Få ph.d.er ender i private job: Man snakker mest om en akademisk karriere

Det var faktisk lidt en tilfældighed, at Nick Fabrin Nielsen læste ph.d.

Han havde ikke nogen stor og forkromet karriereplan, da han var ved at afslutte sin økonomi-kandidat. Men han havde været til et par interessante forelæsninger om ulighed i sundhed, og da ph.d.-stillingen blev slået op, søgte han den. Og fik den.

”Det var et nyt emnefelt, jeg endte med at kaste mig over, fordi jeg pludselig syntes, det var lidt spændende. Og ellers skulle jeg nok have startet med et 'rigtigt arbejde' med det samme. Ph.d.en var primært interessedrevet,” reflekterer han.

Nick Fabrin Nielsen er en af relativt få samfundsvidenskabelige ph.d.er, der efterfølgende søger job i en privat virksomhed. Forskeren har fået indblik i en ny beregning, som DI har lavet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Den viser, at blot 16% af en samfundsvidenskabelig ph.d.- årgang er ansat i den private sektor, året efter de dimitterer. 

25% er ansat i den offentlige sektor uden for universiteterne. 25% er enten på barsel, ledige, sygemeldte eller bortrejste. Mens langt den største del, nemlig 34%, fortsat er ansat på universiteterne.

Nick Fabrin Nielsen tænkte ikke langsigtet, dengang han valgte at gå ph.d.-vejen, husker han. Det ville være fint at bruge et par år på ph.d.en og så tage stilling til, hvad der derefter skulle ske.

”Det er klart, at når man så er i gang med ph.d.en, er den jo som udgangspunkt meget rettet mod en forskerkarriere. Og det er helt klart det, man snakker om, og som udgangspunkt er det det, de fleste rigtig gerne vil og håber på.” 

Øget faglig selvtillid

Vibeke Broe, der er karrierevejleder ved Aarhus Universitet (AU), bemærker, at intentionen bag at tage en ph.d. ofte er forskellig afhængigt af fagområde. Inden for samfundsvidenskab er der en større tendens til, at de, der vælger at påbegynde en ph.d., ser sig selv i en forskningskarriere, siger hun.

”For samfundsvidenskab er det oftere den akademiske karrierevej, der er målsætningen med at tage en ph.d. På de våde områder er der flere, der i højere grad gør det for at blive specialiseret inden for et område, inden de ser sig selv i industrien eller i det bredere erhvervsliv,” forklarer hun.

Til sammenligning får 38% af ph.d.erne fra de tekniske videnskaber og 25% fra naturvidenskaberne job i den private sektor umiddelbart efter deres ph.d.-uddannelse ifølge opgørelsen fra DI.

Vibeke Broe fremhæver de kompetencer, en ph.d. bidrager med, uanset om karrieren fortsætter i akademia eller i det private erhvervsliv. 

"Som ph.d.-studerende bliver man jo bliver i at tænke, løse problemer, fordybe sig og se kompleksiteten i nogle opgaver. Og man har faktisk muligheden for at fordybe sig og blive enormt vidende inden for et område.”

Nick Fabrin Nielsen er enig. Hans oplevelse er, at hans ph.d. har givet ham en øget faglig selvtillid og evne til selvstændigt at løse komplekse problemer. Han er i dag ansat i Global Business Development hos Novo Nordisk, hvor han arbejder med licensaftaler og opkøb af virksomheder og lægemiddelkandidater.

”Jeg følte mig meget mere sikker, end jeg ellers ville have gjort på fx selv at kunne kvalitetstjekke mit eget arbejde, selv om det var inden for nye områder. Og stole meget mere på det output, jeg havde, og min egen dømmekraft, fordi jeg var vant til at sidde så meget med alene med tingene. Ph.d.en giver en anden selvstændighed,” fortæller han.

At slippe perfektionen

Trods de kompentencer, forskeruddannelsen gav ham med på vejen, indså Nick Fabrin Nielsen undervejs, at forskning ikke ville blive hans karrierevej. Vilkårene og udsigten til en årrække i midlertidige ansættelser var for uattraktive.

Samtidig trængte han også til at skifte arbejdsform. Han foretrak et job med hurtigere udvikling og tættere samarbejde med kolleger.

”Som forsker fejrer man, at en artikel bliver udgivet, men man fejrer det mest med sig selv, fordi de kollegaer, man sidder tæt på, forsker i noget andet og er ikke en del af sejrene. Man får også nogle afvisninger en gang imellem, og dem sidder man også ret alene med. Det er lidt en flad kurve.”

