Her er de ting, der får os til at skifte job

Det er gode tider for arbejdstagere. Jobmarkedet er så glohedt grundet højkonjunkturen, at der er kamp om de gode kandidater.

Og konkurrencen om den gode arbejdskraft får virksomhederne til at headhunte og medarbejderne til at flytte flittigt rundt.

En ny undersøgelse fra rekrutteringsbureauet Randstad konkluderer, at 17% af de erhvervsaktive danskere har skiftet job det seneste år. Derudover planlægger op mod hver fjerde at skifte job inden for det næste halve år.

”Flexicuritymodellen tillader selvfølgelig, at rigtig mange danskere flytter sig rundt i øjeblikket. Men det er blevet endnu nemmere at få et nyt job på grund af efterspørgslen, og det frister altså mange, hvis de bliver tilbudt noget, som virker mere attraktivt,” mener Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.

Og netop et uimodståeligt jobtilbud er da også det, flest af deltagerne i Randstad-undersøgelsen peger på som grunden til deres seneste jobskifte. Og samme billede gør sig gældende, hvis man zoomer ind på Djøf-medlemmerne.

Djøfs seneste undersøgelse blandt nyuddannede viser, at udsigten til bedre karrieremuligheder er den hyppigste årsag til at skifte videre.

Lønnen er vigtig

Kigger man på Randstads Employer Brand Research-analyse for 2025, som kortlægger danskernes ønsker til jobmarkedet, fylder løn rigtig meget.

En attraktiv løn står øverst på listen, når respondenterne bliver bedt om at beskrive den ideelle arbejdsgiver.

Derudover fremgår for lav løn som nummer to på listen over årsager, der har fået folk til at skifte job.

I Djøfs rådgivningsafdeling er løn det emne, der bliver ringet mest ind om, og antallet af lønrådgivningssamtaler stiger fra år til år.

Direktør i Randstad Hans Henrik Davidsen er ikke overrasket over danskernes lønfokus:

”Virksomhederne har jo en udfordring med at få nok dygtige medarbejdere, og det presser lønnen op – så arbejdstagernes forhandlingsmuligheder er rimelig gode, når de starter nyt job,” siger han og fortæller, at lønniveauet generelt er blevet en mere væsentlig del af jobsamtalen, end man har set førhen.

Samme pointe understreger arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard:

”Det er blevet lettere at score en gevinst ved at skifte job.”

Balance og arbejdsmiljø

Som nummer to på listen over prioriterede kriterier, når man skal vælge en arbejdsgiver, ligger arbejdslivsbalance.

Medarbejderne vil have fleksibilitet og et sundt forhold til deres arbejdsliv, og så vil de have et godt arbejdsmiljø, fortæller Hans Henrik Davidsen fra Randstad.

”Særligt unge har et ønske om, at deres arbejdsliv også passer til deres privatliv. De ældre generationer har måske været vant til noget andet og lægger derfor mere vægt på ledelsen, kulturen på arbejdspladsen samt deres egen roller og opgaver,” siger Hans Henrik Davidsen, som dog ikke mener, at det ene bør udelukke det andet.

”De unge er utroligt optagede af at udvikle sig og gøre karriere, men de vil gøre det uden at arbejde 50 timer i ugen,” siger han og understreger, at det derfor er en præmis, man skal have in mente i rekrutteringsøjemed, hvis man vil have fat i talenterne.

Også arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard har et indtryk af, at unge vægter work-life-balance højere, end deres forældre har gjort, og fortæller samtidig, at særligt de unge sidder løst i deres ansættelser.

Den sidste pointe bakkes op af tal fra Djøf, der viser, at signifikant flere nyuddannede skifter job inden for de første to år efter dimissionen, end tilfældet var for 10 år siden.

Djøf-undersøgelsen viser også, at jobskifter som oftest skyldes, at næste job virker mere tillokkende: Det er altså snarere, fordi græsset ser grønnere ud på den anden side, end fordi der reelt set er noget i vejen med den nuværende stilling.

Som nævnt er djøf-dimittendernes hyppigste årsag til jobskifte, at de ser bedre karrieremuligheder i det nye job. Dernæst trækker mere spændende opgaver, og på en tredjeplads kommer ønsket om nye arbejdsmæssige udfordringer stærkt efterfulgt af en mere attraktiv løn.

‘Word of mouth’

I revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC kan man nikke genkendende til de unge Djøf-medlemmers arbejdsmarkedsønsker.

Størstedelen af de ansatte i PwC har djøf-baggrund, og firmaets HR-afdeling kigger meget på analyser af, hvad der tiltrækker og fastholder netop deres type medarbejdere.

Én ting er tydelig, fortæller Christian Svendborg Østergaard, der er Head of Human Capital og partner i virksomheden: De, der vælger PwC, gør det for udviklingsmulighederne.

”Vi ansætter rigtig mange unge på vores graduate-programmer. De vil gerne ind et sted, hvor de bliver en del af et fællesskab, og hvor de kan få et godt afsæt for deres karriere,” siger HR-chefen og fortæller, at unge medarbejdere bl.a. bliver tilbudt at prøve kræfter med ledelse forholdsvis tidligt i ansættelsen.

Fælles for alle medarbejdere i PwC er, at de lægger meget vægt på et godt arbejdsmiljø og på at få spændende opgaver og kunder, men samtidig også at de har muligheden for en god økonomi i takt med deres udvikling, mener Christian Svendborg Østergaard.

Og som virksomhed bliver man nødt til at være oprigtig i sin kommunikation om, hvad man kan tilbyde sine medarbejdere, pointerer Christian Svendborg Østergaard.

”Meget af markedsføringen til potentielle medarbejdere sker via ’word of mouth’ – så det, vi siger, bliver også nødt til at være det, vi gør,” fortæller han.

Udviklingsmuligheder

Også i Randstads undersøgelse ligger udviklingsmuligheder højt på listen over ønsker.

53% af respondenterne finder muligheden for omskoling og opkvalificering vigtig. Og faktisk mener 22%, at de ikke får tilstrækkelige udviklingsmuligheder i deres nuværende job.

Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard ser dette som en naturlig konsekvens af den teknologiske udvikling.

”Der sker lige nu en hel masse omstrukturering og automatisering i takt med den teknologiske udvikling, og derfor bliver medarbejderne jo nødt til løbende at kompetenceudvikle for at vedligeholde og aktualisere deres værdi,” siger han og fortæller, at han generelt set oplever, at danskerne generelt er meget bevidste om deres værdi som arbejdstagere.