Blev fyret som gravid. Nu får hun et halvt års løn

Fra kvinden fortalte sin chef, at hun var gravid, gik der kun få dage, til hun blev fyret.

Fyringen endte i Østre Landsret, hvor Djøf vandt sagen og dermed sikrede kvinden en godtgørelse på seks måneders løn for arbejdsgiverens overtrædelse af ligebehandlingsloven.

I retten hævdede arbejdsgiveren, at beslutningen om at fyre kvinden var taget som et led i, at den afdeling, hun arbejdede i, blev nedlagt. Og at det allerede var besluttet, før hun oplyste om sin graviditet. Afdelingen bestod vel at mærke af blot to medarbejdere.

Men arbejdsgiveren tabte altså sagen i landsretten, fordi firmaet ikke kunne fremlægge tilstrækkelige beviser for, at graviditeten ikke havde indvirkning på beslutningen om fyringen.

I første omgang var byretten nået til det modsatte resultat. Men selv om kvinden er glad for udfaldet i landsretten, mener senioradvokat i Djøf Lise Buhl, at sagen er et godt eksempel på en generel ligestillingsproblematik.

”Fyringen har haft store konsekvenser for medlemmets karriere, som godtgørelsesniveauet på ingen måder retter op på,” mener Lise Buhl.

Da opsigelsen landede på medlemmets bord, betød den nemlig, at hun blev sendt på barsel uden nogen form for indtægt, hvorefter hun hverken kunne gøre til eller fra, før barnet kom til verden. Det føltes som at blive trængt op i en krog, forklarer kvinden, der ønsker at være anonym, da hun gerne vil undgå, at sagen skal påvirke hendes karriere yderligere.

Fyret få dage senere

Sagen begyndte tilbage i januar 2021, hvor kvinden blev headhuntet fra et større konsulenthus til en stilling hos virksomheden Mover Systems, som var forholdsvis ny. Ved ansættelsen nævnte hun, at hun havde børn, og at hun stadig ikke vidste, om hun ville have flere.

I starten var stemningen god. Men efter lidt tid begyndte ledelsens tilfredshed med afdelingens resultater at svinge. Generelt set var chefen dog meget tilfreds med kvinden, som bl.a. fik nye ansvarsområder og ros, fremgår det af dokumenter, der har været fremlagt i retten.

I juli 2021 opdagede kvinden sin graviditet. Hun ventede dog et stykke tid med at annoncere graviditeten på arbejdspladsen, da hun havde en fornemmelse af, at det ville give anledning til skuffelse og frustration hos chefen.

Lørdag den 23. oktober sendte hun en mail til sin chef, om at hun var blevet gravid, og få dage senere blev hun fyret.

Begrundelsen lød til en start, at man ikke var tilfreds med afdelingens resultater og derfor havde valgt at udlicitere afdelingens opgaver og nedlægge den.

Ofte vil arbejdsgivere, som opsiger deres gravide ansatte, henvise til virksomhedens dårlige økonomi, fortæller Lise Buhl, der førte sagen i landsretten. Men i dette tilfælde havde en større virksomhed netop lagt en betydelig investering i virksomheden.

Mover Systems brugte ikke økonomien som argument for at nedlægge afdelingen. For det gik jo økonomisk godt, og det var derfor også særligt svært for selskabet at forklare, hvorfor det var nødvendigt at opsige den gravide medarbejder, forklarer Lise Buhl.

Udfaldet kommer derfor af, at landsretten anerkendte medlemmets høje faglighed, som betød, at medlemmet nemt kunne have været omplaceret, siger Lise Buhl. Og da man fandt det bevist, at direktøren faktisk anerkendte medlemmets resultater og arbejdsindsats, vurderede man, at fyringen helt eller delvist skyldtes graviditeten.

Karrieremæssige konsekvenser

”Det har jo haft kæmpestore konsekvenser for hendes karriere, at hun bliver fyret op til sin barsel,” siger Lise Buhl og tilføjer, at det er et generelt problem, at lovgivningen ikke slår hårdere ned.

Medlemmet var ifølge sin kontrakt berettiget til syv måneders fuld løn under sin graviditets-, barsels- og forældreorlov. I stedet fik hun nu dagpenge og barselsdagpenge i den periode. Det svarede til ca. en tredjedel af den løn, hun ville have fået, hvis hun ikke var blevet opsagt. Arbejdsgiveren slipper på den måde – trods sagens udfald – billigt ved blot at skulle betale en godtgørelse på seks måneders løn.

Og samtidig stiller situationen kvinden uhørt dårligt karrieremæssigt, mener Lise Buhl:

”Medlemmet er jo magtesløst i de seks måneder, hvor hun ikke får udbetalt løn, for det er jo svært for gravide at få ny beskæftigelse – hvem ansætter en gravid kvinde? Samtidig bliver hun sat tilbage på arbejdsmarkedet som arbejdsløs.”

”Det er et kæmpe ligestillingsproblem,” siger Lise Buhl, som mener, at godtgørelsesniveauet bør ligge på minimum 12 måneders løn.

Men selv om godtgørelsen ikke er prangende, har ’rensningen’ af den faglige indsats haft særlig betydning for medlemmets retfærdighedsfølelse efterfølgende.

Fanget i sin barsel

”Havde jeg været mand, kunne jeg være påbegyndt jobsøgningen lige efter opsigelsen, og de økonomiske konsekvenser ville have været relativt begrænsede. Men jeg var fanget af min forestående barsel og kunne ikke andet end vente, til mit barn var kommet til verden, før jeg igen kunne søge et job med en fast indkomst,” fortæller medlemmet.

Fyringen var et chok for hende, og den havde konsekvenser for hende både økonomisk, personligt og karrieremæssigt.

”Bekymringerne fyldte enormt meget under min barsel. De gik selvfølgelig på økonomien, men også på, hvordan det hul, jeg nu fik på mit cv, ville blive modtaget af kommende arbejdsgivere, og det betød, at jeg havde svært ved at finde ro og glæde under barslen,” fortæller hun.

Under barslen fik hun et nyt job, men måtte gå væsentligt ned i løn.

”Det var jo lidt en lappeløsning. Jeg var simpelthen nødt til at sikre familiens indkomst,” siger hun.

Efter at hun med tiden fik styr på det økonomiske aspekt af fyringen, var det mindre det, der var hendes motivation for at vinde sagen. Nu er hun mere optaget af at opnå retfærdighed – både for sig selv og andre, der kunne komme til at stå i en lignende situation.

Mover Systems har ikke ønsket at kommentere sagen.

Teksten er opdateret 28. april for at præcisere, at det er Djøf, der vurderer, hvorfor arbejdsgiveren ikke henviste til økonomi som grund til afskedigelsen.