Djøf-medlemmers løn stiger overraskende meget

”Vi er back on track.”

Sådan lyder vurderingen af dette års lønstatistik for de privatansatte Djøf-medlemmer ifølge lønforhandlingschef i Djøf Helene Rafn. Hun mener nemlig, at lønningerne bredt set er kommet sig fuldkomment siden det reallønstab, vi oplevede som følge af krisen i 2021-22.

Og igen i år blev hun faktisk ret glad, da hun så statistikkerne. Undersøgelsen viser nemlig, at lønnen for Djøfs privatansatte samlet set er steget med 5,1% i perioden fra september 2023 til september 2024. Det er på niveau med sidste år, hvor lønnen steg med 5,2%.

Både blandt medarbejdere uden personaleansvar og chefer med personaleansvar har der været pæn lønfremgang med stigninger på henholdsvis 6,1% og 4% i perioden.  

”Sidste år var tallene jo glødende. Så at vi når samme niveau i år, er jeg meget positiv over,” siger Helene Rafn og fortæller, at man måske havde forventet en mindre stagnation i lønstigningerne i år sammenlignet med sidste år.

Her bidrager særligt medicinalvirksomhederne igen i år til at hive den generelt store efterspørgsel efter Djøf-medlemmer op, fortæller hun.

Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus fra Aalborg Universitet mener også, at hullet efter realløntabet efterhånden er blevet lukket, og påpeger samtidig, at den positive lønudvikling pænt afspejler resten af samfundet, som ifølge Danmarks Statistik er anslået til at ligge på 5,2% i perioden.

Spørger man formanden for Djøf, Sara Vergo, er det glædeligt og en smule over forventning, at lønstigningerne er så hurtigt tilbage efter krisen.

Spørgsmålet er, om stigningen kan fortsætte – det vender vi tilbage til.

Nyuddannede går op

I år ligger startlønnen for nyuddannede privatansatte typisk på 43.000 kr. inkl. pension og bonus. Det er den højeste medianløn, der nogensinde er målt blandt dimittenderne. Og det er noget, der får lønforhandlingschef Helene Rafn til at smile.

”Der er stor konkurrence om de nyuddannede, og det gør, at mange virksomheder lægger sig i selen for at tiltrække den gode arbejdskraft – det viser sig både i lønninger og arbejdsvilkår,” fortæller hun og tilføjer, at lønstigningerne også er et udtryk for, at de unge er blevet bedre til at forhandle og kende deres værd.

”Tiden, hvor man som nyuddannet før lagde sig nederst i fødekæden, er forbi. De unge får væsentlig mere ansvar end førhen samt større og mere komplekse opgaveporteføljer. Det viser sig i lønningerne,” fastslår hun.

Det glæder Djøf-formand Sara Vergo, at de nyuddannedes markedsværdi stiger.

Hun ser den fine lønfremgang, som de unge også har i løbet af det første år, som meget positiv. Derudover oplever hun, at efterspørgslen giver de unge Djøf-medlemmer mulighed for i højere grad at vælge mellem brancher, værdier og arbejdsforhold i deres jobsøgen, end de har kunnet førhen. 

Holder udviklingen?

Spørger man arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus, spår han en vis afmatning i reallønsstigningerne de kommende år.

”Når inflationen falder helt ned til benchmark, kommer den generelle lønstigning formentlig til at ligge på omkring 3%,” mener han.

I en dugfrisk rapport fra regeringen om dansk økonomis tilstand lyder vurderingen, at lønstigningerne vil lande på 3,6% i 2025.

Men forventningerne til fremtiden er ikke de samme i lønforhandlingsteamet hos Djøf.  

Helene Rafn ser nemlig ingen tegn på afmatning i den nærmeste horisont. Hun oplever, at Djøf stadig hjælper historisk mange med sparring om nye kontrakter og lønforhandlinger.

Derudover ser hun, at Djøf-medlemmerne i langt de fleste tilfælde kommer lynhurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de mister deres job.

Men det er alligevel med at glæde sig, mens vi kan, mener Sara Vergo.

”Mange ting i verden omkring os kan påvirke lønniveauet, og ingen ved, hvordan tingene kommer til at se ud, når nu vi fx får en ny præsident i USA.”