Kulturclash og unisex-toiletter: Sådan er det at studere i Danmark

"Mundtlig eksamen var lidt angstprovokerende”

Fakhrul Haque Chisty tager en kandidat i Marketing Analytics & Strategy på Aarhus Universitet. Fra Bangladesh University of Professionals i Dhaka, Bangladesh.

Jeg har altid gerne villet arbejde med data, og jeg har hele tiden vidst, at jeg helst ville læse min master i et andet land, hvor mulighederne er mere mangfoldige. Jeg endte med at vælge Danmark, fordi jeg faldt for, hvor kreativt og forskningsbaseret programmet på Aarhus BSS lød til at være.

Måden at lære på er meget anderledes her. I Bangladesh skal du til undervisning hver dag, og det handler om at være god til udenadslære. Til eksamenerne her tager vi udgangspunkt i problemstillinger fra den virkelige verden, og i undervisningen diskuterer vi mere.

Det var lidt angstprovokerende at skulle til mundtlig eksamen, fordi det ikke var noget, jeg har prøvet hverken på gymnasiet eller universitetet i Bangladesh. Derfor var jeg lidt urolig for, hvordan jeg skulle forberede mig første gang: Hvilke spørgsmål ville blive stillet, og hvordan forventede de, at jeg ville svare? Men jeg er meget fascineret af, at undervisningen er så kreativt struktureret, og de studerende på mit hold er meget entusiastiske.

For nylig var jeg til håndboldfestival i Aarhus. Der fejrede vi danskernes VM-sejr med en masse mennesker, børn og mad og drikke, og folk var meget imødekommende. Jeg var der med Aarhus BSS Ambassador, som er et netværk for internationale studerende, der fx afholder seminarer om, hvordan man kan finde jobs, og hvor vi kan deltage i fællesmiddage og gallaaftener. Det bidrager meget til min hverdag socialt.

Der gik en måned, før jeg fik arbejde på en restaurant, og senere fik jeg et job hos en virksomhed, som jeg laver marketing-materiale for. Så jeg har været heldig, men mange internationale studerende har svært ved at finde jobs, fordi sproget er en barriere, og jeg kender flere, der kæmper for at få det til at hænge sammen. Det overraskede mig at lære, at éns cv i Danmark ikke behøver være så formelt. Til et jobsøgningskursus fik jeg fx at vide, at jeg ikke behøvede have et foto af mig selv i jakkesæt, som jeg ellers havde haft tidligere.

Jeg vil ikke lægge mig fast på én plan, men jeg vil helst blive i Danmark og finde et arbejde efter min uddannelse. Når jeg er færdiguddannet, kunne jeg godt tænke mig at flytte til København, fordi jeg tror, at der er flere jobmuligheder end her. Selv om jeg holder meget af at bo i Aarhus, er der en del konkurrence om stillingerne.

Den største barriere ved at blive i Danmark er, at det er så svært at få permanent opholdstilladelse, især for ikke-europæere. Det tager normalt mindst otte år, og det er lang tid at have så usikker en tilværelse, synes jeg. Jeg drømmer virkelig om noget permanent, for det er mentalt hårdt ikke at vide, hvad der sker, hvis man fx får helbredsproblemer eller bliver fyret. Samtidig taler mange om, at Danmark mangler arbejdskraft, så jeg tror også, Danmark ville vinde noget ved at forbedre mulighederne for de immigranter, der er kompetente og gerne vil arbejde her.

Jeg kom til Danmark i august sidste år, og det var en virkelig god måned, fordi temperaturen var høj, og solen gik sent ned. Jeg vil ikke kalde vejret om vinteren deprimerende, men det er bestemt anderledes. Men jeg nyder det også, for man kan ikke altid klage over vejret. Det er en del af livet, og jo mere man brokker sig over det, jo mere tænker man på det. I Danmark er der vist et ordsprog, der lyder: 'Der er ikke noget dårligt vejr, kun dårlig påklædning.’ Så jeg tager en masse lag på.

“Jeg fik et chok, da jeg trådte ind på toilettet”

Yuko Katsuno er på et års udveksling under sin bachelor i jura på Københavns Universitet. Fra Waseda-universitetet i Tokyo, Japan.

Da jeg blev færdig på gymnasiet, ville jeg rigtig gerne læse pædagogik. Men min underviser fra gymnasiet fortalte mig, at hvis jeg gerne ville ændre noget i et samfund, er jura virkelig grundlæggende. Det resonerede med mig, og det er senere gået op for mig, hvor vigtigt det er at have viden om juridiske spørgsmål – selv om jeg syntes, det var svært at følge med i undervisningen det første år.

Jeg føler mig meget tættere med min underviser her, end jeg har været vant til. Der er plads til at stille spørgsmål og diskutere, og det er normalt at række hånden op under forelæsningerne og kalde underviserne ved deres fornavn. Det motiverer mig, at underviserne er så hjælpsomme og involverer os i undervisningen – og også, at bibliotekerne er så smukke.

Da jeg kom til København, meldte jeg mig ind i nogle forskellige løbeklubber, og det er en virkelig god måde at komme tættere ind i lokale fællesskaber. Jeg oplever den danske og japanske attitude som ret sammenlignelig på den måde, at vi også danner meget tætte venskaber i en inderkreds, der godt kan være lidt svær at komme ind i, hvis man er udlænding.

