Diskrimination
Først blev Ayşe kaldt Shish Kebab. Så blev hun fyret
29.1.2025
af
Mads Matzon
Illustration: Sidsel Sørensen
En kollega kaldte Ayşe for øgenavne på jobbet. Kort efter hun klagede over det, blev hun afskediget. Ligebehandlingsnævnet har nu tilkendt hende en godtgørelse på 250.000 kroner for forløbet.
Diskrimination
29.1.2025
af
Mads Matzon
Illustration: Sidsel Sørensen
Ayşe er i chok. Hun trækker cyklen hjem fra jobbet på Instituttet for Fremtidsforskning for allersidste gang. Det er mandag den 23. maj 2022, og hun græder i formiddagssolskinnet.
Klokken ni var hun indkaldt til møde. En leder fortalte hende, at der ikke var mere arbejde til hende som researcher for den private tænketank. Hun skulle straks aflevere computer og nøglekort.
Ugen forinden havde Ayşe bedt om ikke længere at skulle rapportere til den kvinde, som også stod for hendes onboarding. Over for ledelsen begrundede Ayşe det med, at hun oplevede, at kvinden konsekvent kaldte hende for ’Shish Kebab’ og ’Shish’, når de talte sammen.
På vej hjem fra fyringen kigger Ayşe på sit smartwatch.
”Det viser, at mit hjerte pumper, som om jeg har pulstrænet i flere timer,” fortæller hun.
Hun ringer til sine forældre i Tyrkiet. Hendes mor flyver til Danmark dagen efter for at støtte sin datter. Først da spiser Ayşe mad igen. Appetitten røg, da hun mistede sit job.
Djøfbladet er bekendt med Ayşes efternavn, som hun ikke ønsker skal frem.
”Jeg er en privat person. Historien skal ikke handle om mig, men om mine oplevelser,” siger hun.
Ayşe kontakter med det samme Djøf, som anbefaler hende at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet.
I november sidste år gav nævnet Ayşe medhold i, at kollegaens brug af ’Shish Kebab’ og ’Shish’ var udtryk for diskrimination og chikane. Og at afskedigelsen af Ayşe kort efter, hun fortalte ledelsen om chikanen, var i strid med forskelsbehandlingsloven. Instituttet for Fremtidsforskning blev pålagt at betale Ayşe en godtgørelse på 25.000 kroner for chikanen og 225.000 kroner for den efterfølgende afskedigelse.
Trods afgørelsen mener instituttet fortsat ikke, at der er tale om en uretmæssig opsigelse, skriver Toke Hanghøj, Head of Communications & PR, i en mail til Djøfbladet.
”Beslutningen om ikke at fortsætte efter Ayşes prøveperiode blev truffet udelukkende på faglig baggrund og har ingen relation til sagen mellem de to medarbejdere.”
Instituttet vil derfor ikke betale, og nu skal sagen behandles i byretten.
(Du kan læse resten af Toke Hanghøjs svar i bunden af artiklen.)
"Arbejdspladsen skulle have reageret ved at hjælpe Ayşe, da hun fortalte om kollegaens diskriminerende chikane. I stedet kvitterede de med en fyreseddel."
Kia Philip Dollerschell, juridisk chef i Djøf
Ledige stillinger
Juridisk chef i Djøf Kia Philip Dollerschell troede dårligt sine egne ører, da hun først hørte om sagen, som hun bagefter var med til at føre.
”Jeg blev virkelig trist på Ayşes vegne,” siger hun.
”Arbejdspladsen skulle have reageret ved at hjælpe Ayşe, da hun fortalte om kollegaens diskriminerende chikane. I stedet kvitterede de med en fyreseddel.”
Kia Philip Dollerschell forklarer, at Ayşe mange gange sagde fra over for at blive kaldt ’Shish Kebab’ og ’Shish’.
Da øgenavnene blev sagt mundtligt, kunne Djøf dog ikke bevise dem. Men kvinden havde også brugt navnene skriftligt.
”Sagen fik først reel substans, da Ayşe kunne dokumentere krænkelserne på skrift. Den dokumentation, vi havde, gjorde hele forskellen.”
Kvinden indleder en mail fra den 22. marts 2022 sådan her:
”Hey Sish Kebab …”
“You know that shish kebap is quite offensive, right? :-) :-)," skriver Ayşe tilbage.
“I do know that, but I can pronounce it :-) Not spell it but fuck that!” svarer kvinden.
