Fald over kasse i hjemmet var en arbejdsskade

Det var en tirsdag under coronaen i december 2020. En afdelingssekretær arbejdede hjemme. Ved 13-tiden rejste hun sig for at gå ud i sit køkken og lave en kop kaffe. På vej tilbage til arbejdsbordet faldt hun over en plastkasse på gulvet og brækkede skulderen.

Hendes arbejdsgiver anmeldte det som en arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som afviste sagen. Sekretæren klagede til Ankestyrelsen, som også sagde nej. Derpå gik sekretæren og hendes fagforbund HK til domstolene.

Sagen gik hele vejen til Højesteret, som nu har fastslået, at det var en arbejdsskade.

Kassen var privat

Parterne var enige om, at kaffebrygningen havde en naturlig forbindelse til arbejdet. Det var altså ikke en privat handling.

Men de var uenige om kassen – angiveligt en blå IKEA-kasse med kabler i. For kassen og dens indhold tilhørte sekretæren og havde ingen forbindelse til hendes arbejde, så derfor kunne der ikke være tale om en arbejdsskade, fastslog Ankestyrelsen.

Men det tilsidesætter Højesteret, som stadfæster en dom i Østre Landsret fra i sommer.

Højesteret fastslår ligeud ad landevejen, at arbejdsgiver – som led i det objektive ansvar efter arbejdsskadeloven – må bære risikoen for skader, der er sket ved, at den ansatte under hjemmearbejde "falder over genstande, som ikke har noget med arbejdet at gøre, men som er en del af hjemmets indretning".

Kort sagt: Sekretæren faldt i forbindelse med sit arbejde, og dermed var det en arbejdsskade.

Djøf-jurist: Dom bekræfter det allerede gældende

Hvad er så det principielt nye i dommen?

Dommen siger på sin vis ikke noget nyt, forklarer Flemming Orth, der er senioradvokat i Djøf.

For det har aldrig været sådan, at arbejdsskadesikringsloven kun dækkede på arbejdsgivers domicil. Den gælder under al udførelse af arbejde for en arbejdsgiver.

”Og Højesteret bekræfter altså, at beskyttelsen følger udførelsen af arbejde, ikke den fysiske lokalitet,” forklarer han.

Det er selvklart stadig altid op til en konkret vurdering, om en skade under hjemmearbejde kan anerkendes som en arbejdsskade, understreger Flemming Orth.

Falder man, mens man foretager sig noget privat – går med hunden fx eller sætter en vask over i kælderen – er det ikke en arbejdsskade. Eller hvis skaden sker, fordi man gør noget forsætligt eller retsstridigt. Men det gælder i øvrigt, uanset om det er inde på jobbet eller hjemme.

Ja, chefen må godt tjekke dit hjem

Dagbladet Information spørger i en leder – avisen har faktisk skrevet to, én for og én imod dommen – om vi virkelig ønsker at få vores arbejdsgiver rendende på hjemmebesøg for at tjekke, om vi lader ungernes duploklodser ligge og rode, så vi kan falde over dem, når vi går til og fra skrivebordet.

Men det har arbejdsgiver rent faktisk ret til, forklarer Flemming Orth.

”Arbejdsgiver kan godt som en betingelse for give samtykke til hjemmearbejde kræve at besigtige hjemmet for at sikre sig, der ikke er særlig fare for en skade.”

Den ansatte har ikke pligt til at lukke arbejdsgiver ind. Men hvis man nægter, kan arbejdsgiver nægte at give tilladelse til hjemmearbejde.

Men sådan har det hele været hele tiden, understreger Flemming Orth. Og nu har Højesteret så bekræftet, at arbejdsgiver vitterlig er ansvarlig for skader under hjemmearbejde – og dermed også, at arbejdergiver må have ret til at godkende indretningen af hjemmet.

Djøf har dog ingen eksempler på, at det er sket.

”Det har jeg simpelthen ikke hørt om,” siger Djøfs rådgivningschef, Mette Knudsen.

Arbejdsgivere: Absurd

Dommen falder ikke i god jord hos landets arbejdsgivere.

Som den viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Pernille Knudsen, udtrykker det til Berlingske:

”Mange arbejdsgivere vil tænke, at det er absurd, at det betragtes som en arbejdsskade, når en medarbejder falder over en kasse i hjemmet, som vedkommende selv har placeret der.”

Hun mener også, at der er risiko for, at arbejdsgivere – ikke mindst i små og mellemstore virksomheder – vil begrænse hjemmearbejdet, fordi forsikringspræmierne nu måske stiger. Hjemmearbejde, som ellers giver medarbejderne en stærkt ønsket fleksibilitet, understreger hun.

Flemming Orth vurderer, at der ikke er nogen grund til, at arbejdsgiverne skulle lægge låg på hjemmearbejde på grund af den nye dom.

”Beskyttelsen efter arbejdsskadeloven er som sagt den samme, uanset hvor en arbejdsskade indtræffer. Og hændelige uheld, som sagen her handlede om, kan lige så godt ske på arbejdsgivers adresse som i hjemmet.”

Han understreger også, at det i forvejen er lovpligtigt for arbejdsgivere at tegne en arbejdsskadeforsikring for alle medarbejdere – og at det altså ikke er arbejdsgiver selv, der skal til lommerne og betale for en skade, der sker i hjemmet.

Koldt vand i blodet

Djøfs formand, Sara Vergo, advarer mod, at arbejdsgivere drager forhastede konklusioner af dommen.

”Det vil være rigtig ærgerligt og et stort skridt tilbage, hvis arbejdsgiverne bruger dommen til at reducere adgangen til at kunne arbejde hjemme,” siger hun.

Det er fordelene ved, at man kan arbejde hjemme en gang imellem, alt for store til, også for virksomhederne selv, fastslår hun.

Og selv om forsikringspræmien måske stiger en lille smule, ser man også mange virksomheder spare mange penge på færre kvadratmeter til kontorer, fordi mange arbejder hjemme, pointerer hun.

Hun opfordrer arbejdsgiverne til at slå koldt vand i blodet og bruge dommen til at få en dialog på arbejdspladsen om, hvordan man også sikrer et godt arbejdsmiljø, når vi arbejder hjemme.

Men kan du ikke også forstå, at arbejdsgivere kan synes, det er mærkeligt, at det er en arbejdsskade at falde over en tilfældig kasse, man selv har placeret et uheldigt sted i sit hjem?

”Dommen afspejler det sunde princip, at arbejdsgiveren har et ansvar, når vi er på arbejde – uanset hvor arbejdet bliver udført. Om det er på kontoret, hjemmearbejdspladsen eller en byggeplads. Man kan altid være uheldig og komme til skade, mens man er på arbejde, og her er det vigtigt, at man kan få en erstatning for arbejdsskade, hvis uheldet er ude.”

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foretager ikke registreringer specifikt i forhold til hjemmearbejde. Så hvor mange arbejdsskader der rent faktisk er anmeldt om uheld ved kontorarbejde i hjemmet, vides ikke.