Ledere skal tage mere ansvar, når de fyrer

Jeg er i to tilfælde blevet ansat til at lede og udvikle store marketingafdelinger i nye strategiske retninger. Fælles for de to ansættelser var, at jeg var under stort pres for at løfte opgaven, og at jeg ikke havde lang tid til at vende skuden. Når jeg kigger tilbage i dag, kan jeg se, at begge dele smittede af på min ledelse, mine ansættelser og – må jeg med en vis skam indrømme – mine afskedigelser.

Der var selvfølgelig forskellige årsager til, at nogle af medarbejderne endte med at blive opsagt. Men fælles for min egen oplevelse var tanken om, at pilen pegede mindst lige så meget på mig og den øvrige ledelse som på dem. At afskedigelsen blev den lette løsning, fordi fremskridtet ikke skete hurtigt nok. Jeg kan fx være i tvivl, om mine medarbejdere overhovedet havde mulighed for at vide, hvilket pres de arbejdede under. Det tror jeg faktisk ikke.

De fleste fyringer har intet med medarbejderne at gøre

I dag arbejder jeg ikke længere med marketing, ligesom jeg ikke længere er leder. Men jeg bliver stadig i stor stil konfronteret med afskedigelser, der lugter langt væk af, at de har mindst lige så meget rod i ledelsens fejldispositioner som i medarbejdernes arbejdsindsats.

Jeg er rådgiver for mennesker, der lige er blevet afskediget fra deres arbejdsplads. Det betyder bl.a., at jeg er helt tæt på den skyld og skam, der rammer stort set alle, som oplever at blive afskediget. Faktisk fylder den slags typisk klart mest i rådgivningsforløb, der ellers har til hensigt at hjælpe kandidaten godt videre til næste job. Simpelthen fordi de afskedigede medarbejdere har et stort behov for at bearbejde det, der er sket.

Det er her væsentligt at nævne, at de fleste fyringer ikke har noget med de pågældende medarbejderes arbejdsindsats at gøre. Faktisk viste en nylig undersøgelse fra min arbejdsplads, Makio, at knap to tredjedele af opsigelserne i danske virksomheder bunder i strategiske beslutninger som lukning af afdelinger eller nedskæringer. Kun i 36% af tilfældene peger pilen på medarbejdernes performance.

Stort set alle bliver ramt hårdt af afskedigelser

Vi ved altså, at størstedelen af afskedigelserne i danske virksomheder ikke skyldes medarbejdernes arbejdsindsats. Derudover vil mit postulat være, at selv i de tilfælde, hvor arbejdsindsatsen ikke lever op til forventningerne, vil det være præcis lige så relevant at placere ansvaret hos ledelsen som hos medarbejderen.

Det skyldes, at det helt åbenlyst er virksomheden og ledelsen, der er ansvarlig for at etablere rammerne for medarbejdernes succes. Det gælder alt lige fra rekrutteringsprocessen, onboarding, arbejdsmiljøet, sammensætningen af kolleger, balancen mellem opgaver og ressourcer, kurser og efteruddannelse, dygtige og inspirerende ledere og alt muligt andet.

Derfor er det heller ikke rimeligt, at afskedigede medarbejdere skal forlade deres arbejdspladser med bøjede hoveder og knækket selvtillid, mens virksomhederne blot ansætter nye medarbejdere og fortsætter derudaf. For nogle leder fyresedlen til depression, angst eller stress – mens andre klarer sig mere helskindet igennem forløbet efter at være blevet samlet op at rådgivere, familie og venner.

Fælles for dem alle er, at de i større eller mindre grad lider et personligt nederlag.

Virksomheder har et menneskeligt ansvar

Vi hyrer og fyrer meget i Danmark. Det er en del af den danske model, der gør os mere fleksible og konkurrencedygtige over for andre og større nationer. Alt det er helt fint.

Men der er i høj grad brug for refleksion i virksomhederne omkring en proces, som hiver gulvtæppet væk under mange tusinde danskere hvert eneste år. Særligt i en tid, hvor stress og mistrivsel fylder mere end nogensinde.

Danske virksomheder er simpelthen nødt til at tage større ansvar for at aflevere hele mennesker til den næste arbejdsplads. For helt banalt at opføre sig ordentligt og passe godt på de mennesker, der arbejder eller har arbejdet for at realisere virksomhedens mål. At gøre deres ypperste, for at medarbejderne kan blomstre, mens de er ansat. Og at sende dem godt videre, når de af den ene eller anden årsag ikke skal være der længere.

Mest af alt bør enhver ansvarlig virksomhed vedkende sig, at afskedigelser bare er hård kost, uanset hvordan man vender og drejer det.

Jeg ved det, fordi jeg selv har prøvet at blive afskediget to gange i min karriere. Det er begge oplevelser, der kommer til at sidde i mig for altid.

Christine Lego Boye er rådgiver i Makio.