Færre kvinder på studier, der fører til høj løn

Det skorter ikke på kampagner om ligestilling mellem kønnene, når det drejer sig om løn og karriere. Alligevel er kønsskævheden vokset på flere af de djøf-studier, der fører til højest løn. Det viser tal fra Den Koordinerede Tilmelding.

Generelt kommer der lidt flere kvinder end mænd ind på djøf-studierne. I 2014 var fordelingen lige omkring 50/50, mens der i 2024 var 53% optagne kvinder. Alligevel er der et forhold, der springer i øjnene: På uddannelser, der fører til høje lønninger – såsom økonomi og forsikringsmatematik – er der markant flere mænd. Og på en række af dem er kønsfordelingen blevet mere skæv end for 10 år siden.

Tallene kan ifølge Gine Maltha Kampmann, direktør i ligestillingstænketanken Equalis, ”ikke gøre nogen særligt optimistiske”.

I hendes øjne er det især problematisk, at flere af de djøf-uddannelser, hvor kønsbalancen er skæv, ikke bare fører til højere løn – men også typisk er de uddannelser, der fører til lederstillinger.

”Uddannelsesvalget giver derfor en stærk forudsigelse af, hvorvidt vi kan skabe en ligelig kønsbalance i samfundet generelt,” siger hun.

Ingen alarmklokker

Som Djøfbladet sidste år kunne fortælle, er det især uddannelser inden for økonomi og statistik, man skal satse på, hvis man vil højt op på lønstigen.

Netop de uddannelser skiller sig også ud ved at have et optagetal med stadig færre kvinder. På Økonomi på Aalborg Universitet var andelen af mænd 82 % i 2024 – til sammenligning var andelen i 2014 på 73%. Næsthøjest på listen ligger Økonomi på Aarhus Universitet, hvor 76% af optaget var mænd i 2024 mod 74% i 2014.

Ifølge institutleder på AAU Business School Mette Vinther Larsen spiller diskussionen om kønsbalance en stor rolle på instituttet.

”Det er en tendens, vi følger og tager seriøst,” siger hun og påpeger samtidig, at billedet på instituttets andre studier som erhvervsjura og erhvervsøkonomi (HA) er anderledes:

”På HA er optaget øget, og på erhvervsjura har vi en ligelig kønsfordeling. Fordi de kvindelige studerende har fordelt sig på de øvrige uddannelser, er fordelingen omkring en tredjedel mod to tredjedele mænd, hvilket har været situationen siden 2019. Derfor ringer vores alarmklokker ikke som sådan – men vi gør, hvad vi kan, for at repræsentere kvinderne på vores uddannelser.”

I Mette Vinther Larsens øjne er det et spørgsmål om ikke kun at tiltrække, men også fastholde de kvindelige studerende, der læser på kønsskæve studier. Undersøgelser de seneste år har da også vist, at på kønsskæve uddannelser er frafaldet det første år større for det køn, der er i undertal.

Derfor er det ifølge institutlederen vigtigt at sikre fleksibilitet til at tone uddannelsen efter egne behov og faglige særinteresser, fx gennem udlandsophold eller valgfag på andre relevante økonomirelaterede kandidatretninger.

Oecon-uddannelsen er en hård uddannelse, fordi den er exceptionelt talbaseret, og derfor er der generelt set fare for frafald, påpeger Mette Vinther Larsen.

”For at forebygge frafald er det en vigtig brik, at studerende kan spejle sig i uddannelsesforløbet og de forskere, der underviser dem. Derfor er det vigtigt, at vi også har kvindelige forskere og undervisere på studiet”.

Flere rollemodeller

Institutleder på Økonomi på Københavns Universitet Henrik Hansen anerkender, at økonomiuddannelsernes kønsskævhed er et problem.

”Det er desværre en udfordring, vi har haft i en del år. Generelt er det vores målsætning at skabe mere diversitet. Som det ser ud nu, er det de unge drenge fra Gentofte, Østerbro og Frederiksberg, der læser økonomi. Vi vil rigtig gerne tiltrække en større kønsmæssig og geografisk variation.”

Instituttet har gennem årene gjort flere forsøg på at tiltrække kvinder til studiet, og særligt én opdagelse har institutlederen noteret sig:

”Vores naturvidenskabelige fakultet (SCIENCE) har fundet ud af, at de kampagner, vi laver i Politiken og de større medier, ikke er dem, der flytter noget. Det er derimod ved at opsøge de studerende tættere på, gennem lokalaviser eller studieambassadører, at vi kan se en forandring.”

Også Henrik Hansen peger på, at vil man have flere kvindelige studerende på uddannelserne, må man også få flere kvindelige forskere i auditorierne.

”Det er en del af uligheden og systemet, at der mangler kvindelige forskere og dermed rollemodeller for de kvindelige studerende. Det er en vigtig del af vores fortsatte arbejde at få ændret den statistik,” påpeger Henrik Hansen.

Ifølge Equalis-direktør Gine Maltha Kampmann er der blandede erfaringer om, hvilke initiativer der har vist sig mest effektive i arbejdet for større kønsbalance på studierne. Men ligegyldigt hvad er det afgørende, at institutterne overhovedet samler og følger data på området og navigerer efter, hvilke tiltag der så viser sig at have størst indvirkning.

For ligegyldigt om forskellen i lønniveauerne kan virke lille, får den betydning i det lange løb.

”Selv den mindste lønforskel bliver kun forstærket over tid, for undersøgelserne viser, at løngabet manifesterer sig ret tidligt i karrieren,” slår hun fast.