Anonym
sidste md.
Et helt centralt spørgsmål er, hvad djøf har gjort for sine medlemmer i Aalborg og på de andre universiteter?
Et endnu mere centralt spørgsmål er, om djøf har tænkt sig at gøre noget?
Kan vi gå en opfølgning i næste artikel?
Trivsel
I Aalborg har samfundsvidenskab det klart dårligste arbejdsmiljø
12.2.2025
af
Casper Ravnsted-Larsen
Foto: AAU
En cocktail af endeløse reformer, krav om ekstern finansiering og turbulens på ledelsessiden har ført til, at medarbejderne på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet i Aalborg trives væsentligt dårligere end resten af universitetet. Dekan har fokus på løsninger.
Færre end halvdelen af medarbejderne på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet (SSH) på Aalborg Universitet (AAU) føler, at de bliver inddraget tilstrækkeligt i forbindelse med forandringer på arbejdspladsen.
Det viser den seneste trivselsmåling fra 2023, som universitetet har foretaget blandt sine ansatte.
Men i virkeligheden er spørgsmålet om inddragelse blot ét sted, hvor det dårlige arbejdsmiljø er synligt. Målingen viser også, at på i alt 12 af 15 spørgsmål om arbejdsmiljøet er de negative besvarelser på SSH markant flere end på de andre fakulteter.
Fx svarer 30% af medarbejderne, at deres arbejde kun i mindre grad, i lav grad eller i meget lav grad anerkendes og påskønnes. På spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne får tilstrækkelig hjælp fra deres nærmeste leder til prioritering af arbejdsopgaverne, giver 35% negative svar.
Der har efterhånden sneget sig en tiltagende apati og mistillid til ledelsen og de politiske beslutningstagere ind i organisationen, fortæller Martin Mølholm, der er arbejdsmiljørepræsentant, næstformand i AAU’s hovedarbejdsmiljøudvalg og formand for Djøfs sektorudvalg for universiteter og forskning.
”Udsagn som ‘det nytter jo alligevel ikke noget, så hvorfor ytre sig’ bliver mere og mere udbredte og hyppigt forekommende, samtidig med at en stærk vrede oftere får luft, når den fælles samtale handler om vores trivsel og arbejdsmiljø,” siger han.
Fundamentet vakler
Årsagen til tingenes tilstand er mange, mener Martin Mølholm. Som noget af det vigtigste nævner han, at universiteterne – og på nogle punkter særligt SSH – har været gennem store forandringer som fx omprioriteringsbidrag, dimensionering, udflytningsreform og kandidatreform.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Ledige stillinger
På AAU har reformerne bl.a. haft den konsekvens, at universitetets ledelse har besluttet at afvikle SSH-uddannelserne i København.
”Det har selvsagt skabt en enorm usikkerhed ikke mindst om ansættelsen hos vores kollegaer, særligt i København, men i høj grad også i Aalborg,” siger han.
På de enkelte institutter har man bl.a. samlet de ansatte på færre kvadratmeter. Fakultetet har taget stillingsopslag ned og taget afsked med midlertidige kollegaer, der stod med mulighed for fastansættelse. Og endelig har ledelsen reduceret midlerne til deltagelse i forskningskonferencer, rejser, interne forskningsaktiviteter mm.
Og så er der krav om hjemtag af eksterne forskningsmidler og det pres, det lægger på alle medarbejdere. Oftest uden at medarbejderne har en klar fornemmelse af, om de er kompetente til at skrive gode fondsansøgninger, håndtere administrationen af dem, kende konsekvenserne af et eventuelt afslag på deres ansøgninger osv., forklarer Martin Mølholm.
”Alle ovennævnte forhold har betydet, at det økonomiske fundament, SSH-fakultetet hviler på, er blevet stadigt mere usikkert, ligesom forventningerne og kravene til vores uddannelser og forskning har undergået en mærkbar forandring,” siger han.
Mistanke om misbrug
De store forandringsprocesser, der er kommet i en lind strøm de senere år, har med andre ord sendt ”seismiske rystelser gennem organisationen”, som han formulerer det.
”Vi ved fra forskningen, at det har en stærk, negativ effekt på oplevelsen af trivsel, jo flere forandringsprocesser en organisation skal gennemgå, og jo hyppigere de kommer,” siger han.
”Det svarer lidt til at åbne en flanke på den ene side, og forsøge at modstå et angreb fra den front, for kun kort tid efter – og før det første angreb er afværget – også at skulle mobilisere ressourcer til at åbne en flanke på den anden side og modstå et angreb derfra. Som kort efter følges af endnu et angreb.”
Det er altså konsekvenserne af denne årelange ”udmattelseskrig”, der nu kan mærkes i trivslen på universitetet.
De institutter, hvor det står værst til med arbejdsmiljøet og trivslen er Institut for Samfund og Politik og Aalborg University Business School. Sidstnævnte har været igennem sager om mistanke om misbrug af forskningsmidler med politianmeldelse til følge. Stort set alle ledere er siden blevet skiftet ud.
"Det er en oplevelse af, at verden og det omgivende samfund er indifferent og fjendtligt, afvisende og ikke-responsivt, og hvor der i mindre og mindre grad finder en gensidig berøring sted.”
Martin Mølholm, arbejdsmiljørepræsentant, næstformand i Aalborg Universitets hovedarbejdsmiljøudvalg & formand, Djøfs sektorudvalg for universiteter og forskning
ANNONCE
På Institut for Samfund og Politik har der gennem længere tid været problemer i forholdet mellem institutleder og medarbejdere. Instituttet har ifølge Martin Mølholm derfor haft besøg af Arbejdstilsynet, og der er blevet lavet en undersøgelse af krænkende adfærd og hård omgangstone. Siden er lederen blevet udskiftet.
