5 arbejdsgivere: Det her leder vi efter hos ansøgere

”Jeg er overrasket over, at det er det, de tror,” lyder det fra Lone Wichmann, Chief People Officer i advokatfirmaet Kromann Reumert.

Hendes reaktion kommer, efter at vi har fortalt hende om nyuddannede Djøf-medlemmers opfattelse af, hvad arbejdsgivere lægger vægt på, når de vælger nye medarbejdere.

Djøfbladets interview med Lone Wichmann og en række andre chefer viser, at der er stor forskel på, hvad arbejdsgiverne ser som de vigtigste kompetencer, og hvad de nye kandidater oplever. 

Hvert andet år spørger Djøf de medlemmer, der er blevet færdiguddannet, om deres vej til jobmarkedet. Og her er et fast spørgsmål, hvad de nyuddannede oplever vejer tungest hos arbejdsgiverne, når de skal vælge mellem et væld af ansøgere til stillingerne.

Er det viden fra praksis? Teoretisk viden? Metodiske færdigheder? Eller evnen til at arbejde selvstændigt?

Generelt set er der især to kompetencer, som nyuddannede oplever, at arbejdsgiverne lægger vægt på.

Men er det rigtigt? Vi har spurgt Kromann Reumert, Deloitte, DI, Tryg og Skattestyrelsen, hvad de i virkeligheden kigger efter, når de skal ansætte.

Rammer skævt 

I sin undersøgelse har Djøf altså spurgt mere end 1.000 medlemmer, der er blevet færdige med studiet i løbet af det seneste halvandet år. Og de peger på særligt på to kompetencer: Evnen til at formidle skriftligt og til at arbejde selvstændigt.

I undersøgelsen blev respondenterne bedt om at rangliste otte forskellige forhold, ud fra hvordan de oplever, at forholdene bliver vægtet i en rekrutteringssituation. Det, der generelt set opleves som mindst relevant, er teoretisk viden.

Det er de resultater, vi har fremlagt for de fem arbejdsgivere, herunder Lone Wichmann fra Kromann Reumert.

Og stiller man sig på arbejdsgivernes side, er der i første omgang et par forhold, hvor arbejdsgiverne faktisk ikke vægter de samme kvalifikationer lige så højt, som de nyuddannede tror.

”Skriftlig formidling er selvfølgelig en væsentlig del af arbejdet i en del af de stillinger, vi udbyder. Men vi kan ikke konkludere noget om evnen til skriftlig formidling ud fra ansøgninger og cv’er, og derfor er det ikke noget, vi vurderer på i rekrutteringsprocessen,” siger Lone Wichmann.

Hun peger nemlig på, at mange af kandidaterne bruger kunstig intelligens som hjælpemiddel til at skrive deres ansøgninger. 

Den vurdering bakkes op af fagleder for rekruttering i DI Martin Simonsen Frederiksen. Han påpeger, at skriftlig formidling faktisk er rykket ned på listen, når DI rekrutterer. 

”Skriftlig formidling er vigtigt for vores medarbejdere, men evner man det, er det i dag noget, man kan få mere og mere support til via kunstig intelligens,” siger Martin Simonsen Frederiksen og fortæller, at det derfor heller ikke er noget, DI som sådan kigger på i ansøgningerne.

Hos forsikringsselskabet Tryg ser man de samme muligheder for AI-hjælp i de fleste jobfunktioner. Her mener HR-direktør Mads Nyvold Bojsen-Møller også, at det er blevet vanskeligere at vurdere de skriftlige kompetencer hos kandidaterne, da mange ansøgere allerede er begyndt at bruge kunstig intelligens.

Samarbejde er i høj kurs

”Selvstændighed er klart en af de ting, vi kigger efter. Man skal gerne kunne tage ansvar for egne opgaver og leverancer,” siger Martin Simonsen Frederiksen fra DI.

Han tilføjer, at evnen til at samarbejde på tværs af fagligheder også er en kompetence, som er vigtig hos DI for at udnytte ressourcerne i huset.  

I Tryg har man i høj grad også fokus rettet mod samarbejdskompetencerne. 

”Samarbejde får tingene til at lykkes. Derfor er det for os faktisk vigtigere end selvstændigt arbejde,” siger HR-direktør Mads Nyvold Bojsen-Møller. 

Kromann Reumert tester nye medarbejdere på to områder, fortæller Lone Wichmann: Teamanalyse og kognitiv test.

I advokathuset er der nemlig ingen forventning om, at man kan løse sagerne selv. Langt vigtigere er det, at man kan samarbejde og udvikle sig undervejs, mener hun.

Og også hos en af landets største offentlige djøf-arbejdsgivere er evnen til at finde løse opgaver sammen i fokus.

”En af Skattestyrelsens kerneværdier er medarbejdernes evne til at samarbejde – både i teams og på tværs af organisationen,” siger Steffen Uglvig Jensen, som er fungerende underdirektør i Skattestyrelsen, og som fortæller, at det derfor er noget, organisationen vægter meget højt.

Teori er ikke afgørende i praksis

Teoretisk viden bliver hos de nyudklækkede akademikere i undersøgelsen rangeret lavest på listen over efterspurgte kompetencer. Og det vækker genklang ude hos arbejdsgiverne. 

”Vi har selvfølgelig en forventning om en vis faglighed inden for sit område, og her kan karakterer godt give en indikation. Men de står bestemt ikke alene,” siger Martin Simonsen Frederiksen fra Dansk Industri, som understreger, at DI ikke forventer, at nyuddannede er eksperter fra start. 

Nikolaj Malchow-Møller, som er Head of People & Purposes hos Deloitte, stiller sig også bag dette synspunkt: 

”Det er meget naturligt, at teoretisk viden inden for et afgrænset fagområde vægter lavest i arbejdsgivernes vurdering af nye kandidater. Det er ikke nok at have en tung rygsæk på fyldt med teori, som man slæber med sig gennem resten af karrieren. Der skal løbende bygges oven på,” fortæller han og understreger, at det handler om, hvorvidt man evner at blive ved med at lære.

Og på trods af de nyuddannede jurister oplever, at det ikke vejer så tungt, om de kan arbejde projektorienteret, er det faktisk noget af det, Kromann Reumert netop går efter, forklarer Lone Wichmann.

Den kompetence er nemlig blevet så væsentlig, at alle nye medarbejdere hos advokathuset får en projektlederuddannelse som noget af det første, når de bliver ansat.