Brevkasse

Hvordan får jeg jobbet til at harmonere med min ADHD?

22.4.2025

af

Illustration, hvor en yngre kvinde sidder og tænker

Illustration: Vectorium/Shutterstock

"Pga. min ADHD trives jeg bedst med ro og struktur. Men en ny chef og nye kolleger gør, at jeg nu skal starte forfra med at forklare mine behov. Jeg vil ikke virke krævende – hvordan gør jeg bedst?"

Kære Djøf

Jeg har været i samme virksomhed i en del år. Min tidligere chef forstod, at jeg pga. min ADHD trives bedst med ro og struktur. Men en ny chef og nye kolleger gør, at jeg nu skal starte forfra med at forklare mine behov. Jeg ved, der skal dialog til, men jeg vil ikke virke krævende – hvordan gør jeg bedst?

 

Kære medlem

Når forandringer rammer os, er vi nødt til at forholde os til det og finde ud af, hvordan vi passer med det nye. Og som du selv er inde på, er det en balance: Vi skal sikre, at vi selv trives, at kollegerne omkring os trives, og at arbejdet bliver gjort.

Begynd med at fortælle din nye chef om dine behov. Tag et møde med hende, hvor du fortæller konkret, hvad du har brug for. Sørg for at koble dine behov til dine opgaver. Del dine gode erfaringer hidtil og de aftaler, du har haft med virksomheden, med hende. Og ja – hvordan de rammer netop har øget både din trivsel og din performance.

Vær konkret, fx ved at sige: ’Jeg har brug for dagsordner forud for vores møder. Jeg kan godt selv lave dem, hvis det er nemmere for dig.’ Eller: ’Jeg har på daglig basis brug for at kunne lukke døren for at få ro. Er det ok, hvis jeg booker kontor X eller Y, når behovet er der?’ Du skal med andre ord bygge bro mellem dine behov og virksomhedens og samtidig være hjælpsom med at pege på løsninger.

Når du har orienteret din chef om, hvordan dine rammer bør være, må du være nysgerrig på, hvordan hun møder dig. I bedste fald forstår hun og har vilje til at sikre gode rammer for dig – og bidrager i praksis konstruktivt til det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Møder du modstand (i større eller mindre grad), så vær nysgerrig på, hvad dét handler om. Spørg ind til det, og følg op på det. Gentag dine behov, og peg eventuelt på alternative løsninger, som tager afsæt i kombinationen af virksomhedens behov og dine. Fx: ’Hvis ikke skriftlige dagsordner er en mulighed, kan vi så aftale, du giver mig en kort personlig briefing på forhånd, eller at jeg venter med at bidrage med mit input til efter mødet?’

På den måde er du konstruktiv og åben, samtidig med at du står solidt på, hvad der skal til, for at du kan trives. Sørg for, at dine kolleger er med. Også de skal kende dine behov og forstå, hvordan du arbejder bedst.

Prøv at starte i det små: Find naturlige ”små situationer”, hvor du kan kommunikere dine behov. Fx: ’Jeg sætter mig her i stillerummet, fordi det fungerer bedst for mig i dag. Så nu ved I, hvor jeg gemmer mig. Tag endelig fat i mig, hvis I har brug for det.’

Orientér dig bredt. Vær opmærksom på, at mange virksomheder har visioner for at inkludere diverse behov på arbejdspladsen. Tjek op på, hvad der gælder i din virksomhed.

Og oplever du, at kollegerne og chefen i din afdeling ikke lever op til det generelle niveau (visioner eller ej), så opsøg evt. HR og få støtte derfra. Har du en tillidsrepræsentant, er der altid hjælp, rådgivning og veje at finde der.

Med venlig hilsen
Frederik Iuel, chefkonsulent, Djøf

Kommentarer

Kronisk syg.
sidste md.
I det hele taget, så tager staten med få hensyn til kronisk syge medarbejdere. Djøf følger linjen om, at det er medarbejderens ansvar. Det flugter også med de seneste artikler om stress problemer. Jeg er kronisk syg. Får ingen hjælp og er efterhånden nervøs for at spørge til det. Så bliver man bare mere udsat i 'runderne'.
Maria
sidste md.
Jeg læser dette råd som noget, der tager mere hensyn til lederen og arbejdspladsen, end til den medarbejder, som ikke kan udfolde sine kompentencer pga. for mange - sikkert unødige - forstyrrelser. Det er rigtig fint at pege på løsninger selv. Men jeg synes ikke, at det er holdbart, at man som medarbejder med en hjerne, der fungerer lidt anderledes, skal arbejde ekstra for, at arbejdspladsen imødekommer forskellige behov. Fx ved selv at skrive dagsordener til møder. Det er helt almindelig god mødekultur, at mødelederen (også når det er chefen) har tænkt over og formidlet, hvad de vil bruge deres kollegaers/medarbejderes dyrebare tid på i et møde. Jeg tænker også, at der kan findes mere permanente løsninger på ro, end at medarbejderen skal pakke sine ting og rykke rundt fra mødelokale til mødelokale. Skift og uforudsigelighed fungerer ikke godt for en adhd-hjerne, så det skal ikke være medarbejderen med adhd, der skal rakke rundt og tilpasse sig. Det er fint at give besked til kollegaerne, men jeg synes ikke, man behøver at tale det ned som at man "gemmer sig" eller at invitere til: "Tag endelig fat i mig, hvis I har brug for det.". Hvis man konstant er i risiko for at blive afbrudt (fordi en kollega har brug for det), så får man ikke den fredede tid, man netop selv har brug for. Igen skal medarbejderen med adhd tilpasse sig og være fleksibel. Og så hjælper tiltagene reelt intet. I det hele taget er der ingen, der arbejder effektivt, hvis de konstant kan blive eller bliver afbrudt. Så alle arbejdspladser bør give alle medarbejdere mulighed for fokustid uden forstyrrelser.