”Der har været en betydelig turbulens og udskiftning på ledelsessiden på de to samfundsvidenskabelige institutter, hvilket har haft signifikante, negative konsekvenser for arbejdsmiljøet i måleperioden,” siger arbejdsmiljørepræsentanten.
Han bemærker, at der siden målingen i 2023 trods alt er sket en mærkbar forbedring på de to institutter.
Skal Martin Mølholm bruge et begreb fra sociologien, mener han, at medarbejdernes oplevelse af at være fremmedgjorte fra deres arbejdsplads er blevet stærkere og stærkere.
”Det er en oplevelse af, at verden og det omgivende samfund er indifferent og fjendtligt, afvisende og ikke-responsivt, og hvor der i mindre og mindre grad finder en gensidig berøring sted.”
For få kender værktøjerne
Spørgsmålet er så, hvad AAU gør ved problemerne. Og om det i givet fald er nok.
Martin Mølholms oplevelse er generelt set, at problemerne bliver taget meget alvorligt både på institutterne og i de øvre ledelseslag.
”Men det er selvsagt også et arbejde, der i høj grad også mærker resultatet af, at budgetterne er små og timerne få, og som derfor går ud over tyngden i og omfanget af den indsats, der gøres for arbejdsmiljøet.”
Han kan ikke desto mindre konstatere, at det sociale- og organisatoriske arbejdsmiljø gennem de seneste mange år er blevet tiltagende værre.
"Ansvaret for at gøre noget for at imødegå den udvikling kan til syvende og sidst kun ligge på ledelsens skuldre. Det er selvfølgelig ikke godt nok."
En af de ting, han mener, kan gøres bedre, er medarbejderinddragelsen. Særligt i forbindelse med beslutninger, dr har direkte konsekvenser for deres arbejdssituationer. Fx store forandringsprocesser.
”Dér halter vi bagefter – muligvis fordi alle er presset til deres yderste og derfor mangler både overskuddet og overblikket til at sikre ordentlige, inddragende processer,” siger han.
"Der pågår drøftelser om, hvordan vi i fællesskab skaber en god arbejdsplads for alle. Det handler bl.a. om fysisk tilstedeværelse og engagement i sociale og faglige aktiviteter."
Rasmus Antoft, dekan, Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Det skal ikke lyde som en undskyldning for nogen – snarere blot en forklaring, understreger han.
Han mener, at for få i organisationen kender til ”værktøjskassen”, man skal gribe i, når arbejdsmiljømæssige problemer skal afhjælpes ude i virkeligheden.
”Vi er dygtige – måske ligefrem superdygtige – til at udarbejde strategier og definere forskellige typer af indsatser, men i mindre grad gode til at handle effektivt og arbejde systematisk med de problemer, vi identificerer,” siger han.
Åbenhed og fællesskab
Dekan Rasmus Antoft på SSH er enig i analysen af, at reformerne har ramt hårdt. Han erkender også, at der har været nogle ledelsesmæssige udfordringer på de to specifikke institutter, der står ud i trivselsmålingen, Aalborg University Business School og Institut for Samfund og Politik.
"Derfor er der kommet nye ledelser på institutterne, så vi kan arbejde mere målrettet med arbejdsmiljøet fremadrettet," siger han.
Særligt Business School har fået mange internationale medarbejdere de senere år, og der har været udfordringer med effektivt at integrere forskelle i normer og samarbejdskulturer.
”Derfor arbejder vi på bedre onboarding-processer og sikrer, at så meget som muligt foregår på engelsk, så alle kan deltage."
Desuden er dekanens hovedfokus på at være mere åben og kommunikere bedre for at mindske usikkerheden. Bl.a. gennem medarbejdermøder, samarbejdsudvalg og institutråd, fordi ”det er dér, vi har dialogen mellem ledelse og medarbejdere."
"Når vi kan sige noget om ting, når vi kan informere om ting og gå i dialog om de ting, der sker omkring os, så prøver vi at gøre det, så medarbejderne ikke har en oplevelse af, at reformerne rammer dem uden varsel," forklarer han.
Herudover arbejder man med en række konkrete tiltag, fortæller han, og nævner kampagnen 'Kend din kollega', der skal styrke de sociale bånd på institutterne. Og workshoppen 'Connecting Cultures', der fokuserer på at udnytte værdien af et internationalt miljø og skabe stærkere fællesskaber.
"Vi har en lang liste med konkrete tiltag for at sikre en bedre intern integration på institutterne. Og der pågår drøftelser om, hvordan vi i fællesskab skaber en god arbejdsplads for alle. Det handler bl.a. om fysisk tilstedeværelse og engagement i sociale og faglige aktiviteter,” siger han.
Trivselsmålingen
Trivselsmålinger laver Aalborg Universitet som led i sin arbejdspladsvurdering, hvor undersøgelsens data danner grundlag for opfølgende samtaler og hernæst handlingsplaner.
Svarene i den seneste trivselsmåling er indsamlet mellem 22. november og 15. december 2023 med en svarprocent på 65,9.
Nyhedsbrevet Forskeren
Denne artikel er fra vores nyhedsbrev Forskeren, der skriver om forskeres arbejdsforhold og rolle i samfundet. Som medlem af Djøf kan du tilmelde dig Forskeren via Mit Djøf under Samtykke og kommunikation.
Kommentarer
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER