Netværk
4.3.2025
af
Freja Lillevang Sørensen
Synes du, at det er akavet at skrive indlæg på LinkedIn? Læs her, hvordan du som studerende bruger platformen bedst muligt (og uden at få kvalme).
”Jeg er begejstret for at dele med jer, at…”
Forfra.
”Nyt job. Juhuu.”
…
”Jeg synes, det er vildt grænseoverskridende at skulle skrive mit første LinkedIn-opslag, men here goes…”
Kvalme.
Lyder dine indre forhandlinger nogenlunde sådan her, når du åbner LinkedIn? Så er du ikke alene.
Godt nok har den insisterende platform for længst taget direktørerne og arbejdsgiverne med storm, men den kan stadig give anledning til akavet usikkerhed, når man som studerende stifter bekendtskab med den. For hvad skal man dog skrive, når man “bare” er studerende?
Det har Carina Ibsen et godt bud på.
For hende endte LinkedIn nemlig med at blive den direkte vej ud på arbejdsmarkedet. Men da hun i sommer skrev sit første indlæg, var forventningen til, hvad platformen kunne gøre for hendes jobsøgning, ikke tårnhøj.
”Jeg tænkte bare: ’Hvad har jeg at miste ved at prøve?’” fortæller Carina Ibsen, der er uddannet i kommunikation fra Aalborg Universitet.
Hun fik tre af sine venner til at like og dele sit første indlæg, og selv om det måske lyder som en mindre ting, var det med til at sætte noget i gang. For som hun selv siger: ”Det var ét simpelt like, der endte med at skaffe mig mit nye fuldtidsarbejde.”
Spørger man Thorleif Gotved, der er karrierekonsulent hos Djøf, er LinkedIn et særligt oplagt sted at befinde sig som studerende. Det er nemlig her, du kan starte på at oprette det netværk, du måske vil kunne trække på som nyuddannet.
Og de studerende er ifølge ham også relevante for arbejdsgiverne at danne forbindelse med – for det er, som en direktør forklarede ham engang, ”jo dem, der er fremtiden”.
”LinkedIn er en mindre privat platform end Facebook og Snapchat. Derfor bliver der ikke set skævt til, at man opretter forbindelse til mennesker, man har et eller andet fagligt fællesskab med,” fortæller han og understreger, at det netop kan være undervisere, tidligere kolleger, medstuderende eller éns forældres nabo, der ender med at dele det opslag, der baner vejen til éns første job.
Ifølge Thorleif Gotved kan man trygt bruge LinkedIn til at række ud til potentielt kommende arbejdsgivere – også hvis man skriver på en opgave, man gerne vil sparre om, eller har spørgsmål til den branche, man er på vej ind i.
Ledige stillinger
Da Carina Ibsen skrev sit første indlæg, var det med de glade nyheder om, at hun var færdiguddannet. Det var imidlertid indlægget, der fulgte efter, som fik opmærksomhed: Et indlæg, hvor Carina Ibsen beskrev de udfordringer, hun oplevede ved at søge job som nyuddannet – noget, der ifølge hende ”stadig er lidt tabubelagt”.
Ærligheden viste sig at bære frugt. Indlægget gik viralt og indbragte hende ikke en eller to, men hele 11 jobsamtaler.
For en måned siden takkede hun ja til et job som SoMe-specialist hos reklamebureauet The Unicorn, der var de første til at indkalde hende.
Men det betyder ikke, at man behøver være SoMe-haj for at få noget ud af LinkedIn, betoner Carina Ibsen.
Inden hun i sommer skrev sit første indlæg, havde hun observeret, hvad andre gjorde på LinkedIn – hvorfor nogle indlæg blev delt langt mere end andre.
Særligt én ting bed hun mærke i: Det hjælper at have en overskrift eller indledende sætning, der fænger. Og så er der ikke noget i vejen for at stille nogle mere kontroversielle spørgsmål eller skrive debatåbnende indlæg, hvis man oplever problemer eller udfordringer i forbindelse med sin jobsøgning.
”Det flyder med information på LinkedIn, og derfor er min erfaring, at det er en fordel at gøre, hvad man kan for at skille sig ud i sine opslag. Det gør ikke noget at bruge humor og vise sig selv som et menneske med holdninger,” siger hun.
Men hvor går grænsen for, hvor meget man bør dele i et LinkedIn-indlæg? Det er naturligvis op til den enkelte at vurdere, fortæller Thorleif Gotved. Men han anbefaler at opføre sig, som man ville gøre på sit studiejob: Der kan man sagtens dele personlige historier ved frokostbordet – men der er også nogle, man bør gemme, til man har fri. Han mener dog sagtens, der kan være indhold at hente i andre historier end de rent fag-faglige:
”I de private historier kan der godt gemme sig en masse ting, der kan kobles til din faglighed. Har du været frivillig på Roskilde Festival et år, og hjulpet en person, der var kommet til skade, fortæller det også noget om din evne til at lede, drage hurtige konklusioner og holde hovedet koldt.”
Som studerende skal man dog ikke tænke, at man er nødt til at skrive indlæg for at få noget ud af LinkedIn, betoner Thorleif Gotved.
I stedet anbefaler han, at man lægger energien i to ting: At oprette forbindelser og udfylde sin profil med faglig erfaring. Og her skal man ikke være bange for at skrive sit arbejde som pædagogmedhjælper eller bartender på profilen, selv om det er den eneste erhvervserfaring, man har.
”Det er klart, at hvis man betragter noget som et skodjob, så er det et skodjob. Men du får en masse vigtige kvalifikationer gennem jobs, der ikke på papiret er studierelevante, som at have ansvar for andre mennesker, holde overblik i pressede situationer og løse opgaver selvstændigt,” siger han.
I Carina Ibsens øjne er det lidt ærgerligt, at der er så meget fokus på, hvor meget erhvervserfaring man har, på LinkedIn. For når man står som nyuddannet, er det naturligt nok ikke det, man har mest af. For hende gav det derfor mening at ”tænke mere menneskeperspektiv ind i LinkedIn”, da hun skulle søge sit første fuldtidsjob.
”Altså bruge platformen til at fortælle, hvem du er som menneske, hvad du kan tilbyde som person i en virksomhed – og i sin profil fokusere på de faglige kompetencer, dit studie har givet dig,” forklarer hun.
Carina Ibsen og Thorleif Gotved er enige om, at LinkedIn er en mere imødekommende platform end fx Facebook, og at folk generelt er søde til at vise støtte og give råd og anbefalinger, uanset hvor i joblivet man befinder sig.
”Derfor skal man ikke være bange for at like eller kommentere. Det er også på den måde, man skaber kontakt til et netværks netværk,” påpeger Carina Ibsen.
Og de 11 jobsamtaler? Der var ingen af dem, der kaldte Carina Ibsen til samtale, som fulgte hende på forhånd. De opdagede hende bare, fordi en tilfældig person i deres netværk havde liket hendes indlæg.DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER