Generation Z har andre ønsker til arbejdslivet, end vi tror

Unges interesse for ledelse er gået fra at være udfordret til at være rekordhøj. Samtidig rangerer unge deres løn allerhøjest på listen over vigtige elementer i deres jobsøgning – højere end øvrige aldersgrupper.

Det viser den nye udgave af Konsulenthuset Ballisagers årlige kandidatanalyse, som bygger på svar fra 2.036 danskere i den arbejdsdygtige alder.

I aldersgruppen 18-34 år vil 49% gerne  være ledere i fremtiden, hvilket ligger et markant stykke over de ældre grupper. Der er samtidig tale om en væsentlig stigning i de unges interesse, som sidste år lå på 35%.

48% af respondenterne i alderen 18-34 år rangerer løn i top tre, når de skal vælge nyt job, og dermed er der intet andet, som er vigtigere. For de øvrige aldersgrupper er gode kollegaer som det mest afgørende element ved jobsøgning.

I lang tid har fortællingen lydt, at de unge er bange for ledelse, og at deres jobsøgning især er drevet af en jagt på mening. Så hvorfor ligger resultaterne så langt fra det ellers udbredte narrativ omkring de unge?

For Morten Ballisager, direktør for firmaet bag undersøgelsen, er resultaterne ikke overraskende. Han mener nemlig, at vi på flere måder har romantiseret fortællingen om generation Z.

Generation work-life-balance

Unge vil have frihed og balance. Det er noget af det, der ifølge Morten Ballisager definerer, hvad der optager den nye generation på arbejdsmarkedet.

Han er direktør i Konsulenthuset Ballisager, som arbejder med rekruttering, outplacement og karriererådgivning. Af samme grund er Morten Ballisager i tæt kontakt med målgruppen.  

Der er en forventning om, at den nye generation kommer og vender op og ned på arbejdsmarkedet. Måske kommer det sig af samfundets enorme fokus på børn og unge, som nærmest er blevet en religion, mener Morten Ballisager. Men de unge er i grunden bare meget selvbevidste.

”Den nye generation på arbejdsmarkedet er ekstremt optaget at få et sundt arbejdsliv. De har gennem deres opvækst kigget på os ’boomere’ og set, hvor usundt det kan være, hvis arbejdet fylder for meget,” siger han og fortæller, hvordan de unges tilgang til arbejdet hænger sammen med analysens resultater.

Førhen var det forestillingen om, at ledelse hang tæt sammen med stress og ringe fritidskvalitet, der afskrækkede mange unge fra lysten til at tage ansvar. Men stress-bekymringen er tilsyneladende aftaget.

”Både medier og meningsdannere er begyndt at tale om ledelse på en anden måde. Det er ikke længere så stereotypt, og lederbilledet er i høj grad blevet mere inkluderende og åben for at ledelsesansvar godt kan indgå i et balanceret 8-16-arbejdsliv.”

Sådan fortæller Morten Ballisager og nævner DR’s programserie ’Cheferne’, som viste, at ledere kan se anderledes ud end den gængse cand.merc’er. 

Det, der tiltaler de unge ved ledelse, er muligheden for indflydelse på egen situation, mener Morten Ballisager, som via analyser i mange år har kunnet berette om generelt høje trivselsrater blandt ledere.

Man kan se interessen for ledelse som et udtryk for et ønske om at investere mere i arbejdslivet i et forsøg på at opnå et bedre liv generelt, mener han.

Samme motivation – at optimere tilværelsen – gør sig gældende, når de unge vælger job ud fra lønniveauet.

”De unge vil gerne have noget, som løfter kvaliteten i deres privatliv – og det kan løn og penge jo faktisk. Mit indtryk er ikke, at de er pengefikserede. De synes bare, at lønnen er vigtig for resten af deres tilværelse,” siger Morten Ballisager.

Han understreger, at den nye generation på arbejdsmarkedet til forskel fra tidligere generationer ikke blot stiller sig tilfreds med en fin jobtitel. Lønnen skal følge med, og gen-Z’erne er ikke bange for at forhandle.

Generelt oplever Morten Ballisager, at unge anno 2025, sammenlignet med tidligere generationer, henter mere identitet i deres fritidsliv end på arbejdspladsen, hvilket også er en af grundene til, at de er mindre autoritetstro over for arbejdsgivere.

Samtidig afspejler lønkravet en højkonjunktur, som skaber kamp om den gode arbejdskraft, og som derfor tillader unge at være mere kræsne end deres forgængere.

Ung, moderne arbejdskraft er efterspurgt

Morten Ballisager ser den stigende interesse for ledelse som en glædelig udvikling, da konkurrence om lederstillingerne sikrer bedre kandidater til jobbene. Og bedre ledere skaber bedre arbejdspladser.

Generelt set oplever Morten Ballisager, at unges ledelsesønsker bliver grebet hos virksomhederne. Den nye generation på arbejdsmarkedet er eftertragtet, og det er der gode grunde til.

”De unge kommer med et skarpt fokus på diversitet, inklusion samt digitalisering og AI – alle sammen områder, som mange virksomheder bestræber sig på at udvikle sig indenfor. Derfor er de så attraktive,” siger Morten Ballisager.