Specialepris
6.11.2024
af
Freja Lillevang Sørensen
Foto: Kasper Løjtved/Djøf
På 48 timer mistede Bolette Glad Bak både sin specialemakker og vejleder. Alligevel lykkedes det hende at komme i mål med det speciale, der for nylig vandt Djøfs specialepris. Vi har spurgt hende hvordan.
Faglighed, relevans, nye indsigter og mod. Det er de fire kriterier, de nominerede specialer især bliver vurderet ud fra til Djøfs årlige specialepris.
Og mod var der brug for, da Bolette Glad Bak skulle skrive sin afsluttende opgave. For ikke bare var specialeemnet komplekst og teorien ny og uprøvet. Selve processen med at få specialet skrevet blev også en del mere bumlet, end planen oprindeligt var.
Da hun i august sidste år satte sig med sin specialemakker for at undersøge, hvilken vejleder de kunne tænke sig, og hvad deres emne kunne være, havde hun ikke tænkt, at hun i slutningen af februar 2024 pludselig skulle stå alene med sit projekt.
Det var ikke desto mindre, hvad der skete: Inden for de samme 48 timer blev hendes vejleder nemlig forhindret i at vejlede hende, og specialemakkeren besluttede sig for at gå en anden vej med sin opgave.
”Det var jo en kæmpe omvæltning og en meget turbulent periode. Men jeg kunne også mærke, at jeg blev enormt stædig, og til sidst kom jeg frem til, at jeg var nødt til at give det et forsøg,” fortæller Bolette Glad Bak.
Og stædighed kan være brugbart, skulle det vise sig.
Ledige stillinger
I sit speciale undersøger Bolette Glad Bak et emne, der på et internationalt plan er både komplekst og presserende: Nemlig hvordan EU kan sikre forsyninger af aluminium i et geopolitisk landskab, der er præget af ustabilitet.
Forsyningssikkerheden er blevet truet på flere måder de senere år: Først under corona-krisen og dernæst siden invasionen af Ukraine samt forstyrrelserne i handelsruterne gennem Det Røde Hav.
Bolette Glad Bak har en bachelor i Business, Language and Culture og en kandidat i International Business and Politics, begge fra CBS. Hendes interesser har favnet bredt og også skiftet i løbet af årene, men det geopolitiske aspekt har fascineret hende siden begyndelsen.
”Jeg har altid valgt uddannelsesretninger efter, hvad jeg syntes var sjovt. Hvis man vælger på den måde, afspejler éns uddannelse også, hvor man er i livet, og hvad man synes er vigtigt. Men generelt har det motiveret mig at beskæftige mig med problemstillinger, der er aktuelle og berører os alle,” fortæller hun.
At hendes speciale kom til at handle om forsyningssikkerhed, skyldtes flere ting. Dels pegede hendes første studiejob i en startup-virksomhed hende i en retning mod forsyning og logistik. Dels havde hun taget nogle kurser, der kredsede om emnet, uden dog at berøre det direkte.
Men i sidste ende var det den aktuelle verdenssituation, der antændte Bolette Glad Baks interesse for forsyningssikkerhed.
”Mange er måske klar over, at deres elbil eller iPhone bliver produceret i Kina, men det er mindre kendt, hvor mange forskellige råmaterialer der er nødvendige for at producere disse produkter, og hvor afhængige vi er af dem og enkelte lande for at få dem. Det, som virkelig fangede mig, var, hvordan råmaterialer som fx aluminium kan 'weaponizes' og bruges strategisk i internationale konflikter,” fortæller Bolette Glad Bak.
Projektets ambitiøse og aktuelle tilsnit krævede, at Bolette Glad Bak bragte nye teorier i spil og konstant holdt sig opdateret om nye regulativer og geopolitiske udviklinger. Det medførte visse vanskeligheder:
”Når man vælger et højaktuelt emne, skal man være opmærksom på, at det kan være svært at få fat i data, fordi de simpelthen ikke er opdaterede. Helt lavpraktisk var det fx svært at få import- og eksportdata for aluminium, fordi tallene var forældede, eller undersøgelser var lavet før invasionen af Ukraine. Og fordi Ukraine var en skelsættende begivenhed for aluminium og forsyningssikkerhed i det hele taget, kan du ikke tage de data i betragtning.”
Til gengæld betød projektets højaktuelle karakter formentlig, at Bolette Glad Bak havde let ved at få interviews: Det lykkedes hende at få interviews med seks politikere og industrieksperter tidligt i forløbet – og det skyldtes efter hendes fornemmelse, at temaet og problemstillingen allerede fyldte på deres arbejdsborde.
"Hvis jeg havde gjort det lettere for mig selv og valgt et mere 'sikkert' emne, er jeg ikke sikker på, at det havde været lige så sjovt."
Bolette Glad Bak
Undervejs i specialeskrivningen havde Bolette Glad Bak ”mange tudeture”, hvor hun ikke troede på sig selv og tænkte, at projektet var umuligt.
Da hun i februar skulle starte forfra med at finde vejleder og få godkendt ny specialekontrakt, kom hun i tvivl om alt det, hun før havde været sikker på: Havde hun valgt det rigtige emne? Og hvor skulle hun nu søge hen?
Men få dage efter viste skæbnen sig at være hende gunstig. Den vejleder, hun oprindeligt gerne ville have haft, viste sig nemlig at være blevet tilgængelig i mellemtiden. Han opfordrede hende endda til at søge om en ph.d. Og selvom hun ikke havde tid og plads til at skrive ansøgninger, hjalp det hende til at genfinde motivationen for sit specialeemne.
Bolette Glad Bak er overbevist om, at netop motivationen ikke havde været lige så stor, hvis hun havde valgt et mere simpelt eller afprøvet emne:
”Hvis jeg havde gjort det lettere for mig selv og valgt et mere 'sikkert' emne, er jeg ikke sikker på, at det havde været lige så sjovt. For mig er det uprøvede, ukendte territorium enormt interessant, fordi du prøver at gøre noget meget abstrakt til noget meget konkret. Det er enormt svært, men det gør også, at man udfordrer sig selv meget.”
Og det er ifølge Bolette Glad Bak dér, man som studerende kan føle, at man bidrager til forskningen eller producerer noget viden, som faktisk kan blive brugt ude i verden.
I dag er Bolette Glad Bak nyuddannet og jobsøgende – og det er på mange måder et udfordrende sted at være, fortæller hun. Derfor faldt nomineringen til Djøfs specialepris på et tidspunkt, hvor hun følte sig usikker og længtes efter en faglig anerkendelse:
”Verden kan godt føles som en stor jungle, når man er færdig på universitetet,” siger hun.
”Opringningen om nomineringen kom på et tidspunkt, hvor jeg havde fået afslag fra nogle virksomheder, jeg havde været til jobsamtale hos, og faktisk var ret demotiveret omkring jobsøgning. At jeg først blev nomineret og siden vandt specialeprisen, skubbede enormt meget til min motivation og tro på, at jeg nok skal finde min vej alligevel.”
I sin begrundelse for at tildele Bolette Glad Bak specialeprisen skrev juryen bl.a.:
“Specialet udfordrer modigt EU’s nuværende tilgang på baggrund af en stærk og velbeskrevet metodeanvendelse, som viser højt akademisk niveau. Og så kan man spørge, om det er uambitiøst at arbejde med og besvare en hvordan-problemformulering. Men nej, det er det ikke. Det her er et så nyt emne, og det stillede spørgsmål er ikke let at besvare. Langtfra. Brugen af informationer, som er svært tilgængelige kombineret med en sjældent set tværfaglig kombination resulterer i et stærkt speciale af høj samfundsmæssig relevans. Derudover kan specialets undersøgelser danne grobund for videre forskning, som eventuelt kan afdække spørgsmål om, hvorvidt det, der bliver gjort i EU, er tilstrækkeligt, eller om der skal gøre noget mere eller anderledes."