Ayşe fortæller, at kvinden i de lidt under tre måneder, Ayşe var ansat, konsekvent brugte øgenavnene.
Det skete ofte i storrummet, hvor de begge sad. Der arbejdede 10-15 andre kolleger i rummet. Kolleger, der ifølge Ayşe ikke reagerede synderligt på tiltalen.
Kvinden forklarede øgenavnene med, at hun havde svært ved at udtale Ayşes rigtige navn.
”Det var dehumaniserende og nedværdigende at blive kaldt for en kødret i stedet for det navn, som mine forældre gav mig, da jeg blev født,” siger Ayşe.
Uvirkeligt
Kvindens opførsel var så langt fra det normale, at Ayşe var i tvivl om, hvorvidt hendes oplevelser var virkelige.
”Jeg fortalte det ikke engang til mine forældre i begyndelsen. Måske havde det gjort det for virkeligt.”
Hun græd ofte derhjemme. I dag beskriver hun det som en choktilstand.
Hun sagde først fra over for kvinden og ledelsen, da hendes ansøgning om midlertidig opholdstilladelse i Danmark var gået igennem. En tilladelse, som afhang af, at hun havde et arbejde.
Da hun blev fyret fra instituttet, skulle hun finde et nyt job inden for et halvt år, hvis hun ville beholde opholdstilladelsen. Det lykkedes, og hun har de seneste to år arbejdet som specialkonsulent på Rigshospitalet.
Efter at Ayşe fortalte ledelsen om øgenavnene, kom kvinden med en skriftlig undskyldning.
Hun skrev bl.a.:
“I honestly wish that you would have told me that you meant that I was being racist towards you because that was never my agenda and I am sorry that I would make you feel that.”
Ayşe opfatter det ikke, som om kvinden reelt prøvede at undskylde for, at hun havde sagt ’Shish Kebab’ og ’Shish’.
”Hun undskylder for, hvordan jeg følte, og ikke for, hvad hun sagde. Jeg får skylden for at ikke at sige mere klart fra, og for at jeg følte, som jeg gjorde.”
Ayşe har tidligere boet i USA, hvor hun aldrig har oplevet noget, der bare minder om det, som skete hos Instituttet for Fremtidsforskning.
”I USA viser de ingen nåde over for den slags. Det ville aldrig ske der. I hvert fald ikke i universitetsmiljøet i Massachusetts, hvor jeg arbejdede,” siger hun.
I 2017 kom hun til Danmark for at afslutte sine studier.
Da hun fik studenterjob for FN i København, brugte hun de første to uger på at lære, hvordan medarbejderne taler og skriver ordentligt til hinanden på jobbet.
“Det er jo en stor international organisation, der tager den slags seriøst. Lige pludselig i mit nye arbejde bliver jeg så kaldt for de her ting. Jeg var sådan: 'Hvad skete der lige her?'”
"Jeg blev spurgt, om jeg ville holde afskedsreception. Jeg tænkte, det måtte være en joke."
Ayşe
Emma Klöcker-Gatzwiller er projektleder hos foreningen Lige Adgang, som arbejder for at skabe lige adgang til uddannelse, job og fællesskaber for alle i Danmark.
Hun fortæller, at oplevelser med racisme og diskrimination på arbejdspladser desværre ikke er usædvanlige.
Forrige år lavede Lige Adgang en undersøgelse om stress på arbejdsmarkedet blandt personer med minoritetsetnisk baggrund.
”68% af de adspurgte har oplevet at blive udsat for diskrimination på deres arbejdsplads i form af kommentarer og jokes om hudfarve, religion eller etnicitet,” siger Emma Klöcker-Gatzwiller.
Hun understreger, at undersøgelsen ikke er statistisk repræsentativ, men at den sammen med en rapport fra 2023 lavet af Institut for Menneskerettigheder viser et mønster.
Rapporten omhandler oplevet etnisk diskrimination i Danmark. Ikke kun på arbejdspladsen, men generelt i hele landet.
Den konkluderer, at mere end otte ud af ti har oplevet fordomme eller diskrimination på grund af deres etniske baggrund. Kun 11% af dem har efterfølgende klaget over diskriminationen. Det skyldes især, at mange ikke har tiltro til, at det nytter.
En pointe, som Emma Klöcker-Gatzwiller genkender fra Lige Adgangs undersøgelse.
”Ofte skyldes det, at den enkelte ikke forventer, at oplevelserne vil blive håndteret eller taget alvorligt. Det vidner Ayşes sag desværre også om.”
Ayşe har vist Djøfbladet en mail, som ledelsen sendte ud til hendes tidligere kolleger.
I mailen står der, at hun er blevet afskediget, fordi der ikke var mere arbejde til hende. Den slutter af med at nævne to mulige datoer, hvor Ayşe kan holde afskedsreception på instituttet.
“Jeg havde ikke tænkt mig at komme tilbage. Jeg var i gang med at sagsøge dem.”
Et par dage efter, at Djøf meddelte Instituttet for Fremtidsforskning, at de ville føre en sag, blev Ayşe kontaktet af en sekretær fra instituttet.
”Jeg blev spurgt, om jeg ville holde afskedsreception. Jeg tænkte, det måtte være en joke.”
Artiklen er rettet 4. februar. Tidligere fremgik det, at arbejdspladsen ikke har anerkendt Ayşes klage. Dette er nu præciseret.
Djøfbladet har bedt Instituttet for Fremtidsforskning besvare en række spørgsmål om sagen. Toke Hanghøj, Head of Communications & PR, har svaret skriftligt.
Ayşe fortæller, at hun mandag d. 23. maj 2022 fik at vide, at der ikke var mere arbejde til hende, og at hun skulle aflevere computer og nøglekort med det samme. En uge tidligere havde hun bedt om ikke at skulle arbejde under den kvinde, der stod for hendes onboarding. I den forbindelse fortalte hun, at hun blev kaldt 'Shish Kebab' og 'Shish' af kvinden. Havde dette nogen sammenhæng med, at hun blev fyret?
”Først og fremmest vil vi understrege, at vi naturligvis ikke finder den omtalte adfærd acceptabel eller repræsentativ for Instituttets værdier og arbejdskultur. Dernæst vil vi også understrege, at der ikke er en sammenhæng mellem klagen og opsigelsen. Ayşe var projektleder på et specifikt projekt i Tyrkiet. Da kunden desværre valgte i væsentlig grad at reducere scope på projektet, hun var ansat til, var vi nødsaget til at stoppe samarbejdet med Ayşe, da der ikke længere var økonomi i projektet til at betale hendes løn. Denne beslutning blev truffet en måned efter hendes klage, men udelukkende på faglig baggrund, og den har ingen relation til sagen mellem de to medarbejdere.”
Er det acceptabelt for Instituttet for Fremtidsforskning, at en medarbejder omtaler en kollega med øgenavne som 'Shish Kebab' og 'Shish'?
”Vi forventer, at alle medarbejdere udviser respekt og professionalisme i deres samarbejde, og vi reagerer straks, når sådanne sager bringes op. Vi anerkender vigtigheden af et trygt og respektfuldt arbejdsmiljø og tager enhver henvendelse om potentielt krænkende adfærd alvorligt.
Dette har også været tilfældet i denne sag.
Da Ayşe rejste sagen internt til ledelsen, blev der taget handling allerede samme dag. Afdelingslederne reagerede straks ved at holde et møde med klageren for at få en forståelse af sagens indhold og tager selv initiativ til at informere instituttets ledelse og tillidsrepræsentanten. Den medarbejder, som klagen vedrørte, var på ferie, da sagen blev rejst første gang, men modtog en advarsel umiddelbart efter sin ferie. Samme dag modtog Ayşe en skriftlig undskyldning fra den anklagede. Kort herefter blev der afholdt et møde mellem afdelingens ledere, tillidsrepræsentanten og begge medarbejdere. Ved dette møde blev der givet en mundtlig undskyldning i supplement til den skriftlige.”
Ayşe beskriver en arbejdsplads, hvor kollegerne ikke reagerede på, at hun i et storrum kontinuerligt blev tiltalt 'Shish' og 'Shish Kebab', og hun mister sit job efter at have påtalt det, hun oplever som chikane. Har forløbet fået Instituttet for Fremtidsforskning til at gøre noget for at ændre kulturen på arbejdspladsen?
”Vi er en lille organisation på cirka 30 medarbejdere fordelt på 12 forskellige nationaliteter. Vi har medarbejdere med forskellige etniciteter, køn og seksualiteter. Som organisation arbejder vi løbende på at sikre en inkluderende og professionel arbejdsplads, hvor alle medarbejdere føler sig respekterede.
Vi har allerede etablerede processer til håndtering af sådanne situationer og evaluerer løbende, hvordan vi kan styrke vores arbejdskultur."
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER