligesom med ham, der gravede grøfter. Han fik et andet og mere spændende job, da gravkoen kom.”

Det går for djøferne som for manden med skovlen.

”'Det er ikke, fordi vi ikke kan lide dig, men nu har vi købt den her AI-gravko, og den er altså bare bedre end dig til at løfte store intellektuelle graveopgaver.' Det er selvfølgelig angstprovokerende. Men det er den samtale, vi skal have med djøf-faget fremadrettet.”

Med alle fag, fastslår han. Og fagforeningerne skal selvfølgelig holde arbejdsgiverne op på, at de har ansvaret for at kompetenceudvikle folk i AI.

Det ’andet’ arbejde, du taler om til djøferne, bliver det akademisk arbejde eller noget helt andet?

”Det ved jeg ikke endnu. Det kan blive begge dele. Det er dét, vi har svært ved at forestille os lige nu.”

Ældreplejen kommer til at mangle tusindvis af ansatte. Så bruger akademikere i 2050 noget af deres arbejdstid på fx at aktivere senile borgere nede på plejehjemmet?

”Nja, det tror jeg ikke. For det tager fem minutter at programmere en AI-hjælper, som kan sidde i timevis og tale med et menneske om, hvordan det var at vokse op i Bjerringbro i 1950'erne.”

Jan Damsgaard ser snarere for sig, at mennesker går sammen i projekter om at løse presserende samfundsopgaver, som andre eller de selv har identificeret og udbudt.

Vi er heldige her i landet, mener han.

”Vi har et flexicurity-samfund. Stat og samfund kan hjælpe folk over i nye jobs. Og jeg tror på menneskers virkelyst og skabertrang.”

Men djøferne forsvinder, som vi kender dem – er Djøf så forsvundet i 2050?

”Ikke nødvendigvis. Djøf skal transformere sig for at forblive et attraktivt samlingssted for dem, vi uddanner til fremtidens nye typer jobs. Jeg ved ikke lige hvilke uddannelser og hvilke jobbeskrivelser. Men de har også brug for en havn at søge ly i, når det blæser.”

Tid til vores små børn

Der er utopier, og der er dystopier. Jan Damsgaard ser AI som et muligt kæmpefremskridt for menneskeheden.

Han tror på, at vi i 2050 har et lystbetonet arbejdsliv med kreativitet, empati, kritisk sans, nysgerrighed og stærke menneskelige egenskaber – nu hvor AI sammen med fysiske robotter laver det kedelige og tunge arbejde. Hvor en arbejdsuge er på langt færre timer end i dag, og borgerløn er lige om hjørnet.

Hvor AI har skabt så store – og så billige og så lidt miljøbelastende – produktivitetsstigninger, at vi har råd til arbejdspauser undervejs i livet og tid til at være sammen med vores små børn.

”Det vil i hvert fald være lakmusprøven på, at vi er lykkedes som samfund.”

I 2050 kan Danmark være et foregangsland med AI, hvis vi ikke tøver, griber de uendelige muligheder i kunstig intelligens og hen ad vejen løser de etiske problemer ved den.

”Et foregangsland og kraftcenter, fordi vi bygger på de gode værdier.”

Men mørkets kræfter gør ham bange. Han frygter autokratierne. Putin, Trump, Orban og de andre. Et verdenskaos, hvor dén med den største kølle, har retten. Det er dystopien.

AI-assistenten: Husk lige nøglen

Tilbage i 2025 er samtalen om fremtidens opmuntrende og pletvist dystre AI-perspektiver nået til ende på Institut for Digitalisering.

Jan Damsgaard siger farvel – iklædt det rød-hvide lycrasæt med cykelshorts, han har båret under hele interviewet. For da han cyklede hjemmefra i morges, glemte han nøglen til instituttets omklædningslokale, hvor hans kontortøj ligger. Nu er det så heldigvis ikke lige i dag, han skal til møde på Slotsholmen for at rådgive om kunstig intelligens. Så det går nok.

Men om 25 år kan den slags smuttere slet ikke forekomme. Det sørger en af hans personlige AI-assistenter for.