Regeringen lister dobbelt straf ind via lovbemærkninger

Det er et politisk standpunkt, når regeringen ønsker at fordoble straffen for visse forbrydelser. Men når regeringen ønsker at skærpe straffen for visse handlinger, bør det ske med åbne øjne – og klar og åben lovtekst.

Regeringen har bebudet en fordobling af straffen for vold. Men i Berlingske kan det den 21. maj 2025 læses, at ændringen vil foregå i bemærkningerne og ikke som en reel ændring af strafferammerne i loven. Det vil være en meget bekymrende udvikling. Altså, at en stort anlagt og kommunikeret de facto fordobling af straffen ikke skrives i selve lovteksten, men gemmes i bemærkningerne. Det er problematisk – både juridisk og demokratisk.

Lovbemærkninger er et vigtigt fortolkningsbidrag, men de har ingen selvstændig retskraft. Når regeringen politisk kommunikerer, at en handling fremover skal straffes hårdere, uden at ville lovgive om det, skaber det vildledning. Ikke kun over for offentligheden, men også over for Folketinget.

Hvis der i praksis skal ske en skærpelse af straffen, må det skrives ind i selve lovens bestemmelser – ikke kun i forarbejderne. Ellers udhules retssikkerheden og forudsigeligheden, og vi åbner for en glidebane, hvor lovgivning bliver mere politisk kommunikation end reel regulering.

Særligt bekymrende er det, hvis domstole eller anklagemyndighed føler sig forpligtet til at ’følge signalet’ i bemærkningerne – og ikke selve ordlyden i loven. Og hvis ikke domstolene følger det politiske signal i bemærkningerne og henholder sig til gængse retskilder som loven og retspraksis, vil offentligheden med tiden opleve, at domstolene ikke dømmer rigtigt. For hvordan kan det være, at der ikke sker noget, når det er blevet kommunikeret, at der skal være dobbelte straffe?

Det bør være en grundsten i vores lovgivningstradition, at borgeren kan læse sin retstilstand ud af lovteksten. Og at Folketinget – og offentligheden – kan vurdere konsekvenserne af et lovforslag på baggrund af det, der faktisk foreslås i loven.

Derfor er det afgørende, at vi som politikere, embedsværk, jurister og rådgivere siger tydeligt fra, når fortolkningsbidrag forsøger at gøre det, loven burde. Lovgivning skal være tydelig, reel og til at stole på.

Helene Brydensholt er folketingsmedlem og retsordfører for Alternativet