Hvis du frygter at blive anklaget for plagiat, er du slet ikke alene 

“Plagiarism anxiety”, “plagiarism phobia” eller “plagiarism paranoia”.

Har du indimellem kigget dybere i synonymordbogen end lærebøgerne af frygt for at blive taget i at plagiere? Og fx ændret formuleringer i analyseafsnit, du selv havde skrevet, fordi du var usikker på, om de kunne blive udpeget som snyd, når opgaven skulle tjekkes igennem af software?

Så lider du måske af det, som en amerikansk udgivelse i 2023 navngav plagiarism phobia.

En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at fobien også lever i bedste velgående i Danmark. Studiet, der er foretaget blandt gymnasie- og bachelorstuderende i syv europæiske lande, viser, at især danske bachelorstuderende frygter brugen af plagiatsoftware. 69% udtrykker bekymring for at blive kontrolleret til eksamener.

Blandt de syv lande rangerer Danmark næsthøjest i de bachelorstuderendes plagieringsfrygt.

Hvorfor kan ikke siges entydigt, men ifølge postdoc Mads Goddiksen, der er førsteforfatter på studiet, er det formentlig et udtryk for to ting:

”For det første er vi et digitaliseret land, der bruger de her teknologier i højere grad, end man gør i andre lande. For det andet er de opgaver, de danske studerende skriver, generelt mere komplekse og projektorienterede end i andre lande. Man skal ikke bare referere, hvad lærebogen har sagt, men faktisk selv finde materiale, og det kan skabe mere tvivl om, hvorvidt man refererer korrekt.”

Mere frygt – mindre faglighed

Men én ting er, at det er træls at bekymre sig. En anden ting er, at det ifølge undersøgelsen kan have konsekvenser for studerendes skrivepraksis – og dermed kvaliteten af deres opgaver.

”Problemet er, at de studerende fokuserer på at snyde softwaren snarere end på at skrive godt,” påpeger Mads Goddiksen.

Det kan fx være ved at ”overdænge” sine opgaver med referencer eller undgå at bruge relevante kilder, fordi man har brugt dem i tidligere opgaver.

Ifølge Mads Goddiksen ved de studerende nemlig ikke nødvendigvis, hvad det vil sige at plagiere. Til gengæld ved de kun alt for godt, hvilke konsekvenser det har, hvis man bliver taget i plagiering.

”Mange af de interviewede siger, at de godt ved, at plagiering er noget, man tager meget seriøst: At man bliver smidt ud eller hårdt sanktioneret for at gøre det.”

Mads Goddiksen peger på, at universiteterne altså ikke bare kan antage, at studerende ved, hvad god akademisk skrivepraksis er. Den er man nødt til at lære dem, ligesom man er nødt til at forklare dem, hvordan processen for at håndtere plagiering mere præcist foregår.

Overhalet af AI

Studiets data blev indsamlet, før generativ AI for alvor gik sin sejrsgang, men der er ifølge Mads Goddiksen kun grund til at tro, at forvirringen blandt de studerende er blevet større.

Ifølge Andreas de Neergaard, der er prodekan for uddannelse på SCIENCE ved København Universitet, er der da heller ingen tvivl om, at diskussionen om plagiat ”nu bliver overhalet totalt af kunstig intelligens”.

Andreas de Neergaard slår fast, at universitetet har ”erkendt de nye vilkår og muligheder” med generativ AI’s indtog i de studerendes verden:

”Vi har lige nu ingen mulighed for at tjekke, om en tekst er genereret af en AI, og vi gør os ikke nogen anstrengelser for at udvikle, opfinde eller købe software, der kan tjekke det. Vi har valgt at sige, at vejen frem er en samtale med de studerende om ansvarlighed, ejerskab og videnskabelighed. Det er der sådan set ikke noget nyt i, bortset fra at de studerende nu har adgang til meget effektive hjælperedskaber.”

Det betyder, forklarer han, at der i højere grad skal fokuseres på læringsprocessen end produktet for reelt at kunne teste de studerendes kompetenceniveau.

”Den type frie opgaver, du kan skrive alle steder med en internetforbindelse, vil der blive færre af,” siger prodekanen.

“Man kan sige, at værdien af en skriftlig opgave falder – fordi den er så let at producere – men værdien af at kunne lave indhold af meget høj kvalitet stiger. Bullshit-barren bliver meget højere.”

Grundlæggende maner han dog til ro, når det drejer sig om klassisk plagieringsfrygt:

”I de plagiatsager, vi har haft, har der været tale om direkte afskrift i længere passager. Det handler ikke om, at man ved et uheld er kommet til at konstruere en sætning, som også findes et andet sted. Men jeg anerkender, at man kan være usikker, og vil selvfølgelig opfordre til, at man taler med sine vejledere eller undervisere, hvis man er i tvivl.”

Er der et problem i måden, plagiatsoftwaren bruges på i dag?

”Det mener jeg egentlig ikke, for det er ikke en automatiseret proces at køre en plagiat-sag – selvom vi bruger softwareværktøjer. Som underviser får man en rapport med røde, gule og grønne streger, og så vurderer vi de steder og sammenhænge, hvor softwaren har flaget noget. Den medtager fx også indsatte citater, som selvfølgelig ikke er plagiat.”

Kan du genkende plagieringsfrygten blandt dine studerende?

”Nej, det kom faktisk lidt bag på mig, da jeg så den analyse. Det er egentlig mit indtryk, at vi har haft en meget fornuftig og transparent samtale om plagiering. Og jeg mener også, vi har en rimelig praksis på området. Men hvis det er en reel bekymring, er det jo universitetets ansvar at tage dialogen med de studerende,” siger Andreas de Neergaard og tilføjer: ”Spørgsmålet er så bare, om den diskussion er blevet helt disrupted."