Arbejdsmarked

Her er de ting, der får os til at skifte job

18.6.2025

af

Foto af yngre medarbejder, der arbejder ved en laptop i et kontorlandskab, hvor der også er kolleger

Foto: BalanceFormCreative/Shutterstock

Danskerne skifter job i højt tempo, og arbejdsmarkedet er gunstigt for jobhoppere. Men hvad får os til at rykke videre eller blive? Djøfbladet er dykket ned i nye tal på området.

Det er gode tider for arbejdstagere. Jobmarkedet er så glohedt grundet højkonjunkturen, at der er kamp om de gode kandidater.

Og konkurrencen om den gode arbejdskraft får virksomhederne til at headhunte og medarbejderne til at flytte flittigt rundt.

En ny undersøgelse fra rekrutteringsbureauet Randstad konkluderer, at 17% af de erhvervsaktive danskere har skiftet job det seneste år. Derudover planlægger op mod hver fjerde at skifte job inden for det næste halve år.

”Flexicuritymodellen tillader selvfølgelig, at rigtig mange danskere flytter sig rundt i øjeblikket. Men det er blevet endnu nemmere at få et nyt job på grund af efterspørgslen, og det frister altså mange, hvis de bliver tilbudt noget, som virker mere attraktivt,” mener Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.

Og netop et uimodståeligt jobtilbud er da også det, flest af deltagerne i Randstad-undersøgelsen peger på som grunden til deres seneste jobskifte. Og samme billede gør sig gældende, hvis man zoomer ind på Djøf-medlemmerne.

Djøfs seneste undersøgelse blandt nyuddannede viser, at udsigten til bedre karrieremuligheder er den hyppigste årsag til at skifte videre.

Lønnen er vigtig

Kigger man på Randstads Employer Brand Research-analyse for 2025, som kortlægger danskernes ønsker til jobmarkedet, fylder løn rigtig meget.

En attraktiv løn står øverst på listen, når respondenterne bliver bedt om at beskrive den ideelle arbejdsgiver.

Derudover fremgår for lav løn som nummer to på listen over årsager, der har fået folk til at skifte job.

I Djøfs rådgivningsafdeling er løn det emne, der bliver ringet mest ind om, og antallet af lønrådgivningssamtaler stiger fra år til år.

Direktør i Randstad Hans Henrik Davidsen er ikke overrasket over danskernes lønfokus:

”Virksomhederne har jo en udfordring med at få nok dygtige medarbejdere, og det presser lønnen op – så arbejdstagernes forhandlingsmuligheder er rimelig gode, når de starter nyt job,” siger han og fortæller, at lønniveauet generelt er blevet en mere væsentlig del af jobsamtalen, end man har set førhen.

Samme pointe understreger arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard:

”Det er blevet lettere at score en gevinst ved at skifte job.”

Balance og arbejdsmiljø

Som nummer to på listen over prioriterede kriterier, når man skal vælge en arbejdsgiver, ligger arbejdslivsbalance.

Medarbejderne vil have fleksibilitet og et sundt forhold til deres arbejdsliv, og så vil de have et godt arbejdsmiljø, fortæller Hans Henrik Davidsen fra Randstad.

”Særligt unge har et ønske om, at deres arbejdsliv også passer til deres privatliv. De ældre generationer har måske været vant til noget andet og lægger derfor mere vægt på ledelsen, kulturen på arbejdspladsen samt deres egen roller og opgaver,” siger Hans Henrik Davidsen, som dog ikke mener, at det ene bør udelukke det andet.

”De unge er utroligt optagede af at udvikle sig og gøre karriere, men de vil gøre det uden at arbejde 50 timer i ugen,” siger han og understreger, at det derfor er en præmis, man skal have in mente i rekrutteringsøjemed, hvis man vil have fat i talenterne.

Også arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard har et indtryk af, at unge vægter work-life-balance højere, end deres forældre har gjort, og fortæller samtidig, at særligt de unge sidder løst i deres ansættelser.

Den sidste pointe bakkes op af tal fra Djøf, der viser, at signifikant flere nyuddannede skifter job inden for de første to år efter dimissionen, end tilfældet var for 10 år siden.

Djøf-undersøgelsen viser også, at jobskifter som oftest skyldes, at næste job virker mere tillokkende: Det er altså snarere, fordi græsset ser grønnere ud på den anden side, end fordi der reelt set er noget i vejen med den nuværende stilling.

Som nævnt er djøf-dimittendernes hyppigste årsag til jobskifte, at de ser bedre karrieremuligheder i det nye job. Dernæst trækker mere spændende opgaver, og på en tredjeplads kommer ønsket om nye arbejdsmæssige udfordringer stærkt efterfulgt af en mere attraktiv løn.

‘Word of mouth’

I revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC kan man nikke genkendende til de unge Djøf-medlemmers arbejdsmarkedsønsker.

