Flere arbejdsgivere vil kende lønkrav allerede inden jobsamtalen

Måske har du selv oplevet det? Du har set dig lun på en stilling, som du føler dig kvalificeret til. Men da du er ved at udfylde kontaktinformationerne på ansøgningsportalen, opdager du, at arbejdsgiveren beder dig oplyse, hvad du forventer at få i løn.

I så fald er du ikke den eneste.

Generelt er lønsnakken noget, som falder tidligere og tidligere i rekrutteringsprocessen. Og flere arbejdsgivere forlanger af ansøgerne, at der kortlægges lønkrav allerede inden første jobsamtale.

Men det er uhensigtsmæssigt, både for ansøgerne og for arbejdsgiverne. Det mener Anne Bach Waagstein, næstformand i Djøf.

Processen stiller ikke bare ansøgerne i en dårlig situation. Ifølge hende er der nemlig også mange af nuancerne ved ansøgningsprocessen, som potentielt går tabt, hvis parterne vurderer hinanden udelukkende på baggrund af lønkrav, inden de overhovedet har set hinanden i øjnene.

Djøf-næstformanden er ikke alene om sin skepsis. En nylig undersøgelse fra Norstat og fagforeningen Business Danmark viser, at hele 78% af danskerne finder det uacceptabelt, hvis arbejdsgiverne gør krav på lønafstemning inden jobsamtalen.

Og da Djøfbladet i sidste uge lavede en afstemning blandt læserne via LinkedIn, svarede 65% af deltagerne, at de ikke finder det okay, når arbejdsgivere beder om lønkrav inden første samtale.

Uhensigtsmæssig proces

Meget tyder på, at lønniveauet i højere grad er noget, man diskuterer helt i ansættelsesprocessens spæde fase.

Ifølge undersøgelsen fra Norstat og Business Danmark kom hver femte ansøger ved deres seneste samtale selv med et lønudspil, ligesom hver femte blev spurgt om deres nuværende eller forrige løn.

Samtidig har Finans.dk gennemgået flere virksomheders ansøgningsprocesser og konstateret, at mange store danske virksomheder, heriblandt Lego og Vestas, spørger ansøgere om deres lønforventning – i flere tilfælde allerede før ansøgerne har sendt deres cv. 

Det mener man ikke er hensigtsmæssigt hos Djøf.

”Sætter man lønniveauet for højt, risikerer man at blive valgt fra, og sætter man den for lavt, sænker man potentielt set sin markedsværdi uhensigtsmæssigt ift. sine kompetencer,” siger Anne Bach Waagstein, formand for Djøf Privat.

Hun peger på, at sidstnævnte situation kan resultere i ærgrelse, hvis man bliver ansat og pludselig finder ud af, at man får mindre i løn end sine nye kollegaer. Det kan skabe mistrivsel og er derfor en dårlig situation for både arbejdsgiveren og den nyansatte.

Anne Bach Waagstein mener samtidig, at en attraktiv lønpakke handler om langt mere end selve lønnen. Fx fleksibilitet, lokation, pension osv. – alle er knapper, som der kan skrues på, men som forsvinder, hvis man afskriver en kandidat fra start, fordi man er uenig om lønniveauet.

”Man ser jo mange tilfælde, hvor jobmodtageren bliver rigtig glad for jobbet, selv om lønnen måske ikke var den højeste på markedet,” siger hun og understreger, at det derfor kan være farligt både at vurdere stillinger på baggrund af det fremlagte lønniveau og kandidater på baggrund af lønkrav.

Arbejdsgiverne vil spare tid

På arbejdsgivernes side genkender man tendensen. Det fortæller Pernille Erichsen, chef for ledelsesudvikling i DI.

”Virksomhederne mangler arbejdskraft, og det her er en måde at afstemme arbejdstager-markedet på,” siger hun og understreger, at hun ikke tror, tendensen bliver mindre i de kommende år.

”Virksomhederne forsøger simpelthen at spare tid, når de beder om ansøgeres lønkrav. Det er spild af ressourcer, hvis de går videre med kandidater, som har et lønkrav, de alligevel ikke kan nå,” siger hun.

Pernille Erichsen mener dog ligesom Djøf, at det er ærgerligt at afskrive potentielle medarbejdere allerede før første samtale, hvis frasorteringen som det eneste baserer sig på et for højt lønkrav. Omvendt er hun positiv over for, at man i dag generelt tager lønsnakken tidligere end førhen.

Hun fortæller dog også, at hun oftere hører fra virksomhederne, at det faktisk er ansøgerne, som indleder med at ytre deres krav til lønniveauet – uden at de er blevet bedt om det.

Tendensen er altså ikke udelukkende groet på arbejdsgivernes initiativ.

Tag lønnen til samtalen

Men hvornår i ansættelsesprocessen er det så hensigtsmæssigt at smide lønsvesken på disken?

Ifølge Anne Bach Waagstein er det godt at få lønnen på banen forholdsvist hurtigt i processen, så man ikke ender med at spilde hinandens tid. Men det skal ikke være, inden parterne har mødt hinanden.

”Optimalt set er lønnen noget, man drøfter i løbet af den første samtale. På den måde undgår man at spilde hinandens tid – men omvendt får ingen af parterne afskrevet hinanden, inden de har set hinanden i øjnene,” siger Anne Bach Waagstein.

Gensidig forventningsafstemning er altid en fordel, mener hun. Og dette kommer i fremtiden også til at fylde mere ude omkring forhandlingsbordene. Fra juni 2026 træder et nyt EU-direktiv nemlig i kraft, som skal sikre mere ligeløn og løngennemsigtighed.

De nye lovkrav giver bl.a. arbejdstagerne ret til information om startlønnen for stillingen fra den potentielle arbejdsgiver før en samtale. Arbejdsgiver vil også skulle gøre de kriterier, der bruges til at fastsætte arbejdstagernes løn, let tilgængelige for arbejdstagerne.