Ligestilling
26.2.2025
af
Eva Bøgelund & Mikkel Arre
Illustration: Lerbank-bbk22/Shutterstock
Topchefer, kommunaldirektører, højesteretsdommere, professorer, ambassadører og partnere i advokathuse har en ting til fælles: Langt de fleste er (stadig) mænd. Men på visse topposter i det officielle Danmark sker der forandringer i disse år.
I store dele af samfundet er der tilsyneladende fortsat en usynlig barriere, der skiller kvinder fra de allerøverste poster. Det viser Djøfbladets opgørelse over kvinderepræsentationen på de højeste stillinger i det officielle Danmark.
Tag juraens verden. Her har kvinder i de seneste mange år udgjort en lidt større andel end mænd på studierne. Men på en af de ypperste poster for en jurist – den som højesteretsdommer – er kun tre ud af 18 kvinder.
På andre høje poster giver glasloftet sig.
Siden 2020 er andelen af kvindelige departementschefer fordoblet, og blandt politidirektørerne står det næsten lige.
Kigger man ud på det private arbejdsmarked, viser tallene stadig markante kønsforskelle i toppen af de store private virksomheder, hos advokathusene og i bestyrelseslokalerne.Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER