Prisvinder fandt milliardstort hul i statens model for ældreudgifter

Det bliver dyrere og dyrere, at danskerne bliver stadig ældre.

Det faktum har bekymret økonomiske eksperter i længere tid, men en del af løsningen har ligget i en særlig regnemodel. Dog ikke en model, som en studerende fra Aarhus Universitet troede på.

I oktober vandt Sofie-Listov Saabye, der i dag er nyuddannet cand.oecon., nemlig Djøfs specialepris for sin opgave, der udfordrer den økonomiske model, som hidtil har været anvendt af både Finansministeriet og De Økonomiske Råd.  Denne model tager udgangspunkt i begrebet ”sund aldring” – altså at man i takt med en stigende alder også bevarer et relativt godt helbred og funktionsniveau. Ifølge modellen vil den effekt kunne forbedre det offentlige budget med 21 milliarder kroner om året. Men i Sofie Listov-Saabyes øjne var der noget, der ikke stemte.

”Allerede da jeg skulle skrive min bacheloropgave, der kredsede om samme emne, sad jeg med fornemmelsen af, at den faktiske virkelighed slet ikke svarede overens med regnemodellens forudsigelse. Mens sundhedsudgifterne bare er steget i årenes løb, bruger vi en model, der siger det modsatte.”

Sofie Listov-Saabye spurgte den vejleder, der både vejledte hendes bacheloropgave og speciale, om hun havde misforstået noget. Nej, sagde vejlederen, den var sådan set god nok.

Hvad gør man så? Jo, man går til rådet, der har lavet modellen.

Snuden i sporet

Sofie Listov-Saabyes emne kaldte på et datasæt, der krævede mere end en googlesøgning at få adgang til, og som af sikkerhedsmæssige årsager ikke deles med hvem som helst. Derfor havde hun på forhånd udset sig, at et samarbejde med en af de store økonomiske institutioner var afgørende, hvis hun skulle kunne få adgang til de nødvendige sundhedsdata.

Derfor sendte hun en ansøgning til De Økonomiske Råd – der bl.a. huser de økonomiske vismænd – da de i efteråret lagde et opslag op på deres hjemmeside, hvor de søgte efter specialestuderende.

De fandt hendes aktuelle, kritiske vinkel interessant og sagde ja til at samarbejde. Og uden rådet som samarbejdspartner er Sofie Listov-Saabye overbevist om, at processen var blevet meget mere kompliceret, hvis ikke umulig. De data, hun fik adgang til, var nemlig både kodet og defineret og frigav derfor en masse tid til, at hun kunne dykke dybere ned i selve sin analyse.

Samarbejdet indebar, at hun fik en kontorplads hos De Økonomiske Råd, som hun brugte to-tre gange om ugen. Derudover fik Sofie Listov-Saabye tilknyttet en af medarbejderne som vejleder, som hun således kunne sparre med ud over hendes vejleder fra universitetet – og det kan anbefales, fortæller hun:

”Det var tit en hjælp på nogle helt lavpraktiske områder, som fx: Hvordan kan jeg præsentere de her data, hvordan jeg kan få budskabet frem i den her figur? At kunne sparre om de her tekniske ting med en fagrelevant person, var virkelig gavnligt.”

Oplevede du nogen udfordringer i forhold til at fastholde din vinkel på projektet, når du skulle samarbejde med en organisation, der også har sin egen dagsorden og interesser?

”Nej, jeg følte faktisk bare, der var en gensidig interesse. Nu er De Økonomiske Råd jo også politisk uafhængige, så for dem var det vigtigste at få nogle analyser af høj faglig kvalitet. Men generelt tror jeg, at organisationerne først og fremmest er interesserede i, at specialet er relevant og aktuelt for det, de ellers beskæftiger sig med – om man har en kritisk vinkel på emnet eller ej, er mere underordnet,” siger Sofie Listov-Saabye. 

Selvopsøgende proces

Dog oplevede hun, at der ikke var meget fokus på specialesamarbejder fra universitetets side, men at hun skulle være ”meget selvopsøgende” i processen med at finde en samarbejdspartner.

”Jeg tror, det har hjulpet, at jeg havde en meget specifik idé og ambition. Det gjorde, at jeg havde et godt overblik tidligt i forløbet og vidste, hvem jeg skulle arbejde sammen med for at få projektet til at lykkes.”

Går du som studerende med en drøm om at få et samarbejde med en virksomhed eller organisation, er der ifølge Sofie Listov-Saabye især ét forhold, det er værd at have styr på, inden du går i gang med at sende ansøgninger:

”Det er vigtigt at have en idé om, hvilke data og tidsperioder du gerne vil have adgang til. Du behøver ikke have styr på alle detaljerne omkring dit projekt, men det er ret væsentligt at kunne sikre sig, om organisationen overhovedet ligger inde med de data, der skal til for at gennemføre projektet. Det kræver bare, at man har en relativt god rettesnor for, hvad man gerne vil, og hvad man skal vide.”

I dag håber Sofie Listov-Saabye, at hendes speciales konklusioner på et tidspunkt vil føre til, at det bliver taget op, om de vedtagne regnemodeller skal laves om.

”Jeg har ikke præsenteret det for Finansministeriet, men jeg ved jo godt, at det er ret mange ekstra penge, man skal sætte af, som det kunne være sjovt at bruge på Forsvaret eller noget andet. Men min drøm er, at der i hvert fald kommer fokus på, at den her antagelse om sund aldring nok ikke holder, og vi er nødt til at finde en anden måde at løse problemerne på.”