Djøf-medlemmer vil have AI ind i overenskomst

Djøferne i den offentlige sektor vil gerne opkvalificeres i kunstig intelligens. Det optager dem så meget, at adskillige mener, at det skal med som krav ved næste overenskomstforhandling.

”Grundlæggende AI-kurser for alle.”

”Tid, mulighed og ressourcer til reel kompetenceudvikling inden for AI.”

”Efteruddannelse i AI.”

”Efteruddannelse – særligt samspillet mellem AI og at være akademiker.”

Sådan lyder et lille udpluk af de forslag, som kom ind, da Djøf Offentligs bestyrelse i februar inviterede medlemmerne til at gå på djoef.dk/ok26 og skrive, hvad de gerne ville have med til forhandlingsbordet.

Djøf-formand: Folk føler sig overladt til sig selv

Det er Djøf Offentlig selv med formand Johanne Nordmann i spidsen, der har kastet AI-spørgsmålet ud til medlemmerne ved at foreslå det som et af temaerne ved OK26.

For dét, Johanne Nordmann selv hører fra dem, er, at de gerne vil bruge AI intelligent og har stor interesse i de nye muligheder.

”Men de føler sig ret overladt til sig selv og savner tid til at dygtiggøre sig i det,” fastslår hun.

Hvordan vil du tage det med til forhandlingsbordet?

”Jeg vil gerne have, at vi stiller et krav om, at medarbejderne skal inddrages i arbejdet med implementering af AI på arbejdspladserne. De, der sidder med fingrene helt nede i opgaverne, skal være med til at sætte retningen for, hvordan den ny teknologi implementeres,” siger hun.

Og så skal medarbejderne kunne følge med i, om der prioriteres midler til kompetenceudvikling i AI, understreger hun.

Adskillige medlemmer skriver, at de ønsker efteruddannelse i AI som krav ved OK26. Skal der sættes penge af til det fra rammen?

”Jeg forventer, at det er i arbejdsgivernes egen interesse at bruge tid og penge på at uddanne medarbejderne, så den ny teknologi bliver brugt optimalt. Derfor har jeg ingen plan om, at vi skal bruge overenskomstmidler på at købe AI-kurser.”

Løbsk eller for langsomt?

Medlemmerne skriver også om bekymringer for AI på djoef.dk/ok26:

Om det hele løber løbsk, så sikkerheden skrider. Eller omvendt, om den offentlige sektor kommer til at halte bagefter.

Som én skriver: ”Der er store forventninger om, at vi er i stand til at udnytte AI-mulighederne, men hvordan stiller det os som medarbejdere – hvad kan vi blive holdt ansvarlige for, og hvornår bliver vi mon sparet væk?”

Andre bekymrer sig for, om det går for langsomt:

”Staten må ikke blive et sted, hvor dét, der laves med AI i det private, laves manuelt,” som én skriver.

Andre stamper i båsen for at komme i gang:

”Bedre adgang til Generativ AI. Jeg drømmer om muligheden for at være blandt de første til at eksperimentere med en agent, der automatisk læser min inbox, skriver kladder til svar og journaliserer.”

Johanne Nordmann genkender bekymringerne og forstår dem.

”Det er helt fair spørgsmål, medlemmerne her rejser.”

Det bliver noget, som både Djøf og de øvrige lønmodtagerparter kommer til at følge op på, understreger hun.

Offentlige chefer halter efter

De offentlige ledere halter samtidig bagud med hensyn til at understøtte deres medarbejdere i brug af AI.

Det viser en ny Djøf-undersøgelse blandt djøfere i offentlig og privat sektor med personaleansvar.

21% af de private ledere siger, at de i høj eller meget høj grad føler sig rustede til det. Blandt de offentlige ledere er det 13%.

Hele 49% af de offentlige ledere føler sig i mindre grad eller slet ikke rustet til at understøtte deres medarbejde.

Er det i virkeligheden de offentlige ledere, der skal uddannes først?

”Med den omvæltning i opgaveløsningen, som man forventer med AI, tænker jeg mere, at det viser et behov for ’også’ end ’først’. Både ledere og medarbejdere skal klædes på til transformationen,” fastslår Johanne Nordmann.

Forsker: Kig til finanssektoren

Det er i den såkaldte platformsøkonomi, man internationalt og i EU-regi finder de første kollektive aftaler om brug af AI på arbejdsmarkedet. På dansk grund har rengøringsplatformen Hilfr indgået en overenskomstaftale med 3F.

Men Anna Ilsøe, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet med speciale i digitalisering af arbejdsmarkedet, har også et eksempel, som djøferne i det offentlige måske kunne skele til:

I it-giganten IBM's tyske datterselskab indgik man i 2020 en lokal virksomhedsaftale mellem ledelse og medarbejdere om AI.

”Det er ikke en overenskomst, men aftalen omhandler medarbejderinvolvering omkring AI. Det gælder også forhold som transparens, risikovurdering og etik – i form af et Ethics Board, hvor medarbejderne bliver hørt om AI,” forklarer hun.

Herhjemme er det finanssektoren, som er den største bruger af AI, fastslår Anna Ilsøe.

”Der findes ikke deciderede overenskomster om AI i finanssektoren. Men det er her, vi finder en udbredt praksis med kompetenceudvikling af medarbejderne i AI.”

Finansforbundet: Bliver meget vigtigt i de kommende år

Finanssektoren bruger samme model, som også findes i staten: En kompetencefond til efteruddannelse, som arbejdstagere og arbejdsgivere skyder penge i ved hver overenskomst.

Midlerne i finanssektorens fond er til al slags kompetenceudvikling, som kan ansøges både individuelt og som virksomhed.

Men AI og teknologisk udvikling fylder rigtig meget, og midlerne bliver revet væk, fortæller Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet.

”Vi prøver hele tiden at holde hånden under vores medlemmers markedsværdi, og der er ingen tvivl om, at kompetenceudvikling inden for kunstig intelligens bliver meget vigtigt i de kommende år,” fastslår han.

AI-særpulje til akademikere nu lukket for ansøgninger

I staten finder man samme model med en kompetencefond, herunder med en særlig fondspulje målrettet akademikere.

I marts måned var der ansøgningsfrist til en ad hoc AI-særpulje for akademikere med 2,86 mio kr. til kompetenceudvikling i AI, som der ifølge Statens Kompetencesekretariat var stor søgning til.

Hvorvidt der bliver en ny AI-særpulje til statens akademikere, har parterne endnu ikke taget stilling til.