Optag 2025
31.7.2025
af
Dennis Christiansen
Foto: Jakob Dall/KU
Studerende flokkes til uddannelserne på Djøf-området, samtidig med at universiteterne har måttet skære i antallet af studiepladser. Det koster velstand, siger ekspert. Se lister over de mest eftertragtede studier og de højeste adgangskrav.
Ledige stillinger
Mads Fjord Jørgensen, fagchef i Tænketanken DEA, vil godt komme med et bud på grunden til den øgede søgning:
”De samfundsvidenskabelige uddannelser er attraktive og har været det i mange år. Vi har kunnet se en støt stigende søgning over en årrække.”
Det attraktive handler først og fremmest om en udbredt faglig interesse for det samfundsvidenskabelige område, siger han.
”Og så handler det om, at arbejdsliv og arbejdsmarked på området opleves som attraktivt. At rammerne er gode, at der er en høj beskæftigelse og en god løn. Det kendetegner mange af de uddannelser, som Djøf repræsenterer.”
Med kandidatreformen fra 2023 forsøger politikerne at få flere unge til at fravælge universitetsuddannelser og i stedet søge ind på de store velfærdsuddannelser. Mads Fjord Jørgensen tør ikke spå om, hvorvidt det vil lykkes – og hvorvidt søgning til Djøf-uddannelserne de år kommende vil falde.
”Overordnet ved vi, at det er vanskeligt at ændre unges uddannelsesvalg – og det vil man her ved at lukke plader på universitetet. Man vil påvirke deres faglige interesse. Det er meget vanskeligt.”
"Det er rigtigt trist, at vi har en situation, hvor erhvervslivet efterspørger djøfere, men ikke kan få det"
Sara Vergo, formand for Djøf
Mads Fjord Jørgensen nævner, at der er et fortilfælde fra 2010’erne, hvor det lykkedes at reducere de unges søgning til specifikke universitetsuddannelser.
”I forbindelse med at man ledighedsdimensionerede – altså lukkede studiepladser på områder, der havde høj arbejdsløshed – så vi, at søgningen til de uddannelser faldt over tid.
Men der var det jo et virkemiddel, at man lukkede pladser på grund af lav beskæftigelse. Det var en anden fortælling.”
Og den fortælling gælder ikke her på Djøf-området?
”Nej, her lukker vi pladser på bacheloruddannelser, hvor der efter kandidaten er høj beskæftigelse.”
Den generelle ledighed på Djøf-området ligger ifølge de seneste tal fra Akademikerne på 3,1% (3,4% sæsonkorrigeret). Og ifølge Uddannelseszoom ligger ledigheden for nyuddannede kandidater fra store Djøf-uddannelser som jura, økonomi, statskundskab og erhvervsøkonomi pt. på 5% eller lavere.
For Djøfs formand Sara Vergo er årets optag på Djøf-uddannelserne en pose blandede bolsjer:
”Det er først og fremmest glædeligt, at mange vil være djøfere. Men det er rigtigt trist, at vi har en situation, hvor erhvervslivet efterspørger djøfere, men ikke kan få det.”
Ligesom Mads Fjord Jørgensen forklarer Sara Vergo den øgede søgning med en stor faglig interesse og udsigten til høj beskæftigelse og gode arbejdsvilkår.
Hun mener, at kandidatreformen med dens reduktion af Djøf-studiepladser ”gør os mindre klar til fremtiden”, fordi der både nu og på længere sigt er behov for flere med samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser:
”Det siger både erhvervslivet og de offentlige organisationer. Politikerne siger så: Det kan I ikke få – de unge skal hellere være sygeplejersker og pædagoger. Der kan vi jo konstatere, at det ikke lykkedes at konvertere ønsket om at blive jurist eller økonom til at blive pædagog eller skolelærer.”
Ministeren har været ude og sige, at det tager tid...
”Selvfølgelig er det en mulighed, men det er bare den forkerte vej. Jeg vil også gerne have flere sygeplejersker og skolelærere, men det er ikke vejen at begrænse adgangen til Djøf-uddannelser. Det er vejen at gøre det mere attraktivt at være pædagog. Vi skal kigge på arbejdsvilkår for pædagoger, sygeplejersker og skolelærere.”
For de uddannelsessøgende betyder udviklingen, at det er blevet sværere at få adgang til flere af de eftertragtede Djøf-studier.
Et stort studie som jura i København (KU) har i år 14% flere ansøgere til 8% færre pladser, hvilket har presset det adgangsgivende snit op fra 9 til 9,3. Adgangskravet på statskundskab i Aarhus er steget fra 8,9% til 9,6%. Øget søgning til matematik-økonomi på KU har presset snittet fra 9,1 til 10,1 (og ind på en 10.-plads på listen over de højeste snit, se tabellen nedenfor). Og på Roskilde Universitet har en kraftig reduktion af studiepladserne på deres International Bachelor in Social Sciences fået snittet til at stige fra 5,8 til 7,2.
Mads Fjord Jørgensen advarer om, at reduktionen af pladser på universiteterne – og den øgede konkurrence om de tilbageværende pladser – kan få en utilsigtet konsekvens:
”Hvis man ikke lykkes med at flytte unge fra universiteterne til de fire store velfærdsuddannelser, så vil nogle udskyde deres uddannelsesvalg – og meget tyder på, at det er det, der er sket i år. Der er 1100 flere afviste ansøgere i år. Den stigning er nok især drevet af det.”
I tabellerne herunder kan du se:
• De 15 højeste snit på Djøf-uddannelserne
• De 10 uddannelser med flest ansøgere pr. plads
• En samlet liste over optag og adgangskrav for de typiske Djøf-uddannelser fordelt på universiteterne
Vil du se, hvilke uddannelser der er mest udbredte blandt Djøfs medlemmer (og det er ikke kun samfundsvidenskabelige uddannelser), har vi tidligere bragt denne oversigt.