I forskningen bruger man meget tid på at gøre de sidste par procent af et projekt helt færdige og så perfekte som muligt. I erhvervslivet er man mere villig til at gå på kompromis, fortæller han.

”Det handler om at finde den rette balance mellem indsats og værdi. Når et projekt nærmer sig sin afslutning, overvejer vi nøje, hvornår det er godt nok til, at vi kan gå videre og fokusere på nye opgaver. Nogle gange, med et eksempel fra forskning, er det helt fint at udgive noget i den næstbedste journal, hvis det frigør tid til større udfordringer.”

”Og så behøver man ikke selv at have det der ejerskab hele vejen igennem værdikæden, fordi folk kan nogle forskellige ting. Man er mere villig til at sprede arbejdet på flere hænder, fordi man godt kan deles om opgaven på en lidt mere effektiv måde.”

Faktisk blev Nick Fabrin Nielsen spurgt, da han var på vej til at blive ansat i sit første job efter ph.d.en, om han var villig til at gå på kompromis, hvis han var 80% færdig med en opgave, når han ramte deadline.

”De ville gerne lige afklare, om jeg var villig til at slippe opgaven, før den var helt perfekt. Der er tidspunkter, hvor man bare har én dag til at levere.”

AU: En klar målsætning

Ude hos arbejdsgiverne vækker beregningerne også forundring. Ph.d.-uddannelsen skaber medarbejdere, der formår at løse komplekse forsknings- og udviklingsopgaver i de danske virksomheder, siger Mikkel Haarder, underdirektør for forskning, uddannelse og mangfoldighed i DI.

Han bemærker, at mens mange samfundsvidenskabelige kandidater får job i private virksomheder, kniber det med ph.d.erne. Det undrer ham, fordi ”de få ph.d.er, der rent faktisk får job i private virksomheder, gør det ifølge vores tal virkelig godt”.

Opgørelsen viser, at samfundsvidenskab er det hovedområde med næsthøjest lønniveau tre år efter færdiggjort ph.d. – kun overgået af sundhedsvidenskaberne.

DI har ikke i forbindelse med opgørelsen lavet en direkte analyse af, om lønnen stiger, hvis man tager en ph.d.-uddannelse. Men DI oplyser, at hvis man sammenligner lønniveauet for samfundsvidenskabelige kandidatuddannede med ph.d.-uddannede i den private sektor, er timelønnen 16-19% højere for de ph.d.-uddannede.

”Jeg tror, at det kan være en udfordring, at mange samfundsvidenskabelige ph.d.-studerende ikke tidligt nok bliver præsenteret for mulighederne for et job i private virksomheder. Det bliver vi nødt til at få gjort noget ved. Vi skal have vist de nye årgange af ph.d.-studerende, at deres uddannelse kan være et springbræt til et spændende og meningsfuldt job i erhvervslivet.”

Den udfordring er Vibeke Broe også meget opmærksom på, og hun fortæller, at man i karriererådgivningen på AU ofte i samarbejde med de faglige miljøer gør sit for at gøre ph.d.-studerende opmærksomme på karrieremuligheder uden for akademia.

"Det er helt klart en målsætning herfra, at der skal flere ph.d.er ud i den private sektor, end der har været tidligere," understreger hun.

Derfor tilbyder AU bl.a. karrierevejledning, workshops og arrangementer for at øge bevidstheden om mulighederne, fortæller hun.

Det, vi taler om

Øget fokus kan ifølge Mikkel Haarder forhåbentlig være med til at ændre kulturen inden for samfundsvidenskaberne på universiteterne. Han møder ofte den indstilling på universiteterne, at det endegyldige succeskriterie for en ph.d.-uddannelse er, at man kan fortsætte ansættelsen på universitetet, fortæller han.

”Det skaber en helt forkert dynamik og en voldsom konkurrence om få faste stillinger. Men det er der slet ingen grund til. For det er mindst lige så positivt, at dimittenderne får relevante job i erhvervslivet, hvor de få lov til at udfolde deres potentialer,” siger han.

Dén kultur kan Nick Fabrin Nielsen sagtens genkende fra sin tid som ph.d.-studerende. Luftede han sine overvejelser om at lave noget andet i fremtiden end at være forsker, reagerede hans kolleger ved at forsikre ham om, at han såmænd nok skulle klare den.

Tanken om, at han måske bare ville noget andet, virkede så fjern for de andre, at de spurgte ham, om han nu havde overvejet det ordentligt.

”På mit institut var der ikke fokus på noget andet end akademia.”