Gruppearbejde gør studerende usikre

Teamwork makes the dream work. Bevingede ord, der endda rimer, og som de fleste nok har hørt i et klasseværelse på et tidspunkt.

Men hvad nu, hvis gruppearbejdet slet ikke er drømmen? Hvis det snarere giver anledning til usikkerhed, knugen i maven og imposter-følelser i hele kroppen?

Pernille Steen Pedersen er forsker ved Copenhagen Business School (CBS) og har i en årrække beskæftiget sig med trivsel og stressforebyggelse. Bl.a. står hun i spidsen for forskningsinitiativet Wellbeing Lab, der skal skabe værktøjer for både undervisere og studerende til at imødegå stress og skam i forbindelse med studielivet.

Når hun taler med studerende på CBS om netop de temaer, er der særligt ét aspekt, der går igen: Problemer med at indgå i gruppearbejde.

”Det er desværre noget, der fylder for rigtig mange, og det er en usikkerhed, der kan opstå i mange typer situationer i løbet af éns studietid,” fortæller hun.

Fx kan det give problemer, hvis man oplever, at de andre gruppemedlemmer ikke prøver at forstå én. Hvis man frygter at stille spørgsmål, fordi man tænker, at alle andre i gruppen har styr på det. Eller hvis man har svært ved at give kritik og forventningsafstemme, når man ikke har samme mål som resten af gruppen:

”Hvis man har et lavere ambitionsniveau end resten af gruppen eller har svært ved at følge med, kan man føle sig utilstrækkelig. Omvendt kan man have problemer med at gå på kompromis eller føle sig til besvær, hvis éns ambitionsniveau er højere end de andres.”

Det er især et problem, fordi det kan gøre de studerende usikre på, hvorvidt de overhovedet er kompetente til at tage deres uddannelse, siger Pernille Steen Pedersen.

Flere af de dynamikker kan Sarah Muktha Marcussen godt genkende.

Forventningsafstemningens svære kunst

Sarah Muktha Marcussen læser Business Administration and Philosophy på CBS. Hendes oplevelse er, at det svære ved gruppearbejde på studiet især er forventningsafstemning.

Hun peger på, at studietiden er en periode, hvor der er stor forskel på, hvor meget tid og dermed engagement man som studerende kan lægge i arbejdet på studiet – afhængigt af om man skal jonglere et studiejob ved siden af eller ej.

”Jeg har haft studiejob hele min studietid, og det har betydet, at jeg ikke på samme måde har kunnet gå ind i fagene med hud, hår og sjæl som dem uden studiejob,” siger hun og tilføjer, at det kan føles svært, hvis man ikke kan lægge lige så mange timer i gruppearbejdet som de andre.

Hun er helt med på, at det er frivilligt at have et studiejob. Men samtidig er det jo ofte noget, man som studerende bliver rådet til at have. Ikke bare fordi det giver økonomisk uafhængighed til at kunne bo ude og have sit eget selvstændige voksenliv, men også fordi det forbereder én på arbejdsmarkedet, og hvordan det vil være at have et fuldtidsjob.

Og selv om hun godt kan se fordelene ved at have gruppearbejde på studiet – at man kan hjælpe og løfte hinanden fagligt, og at man bliver klædt på til arbejdslivet – har hun ofte oplevet udfordringer, når grupperne bliver sat tilfældigt sammen af underviserne, fordi man ikke kan nå at forventningsafstemme og vælge hinanden til.

Ingen cold calling

Men hvad kan universiteterne gøre for at mindske den usikkerhed, der gør gruppearbejde til en hovedpine?

En hel del, mener forsker Pernille Steen Pedersen. Først og fremmest er det nødvendigt, at underviserne taler højt om den usikkerhed, der eksisterer, og gør sig umage med at skabe et trygt rum, hvor ingen bliver cold called eller føler sig udleveret, hvis de stiller et spørgsmål. Og så er der en kompetence, som Pernille Steen Pedersen mener ikke bliver gødet nok på universitetet:

”Det er for mig at se afgørende, at universiteternes trivselsarbejde ikke bare består af at holde mindfulnesskurser eller huske de studerende på at holde pauser, men at vi også lærer dem at samarbejde med andre og give og modtage kritik.”

Ifølge Pernille Steen Pedersen er generationen, der i dag læser på universitetet, nemlig snarere blevet skolet i at lægge individuelle handleplaner end at styrke hinanden som gruppe – og er man ikke vant til at give og få kritisk feedback, kan det føles ”ekstremt personligt”, fortæller hun.

Er du studerende, anbefaler Pernille Steen Pedersen også at træne noget helt simpelt: Nemlig at forsøge at være mere ærlig. Både ved at tale om de ting i et gruppearbejde, du synes er svære, og ved at turde stille de dumme spørgsmål og give konstruktiv kritik.

”Når du sidder i et forelæsningslokale og er i tvivl, om du skal række hånden op eller lade være, så gør det. På den måde kan man træne at sætte ord på det, man synes er svært, og samtidig vise de andre, at det må man godt. Det er en vigtig kompetence i arbejdslivet på den anden side af studiet.”

Bryd barrierer

Sarah Muktha Marcussen opfordrer til, at universiteterne tænker mere over selve gruppedannelsen. Inspireret af, hvordan arbejdspladser rekrutterer medarbejdere, kunne studerende fx tage en personlighedstest i starten af semestret og derefter sammensættes ud fra deres profiler, foreslår hun.

”Så kan to, der passer sammen, sættes i gruppe med to, der passer sammen. På den måde har man både tryghed i en person, der tænker som én, og forskellighed i to personer, der kan se éns blinde punkter. Det tror jeg ville give en god dynamik, når man starter et nyt sted og skal få studie og studiejob til at hænge sammen. Så undgår man også at komme skævt ind på de medstuderende, som ikke har et studiejob.”

Sarah Muktha Marcussen er også enig i, at det som studerende er vigtigt at turde være ærlig om sine usikkerheder.

”Det er stadig meget tabubelagt at sige højt, at man føler sig sårbar, ensom eller usikker på studiet, selvom det er noget, de fleste gør. Men jeg oplever, at CBS er i gang med at forsøge at bryde nogle af de barrierer ned. Fx blev der holdt et Mads og Monopolet-arrangement, hvor de studerende kunne skrive ind om deres studiedilemmaer og -udfordringer. Det var superfedt.”