Størstedelen af de ansatte i PwC har djøf-baggrund, og firmaets HR-afdeling kigger meget på analyser af, hvad der tiltrækker og fastholder netop deres type medarbejdere.

Én ting er tydelig, fortæller Christian Svendborg Østergaard, der er Head of Human Capital og partner i virksomheden: De, der vælger PwC, gør det for udviklingsmulighederne.

”Vi ansætter rigtig mange unge på vores graduate-programmer. De vil gerne ind et sted, hvor de bliver en del af et fællesskab, og hvor de kan få et godt afsæt for deres karriere,” siger HR-chefen og fortæller, at unge medarbejdere bl.a. bliver tilbudt at prøve kræfter med ledelse forholdsvis tidligt i ansættelsen.

Fælles for alle medarbejdere i PwC er, at de lægger meget vægt på et godt arbejdsmiljø og på at få spændende opgaver og kunder, men samtidig også at de har muligheden for en god økonomi i takt med deres udvikling, mener Christian Svendborg Østergaard.

Og som virksomhed bliver man nødt til at være oprigtig i sin kommunikation om, hvad man kan tilbyde sine medarbejdere, pointerer Christian Svendborg Østergaard.

”Meget af markedsføringen til potentielle medarbejdere sker via ’word of mouth’ – så det, vi siger, bliver også nødt til at være det, vi gør,” fortæller han.

ANNONCE

Udviklingsmuligheder

Også i Randstads undersøgelse ligger udviklingsmuligheder højt på listen over ønsker.

53% af respondenterne finder muligheden for omskoling og opkvalificering vigtig. Og faktisk mener 22%, at de ikke får tilstrækkelige udviklingsmuligheder i deres nuværende job.

Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard ser dette som en naturlig konsekvens af den teknologiske udvikling.

”Der sker lige nu en hel masse omstrukturering og automatisering i takt med den teknologiske udvikling, og derfor bliver medarbejderne jo nødt til løbende at kompetenceudvikle for at vedligeholde og aktualisere deres værdi,” siger han og fortæller, at han generelt set oplever, at danskerne generelt er meget bevidste om deres værdi som arbejdstagere.

Om undersøgelserne

Undersøgelsen Randstad Employer Branch Research 2025 bygger på svar fra i alt 2.557 danske respondenter. Af dem har en fjerdedel en lang videregående uddannelse.

Djøfs seneste undersøgelse af dimittenders start på karrieren blev gennemført i maj-juni 2024 med svar fra 1.146 nyuddannede medlemmer.

Kommentarer

Hans
sidste md.
Jeg kan heller ikke genkende, at der skulle være noget, der er gunstigt. Selvfølgelig er der (nogle gange) én, der får et job, når en stilling slås op. Men der er 500, som får en afvisning. Man kan heller ikke diskutere løn. Arbejdsgiver går helt i spagat hver gang, så det er den sikreste måde at få en afvisning på. Når folk oplever, at de får et lønløft er det (min erfaring) som hovedregel fordi de blev underbetalt i det gamle job, for ens kompetencer udvikler sig, men man bliver aldrig lønløftet på eksisterende arbejdsplads. Nogle få gange lokket en anden virksomhed med at overbyde, men så følges det altid af uklare vilkår og aftaler, og en virkelighed som ikke passer med samtalen. De nyuddannede er jobhoppere, så dem gider ingen tage sig af. Det er spild af god tid og vil bare hæmme ens egen karriere og resten af afdelingen. Omvendt, når det er den attitude, som de nyuddannede møder, så er det ikke mærkeligt, at de søger videre... Og sådan fortsætter det, indtil de ikke længere betragtes som nyuddannede, de bliver taget alvorligt og inkluderet, de bliver betalt ordentligt, og skæbnen vil at de derefter sidder fast i stillingen, vil blive afvist i jobsamtaler resten af livet, og aldrig vil kunne forhandle sig til et lønløft, for de har reelt ikke noget at forhandle med. Og nej, det er ikke historien om mit liv, det her, men jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set det samme forløb udspille sig.
Emil
sidste md.
Nu har jeg efterhånden læst en del artikler med, at jobmarkedet er gunstigt for arbejdstager. For hvem præcis? Med 7 års erfaring har jeg ekstremt svært ved at lande det næste job, fordi der er mange meget kvalificerede ansøgere til de jobs, der er inden for mit felt (ESG). Samtidig føles det meget svært at skifte til et andet felt, IT, fordi jeg har ført mine kompetencer i en anden retning siden jeg blev færdiguddannet. Så hvem er de 17% for hvem markedet er gunstigt? Hvilken alder og senioritet? Hvilke sektorer bliver der skiftet indenfor/imellem? Artiklen indikerer selv, at det primært er de nyuddannede, der skifter. Det virker besynderligt at tage nyuddannede som udgangspunkt for et helt jobmarked.