Derfor skal du holde pauser i eksamenstiden

Når forårssemestret lakker mod enden, begynder overspringshandlingerne at friste de fleste. Men selv om tidlige fyraftensøl og solbadning måske ikke er det, der styrker din skriveproces bedst, er det afgørende for både din energi og din hjerne, at du husker at holde pauser undervejs, også selv om en eksamensdeadline nærmer sig.

Det er nemlig en myte, at lange arbejdsstræk giver større effektivitet, fortæller Sofie Hvidt Hein, der er karrierekonsulent i Djøf:

”En lang arbejdsdag uden pauser giver ikke bedre kvalitet, tværtimod. Det sløver din kreativitet, du bliver langsommere i din opgaveløsning og har større risiko for at begå fejl.”

Ved at huske at holde pauser giver du dig selv de bedste betingelser for at bearbejde og lagre information i hukommelsen og forebygge stress. Samtidig investerer du i din vigtigste pause, nemlig din nattesøvn.

Nødvendigt default mode

Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man holder pauser fra eksamensskrivningen? Det ved Troels W. Kjær, neuroforsker og forfatter til adskillige bøger om hjernens funktioner.

”Når man arbejder med noget fagligt, bruger man især hjernebarken, som er de yderste fem millimeter af storhjernen. Dér sidder næsten alle nervecellerne, som man bruger til alle de bevidste processer: At tænke, være kreativ, huske, se, tale osv.,” fortæller han.

”Det, der kendetegner en pause, er, at man giver slip på den meget stringente tankevirksomhed, man er i gang med, så hjernen går i default mode. I den proces aktiveres den overflade, der ligger i midtlinjen mellem de to hjernehalvdele. Der vil tankerne typisk bevæge sig frit, mere ustruktureret og associerende.”

Denne hjerneproces er ikke bare vigtig for adspredelsens skyld; den er decideret nødvendig for din evne til at arbejde godt, koncentreret og produktivt, fortæller hjerneforskeren.

Troels W. Kjær henviser til et metastudie, der har vist, at mennesker, der i stedet for at arbejde i 60 minutter arbejdede helt ned til 51 minutter, før de holdt pause, faktisk øgede både produktiviteten og kvaliteten af deres arbejde.

Hvornår og hvor meget man skal holde pauser, er imidlertid individuelt, understreger Troels W. Kjær.

”Jeg tror ikke, man kan sætte det på formel. Man må lytte til sin krop og spørge sig selv, hvad man har brug for lige nu. Og det er i virkeligheden nok det, vi har ret svært ved, fordi vi hele tiden løber efter et nyt mål.”

Findes der dårlige pauser?

”Ja. En dårlig pause er en pause, hvor det, man gør, også er tankevirksomhed. Det kunne fx være at tage sin telefon frem og besvare mails eller tjekke sociale medier.”

Den ufrivillige pause

Karrierekonsulent Sofie Hvidt Hein peger også på, at variation er vigtig:

”Der er nogle, der har brug for alenetid, og nogle, der lader op gennem sociale pauser. Men generelt siger man, at det er en god idé at gøre det modsatte af, hvad du lige har gjort. Det vil også sige, at det typisk er mindre effektivt at erstatte den ene type skærm med den anden type skærm.”

Sofie Hvidt Hein nævner flere typer af pauser, der kan være brugbare.

Der er restitutionspauserne, som kan være en kort lur eller et kvarters meditation, adspredelsespauserne, hvor man kan sætte sig og strikke, vande planter eller lave kaffe, og bevægelsespauserne, hvor man fx kan gå en tur eller lave et kort træningspas.

De fleste kender imidlertid også den type pause, som mere føles som dårlig samvittighed og utilfredsstillende prokrastinering: Den, der synes at vælge én og ikke omvendt.

Ifølge Sofie Hvidt Hein kan denne type ’ufrivillig’ pause handle om, at man ikke har taget sin krops signaler alvorligt nok og pludselig falder i – men også, at man ikke ser pausen som en vigtig del af sin hverdag og derfor ikke strukturerer den.

Generelt kan det være en god hjælp at forsøge at lægge sine pauser i kalenderen, så man fx har én større pause om formiddagen og eftermiddagen, fortæller hun.

Skriver man eksamensopgave sammen med andre, er det ligeledes vigtigt at forventningsafstemme, hvordan og hvornår man har brug for at holde pauser.

”Det handler også om at høre hinanden i, hvordan éns døgnrytme er, hvornår man arbejder mest effektivt, og hvorvidt man har brug for at holde pauserne sammen eller hver for sig,” fortæller hun.