Jeg har let ved at knytte mig til japanske eller andre asiatiske udvekslingsstuderende. Men jeg føler ikke, at det er det, jeg er kommet til Europa for, så jeg er glad for at lære flere og flere mennesker at kende fra resten af verden.

Jeg fik et chok, da jeg trådte ind på toilettet på Københavns Universitet første gang, og en fyr kom ind, mens jeg vaskede hænder. I Japan er alting meget opdelt mellem mænd og kvinder, så det var meget nyt at opleve, hvor kønsfri Danmark er.

Jeg oplever, at København er langt mere moderne og udviklet, hvad angår kønsopfattelser, LGBTQ+-rettigheder og ligestilling. Det er virkelig godt og forfriskende for mig at opleve, selv om jeg følte mig lidt forvirret de første par uger.

I Japan er jeg relativt høj, og det har nogle gange gået mig lidt på. Jeg har stresset over at sammenligne mig med andre piger og nogle gange følt det som et gruppepres at skulle klæde og opføre sig på en bestemt, lidt stereotyp ’nuttet’ måde. Her har jeg en helt gennemsnitlig højde, og ingen går op i, at man skal se ud på en særlig måde. Ikke desto mindre elsker jeg stadig Japan og savner det indimellem.

Jeg roder stadig rundt med min fremtid og ved ikke, hvad jeg vil med mit liv efter min uddannelse. Det japanske jobsøgningsmiljø er frygtelig konkurrencepræget og stressende. Derfor kunne jeg godt overveje at arbejde i udlandet, når jeg er færdiguddannet, for det har virkelig ændret mit syn på arbejdslivet at opleve den danske work-life balance.

Jeg elsker at være sammen med børn, og når jeg går forbi børnehaver og folkeskoler i Danmark, tænker jeg på, hvor glade de virker til at være. Jeg har stadig ikke helt sluppet tanken om pædagogik, men lige nu prøver jeg også bare at nyde mit liv i København, indtil jeg skal tilbage til Tokyo i juni og indhente en masse kurser.

“Danske ledere har en meget direkte måde at kommunikere feedback på”

Simone Cortese skriver sit speciale i Social Data Science på Københavns Universitet. Fra University of Bologna, Italien, og University of Glasgow, Skotland.

Inden jeg startede på min bachelor, fik jeg mulighed for at bo hos en dansk familie i Odense i et år. Så da jeg kom hertil i 2022 for at arbejde for den startup-virksomhed, jeg stadig arbejder på deltid i, kendte jeg godt til den danske kultur. Men jeg vidste ikke meget om arbejdskulturen, som jeg synes er noget særligt. Jeg oplever, at danskere gør meget for, at arbejdspladsen er rar og hyggelig at være på, også ved at holde sociale aktiviteter – fredagsbarer, julefrokoster osv.

I mine øjne burde alle firmaer lære af den danske arbejdskultur. Arbejde kan være hårdt nogle gange og påvirke mit humør negativt, men det motiverer mig til at blive ved, når der er plads til at drikke en øl med mine kolleger efter arbejde.

Jeg valgte at ansøge om at studere her efter at have arbejdet i et år, fordi jeg gerne ville specialisere mig i Social Data Science, og Københavns Universitet havde et program, der havde netop den socialvidenskabelige vinkel, jeg søgte. Jeg oplever det danske studiemiljø som mere praktisk end det italienske på den måde, at der er mere gruppearbejde, og der er fokus på at give os mere ’bløde’ færdigheder, fx samarbejdsevner. Det ser jeg som meget værdifuldt, selv om det selvfølgelig også indimellem er en udfordring, hvis man har forskellige forventninger i en gruppe.

Generelt synes jeg, at danske ledere har en meget direkte måde at kommunikere feedback på, og nogle gange kan det opfattes som hårdt. Sammenlignet med mine oplevelser i andre lande har tonen været mere direkte og bedrevidende. Det er især noget, jeg har oplevet ift. at give feedback.

Jeg kender mange italienere pga. mit arbejde, fordi det italienske marked er stort i firmaet. På arbejde hænger jeg også ud med danskere, men ikke mange uden for arbejdet. Det er måske sandt, at danskere er lidt lukkede, men jeg tror, at det er meget normalt, at det er sådan. Jeg har boet i seks forskellige lande, hvor jeg enten har arbejdet eller studeret: England, Irland, Skotland, Spanien, Tyskland og så Danmark. Ofte er det sådan, at internationale mennesker hænger ud sammen og lokale sammen, selv om den opdeling måske er en smule tydeligere her.

Lige nu bor jeg i en lejlighed med min kæreste. Hun er fra Spanien, men jeg mødte hende i Skotland, og nu er hun rejst hertil, fordi jeg bor her. Jeg kunne godt lide at bo i Spanien pga. livsstilen og klimaet. Men i Skandinavien er der til gengæld en højere levestandard og generelt bedre arbejdsmiljø end i Spanien.

Italienere i Skandinavien er klart udfordrede af klimaet. Vinteren kan være hård. Det var først efter tre vintre, at jeg kunne mærke det akkumulere så meget, at jeg fik en form for vinterdepression. Men på den anden side ved jeg, hvor smuk København er i især forårs- og sommermånederne. Så det er bare med at holde ud, for jeg elsker også at bo og arbejde her.