Jobsøgning
Det her må du aldrig bruge AI til, når du søger job
11.6.2025
af
Eva Bøgelund
Illustration: GoodStudio/Shutterstock
AI-værktøjer er efterhånden så gode, at bl.a. Djøf anbefaler at bruge dem, når du søger dit næste job. Men du skal være omhyggelig med, hvad du sætter chatbots til at gøre. Det har Morten Bay, AI-ekspert med base i Californien, fem gode råd til.
Jobsøgning
11.6.2025
af
Eva Bøgelund
Illustration: GoodStudio/Shutterstock
I Californien går det så stærkt med at få AI til at gøre arbejdet med at søge job for én, at firmaet Anthropic – et af de helt store firmaer inden for kunstig intelligens, bl.a. med chatbotten Claude – nu beder folk om at skrive under på, at de ikke har brugt AI til deres jobansøgning.
Det fortæller den danske AI- og medieekspert Morten Bay over telefonen fra sit hjem i Los Angeles.
”Det gør de, for i tech-verdenen herovre sætter rigtig mange en AI-autopilot på, som bare spammer jobansøgninger ud for dem. Det bliver selv AI-firmaerne godt trætte af.”
Men der er vi ikke i Danmark – og slet ikke i Djøf-verdenen.
”I kan roligt bruge AI-værktøjer til at hjælpe jer med at søge job, bare I følger nogle tommelfingerregler,” understreger han.
Morten Bay flyttede til USA i 2008, har skrevet en ph.d. i informationsvidenskab på UCLA og er nu underviser og forsker på den prestigefyldte Annenberg School for Communication and Journalism på University of Southern California.
Fra sin fremskudte post i Californien er han medforfatter til Djøfs guide 'Sådan bruger du AI, når du søger job'.
For Djøf anbefaler rent faktisk, at man bruger AI i jagten på det næste job.
”Uanset om man er nyuddannet eller erfaren, kan det være en anstrengende og stressende proces at søge job. I guiden viser vi, hvordan man på forsvarlig vis kan få hjælp fra AI i hele søgeprocessen,” forklarer Helle Hvilshøj, der er karrierekonsulent i Djøf.
Hoshyar Palani, der også er karrierekonsulent i Djøf, fremhæver AI-stemmeprogrammerne.
”Det er altid godt at øve sig i at gå til jobsamtale, og der kan man få hjælp fra AI.”
Til ChatGPT kan man fx downloade en app med et gratis stemmeprogram, og man får en udskrift af sine øve-samtaler, forklarer han.
Men hvad er Morten Bays tommelfingerregler for begyndere med AI i jobsøgningen? Han har fem.
Ledige stillinger
Som råd nr. 1 tager han sin pegefinger til hjælp og vifter advarende: Stol aldrig på en AI-chatbot.
”De har indtil videre en meget begrænset faktaviden med kun lidt adgang til gode informationskilder. De er ikke troværdige søgemaskiner, ikke endnu. Men de er til gengæld designet til at lyde, som om de ved det hele.”
Tingene udvikler sig meget hurtigt, og de forskellige chatbots bliver bedre og bedre til fakta, understreger han.
”Men altså, tjek alligevel, før du skriver noget i en ansøgning, som du har fra en AI-chatbot.”
Tommelfingerregel nr. 2 er, at du skal fodre chatbotten meget specifikt, så den får det rigtige at arbejde med.
Upload dit cv – slet evt. telefonnummer, e-mail og andre helt personlige oplysninger, hvis det gør dig mere tryg – din LinkedIn-profil, studiebeskrivelser fra din uddannelse, din ansøgning, tidligere ansøgninger og hjemmesiderne hos de virksomheder, du søger job i. Og så videre.
”Netop fordi AI-chatbots har begrænset viden, er det din opgave at give dem nok information at arbejde med,” forklarer Morten Bay.
I AI-verdenen kaldes det for kontekst.
Tommelfingerregel nr. 3 er, at du skal bryde dine prompts – instruktionerne til AI-chatbotten om, hvad den skal fortælle dig – op i mindre bidder.
”Jo mere du fylder i det samme prompt, jo dårligere svar får du. Derfor: Stil ét spørgsmål ad gangen om din jobsøgning. Det hedder chatbot, fordi man har en snak frem og tilbage med maskinen, hvor man hele tiden stiller nye spørgsmål.”
Tommelfingerregel nr. 4 er, at du sætter dig ind i mulighederne. P.t. er de tre største chatbots ChatGPT (Open AI), Claude (Anthropic) og Gemini (Google). De er alle tilgængelige i gratis versioner.
”De ligner hinanden, men kan alligevel noget forskelligt. Så prøv dem af for at se, hvad der passer til dig,” siger Morten Bay.
Du kan overveje, om du skal blive betalende kunde hos en af dem i den periode, hvor du søger job, foreslår han. Det giver nogle flere muligheder til en pris af omkring 180 kr. om måneden.
Tommelfingerregel nr. 5 er vigtig: En jobansøgning skal være personlig.
”Du kan så nemt som ingenting få den til at skrive en ansøgning for dig. Men send den ikke! Du skal selv ind over sproget og tonen,” fastslår Morten Bay.
Det holder han fast i.
Også når det om nogle år bliver helt normalt, at alle bruger en AI-assistent til at hjælpe sig med at skrive ansøgningen.
”Jeg tror stadig, vi rent værdimæssigt vil se ned på tekster, inklusive ansøgninger, der helt og holdent er skrevet af en AI. Det virker uærligt, dovent og sjusket – når vi opdager det, altså.”
Men hvad taler man om ovre hos Morten Bay lige nu, når det gælder AI og rekruttering?
Han bider mærke i, at der har været en hel del debat om virksomheder, der bruger menneskelignende AI-assistenter til at tage de første screening-samtaler med potentielt nye medarbejdere.
Teknologien er nu blevet så god, at ansøgerne kan have svært ved at se, om de har en videosamtale med et menneske eller en AI-karakter. Det er et problem, fordi vi som mennesker bliver påvirket af, hvor kunstig situationen er og begynder at agere lige så kunstigt, forklarer han.
”Men det er mennesker af kød og blod, som gennemser den videooptagelse, der kommer ud af det, og de ser blot en person, der opfører sig kunstigt og unaturligt. Det kan overskygge personens egentlige kvalifikationer.”
Du forsker bl.a. i tech og etik. Hvad ser du som de etiske udfordringer ved, at arbejdsgivere bruger AI ved rekruttering?
”Arbejdsgiverne kommer til at skulle gøre op med sig selv, om pengene, de sparer ved at automatisere visse rekrutteringsprocesser, virkelig er værd at spare, hvis det går ud over mennesker,” siger Morten Bay.
Nogle tror, at AI kan bruges til at filtrere menneskelig bias fra, fordi de tror, at maskiner er mere neutrale end mennesker. Men det er maskiner ikke.
”Vi, der forsker i dét her, kalder det ’maskinbias’. Faktum er, at alle AI’er er trænet med data og algoritmer, som på en eller anden måde repræsenterer sociale og historiske forhold i det samfund, de eksisterer i.”
Faktisk har han skrevet en hel bog – med titlen ’Mediating Plureality – Technology, Perception, and Ethics in a Divided Democracy’ – om, hvordan man nu i et årti ikke mindst i USA har set talrige eksempler på, hvordan AI’er er enormt gode til at forstærke skæve samfundsforhold.
”Med ulighed og diskrimination øverst på listen,” som han siger.
Kan du give et eksempel fra rekrutteringens verden?
”Virksomhederne må spørge sig selv, om det virkelig er værd at spare en stilling væk i HR-afdelingen blot for at ende som Amazon. Det viste sig, at deres hundedyre AI-rekrutteringssystem var så kønsdiskriminerende, at de måtte nedlægge det. Efter en grim medieskandale vel at mærke. Det er ikke sådan, man tiltrækker de bedste talenter.”
På samme måde, tilføjer Morten Bay, kan enhver jobansøger spørge sig selv:
Skal min fremtidige arbejdsgiver kende mig for at være imødekommende, grundig og i stand til at gøre en indsats?
Eller vil jeg hellere lade AI gøre arbejdet for mig, så jeg får lidt mere tid til at spille, se tv og nyde livet?
Men at bruge AI som jobansøger er kun uetisk, hvis du lyver, understreger Morten Bay.
”Omvendt: Hvis du bruger AI på en balanceret måde, viser det en fremtidig arbejdsgiver, at du kan styre teknologien, uden den styrer dig.”