Hans
sidste md.
Jeg kan heller ikke genkende, at der skulle være noget, der er gunstigt. Selvfølgelig er der (nogle gange) én, der får et job, når en stilling slås op. Men der er 500, som får en afvisning.
Man kan heller ikke diskutere løn. Arbejdsgiver går helt i spagat hver gang, så det er den sikreste måde at få en afvisning på. Når folk oplever, at de får et lønløft er det (min erfaring) som hovedregel fordi de blev underbetalt i det gamle job, for ens kompetencer udvikler sig, men man bliver aldrig lønløftet på eksisterende arbejdsplads. Nogle få gange lokket en anden virksomhed med at overbyde, men så følges det altid af uklare vilkår og aftaler, og en virkelighed som ikke passer med samtalen.
De nyuddannede er jobhoppere, så dem gider ingen tage sig af. Det er spild af god tid og vil bare hæmme ens egen karriere og resten af afdelingen. Omvendt, når det er den attitude, som de nyuddannede møder, så er det ikke mærkeligt, at de søger videre... Og sådan fortsætter det, indtil de ikke længere betragtes som nyuddannede, de bliver taget alvorligt og inkluderet, de bliver betalt ordentligt, og skæbnen vil at de derefter sidder fast i stillingen, vil blive afvist i jobsamtaler resten af livet, og aldrig vil kunne forhandle sig til et lønløft, for de har reelt ikke noget at forhandle med.
Og nej, det er ikke historien om mit liv, det her, men jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set det samme forløb udspille sig.