Troels har ansat en chatbot som politisk konsulent

Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, har fået sig en personlig politisk konsulent. Tidligt hver morgen får han et brief, når konsulenten har løbet medier, folketingsreferater, byrådsbeslutninger, tweets osv. osv. igennem for at finde sidste nyt inden for de emner, han interesserer sig for.

Der er aldrig brok over chefen eller krav om lønforhandling. For konsulenten er en AI-platform eller chatbot ved navn Hamilton.

Troels Blicher Danielsen – som har en fortid som topembedsmand på Slotsholmen – blander sig i den offentlige debat på vegne af sin organisation, der repræsenterer virksomheder i det tekniske erhvervsliv. Det er en del af jobbet. Senest var det om pensionsopsparing og -alder, der er en af de debatter, som den politiske konsulent holder ham løbende opdateret på.

’Konsulenten’ er udviklet af fire helt unge mænd, hvis it-startup Spaak Technologies ifølge Berlingske forventer at omsætte for over to mio. kr. i år. Firmaets mantra er, at AI kan lave rugbrødsarbejdet, så du kan fokusere på, hvad kun vi mennesker kan.

Troels Blicher Danielsen har valgt Hamilton, fordi han synes, det er den indtil videre bedste inden for public affairs. Men det vigtige er ikke, om AI-platformen hedder Hamilton, AI Report Generator, AI Hubspot eller noget fjerde. Der udvikles hele tiden nye.

Op i værdikæden

Rent teknisk bygges en ’politisk konsulent’ ved at kode en AI-platform til at lave research, skrive og argumentere som én, der fx skal skrive et baggrundsnotat: Den tyrer gennem en masse rapporter, internetsider, avisartikler, folketingsstof osv. om et bestemt emne og koger det ind til en rapport. Og den overvåger og opdaterer om det, man beder den om.

Hvad får du personligt ud af det som direktør?

”Jeg skriver af og til selv notater, før jeg fx skal møde en politiker eller ud i en offentlig debat. Eller hvis jeg skal briefe min bestyrelsesformand om et nyt emne. Så starter jeg med at spørge den. Så er jeg i gang.”

Men ville Troels Blicher Danielsen have ansat en levende personlig politisk konsulent i form af en scient.pol. eller lignende, hvis han ikke havde købt licensen til chatbotten?

Nja, det ville han nok ikke. Blandt TEKNIQs knap 90 medarbejdere er der i forvejen flere public affairs-konsulenter.

”Fordi vi bruger relevante AI-platforme, kan de – og også jeg selv – producere langt mere i en højere kvalitet, end vi kunne for bare et år siden. Det betyder ikke, at vores politiske konsulenter bliver overflødige, men vi frigør tid til det personlige møde, til netværk, til at tænke strategisk og til at tale med vores medlemmer.”

Kort sagt: De levende konsulenter kan bruge mindre tid på at sidde ved pc’en og mere tid på det, der er højere oppe i værdikæden, som han siger.

År to

Troels Blicher Danielsen begynder ikke sin dag med at åbne sin Outlook som mange af os andre. Han åbner sin Hamilton. Det samme gør hans medarbejdere, bare ikke nødvendigvis Hamilton, men den chatbot, som er vigtigst i hver deres arbejde.

Vi befinder os i ’år to’ efter det store AI-gennembrud, siger han.

Det er på juraen, at det store potentiale ligger i en organisation som hans, fastslår han: At man bruger AI i sin juridiske rådgivning.

Hvilket eksperter da også peger på. Hele vejen rundt i juraens verden kommer AI til at vende op og ned på arbejdsgangene – hos advokaterne, i myndighedernes sagsbehandlingskontorer, i revisions- og konsulenthusene.

TEKNIQ har bygget sin egen juridiske AI-platform til medlemsrådgivningen. Den har siden lanceringen i januar modtaget over 13.000 forespørgsler, hvor den bl.a. kan svare på overenskomst-juridiske spørgsmål, forklarer han.

”Nu kan vi levere skriftlig juridisk service til vores medlemmer 24-7 året rundt, og vi arbejder hårdt på at videreudvikle det.”

Mere tid til menneskelig kontakt

Troels Blicher Danielsen har lige været inviteret ud på kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitet – hans gamle hood som kandidat i socialvidenskab fra 2004 – for at fortælle om, hvordan TEKNIQ bruger AI i kommunikationen med sine medlemmer.

Hvad var dit råd til de studerende om AI?

”Hvis jeg var studerende i dag, ville jeg bruge rigtig mange kræfter på at forstå den her verden. For så bliver den værdi, jeg kan skabe, højere. Fordi jeg kan bruge mange flere kræfter på kreativitet, kritisk tænkning og menneskelig kontakt.”

Nogle siger: Du kommer ikke til at miste jobbet til AI, men du kan blive erstattet af én, der kan bruge AI.

”100% enig. Og den, der erstatter dig, behøver ikke sidde i Danmark. Sprogmodellerne er nu så gode, at sprog ikke længere er en barriere for noget som helst.”

Men hvad AI kommer til at betyde for arbejdskraften, er en meget lang diskussion, understreger han.

”AI er ikke nyt i sig selv. Det nye er, at generativ AI nu kan hentes ind på kontor- og vidensarbejdspladserne i en kvalitet og til en pris, hvor det er utrolig billigt i forhold til det, du får. Jeg plejer at sige, at hvis du stadig selv skriver dine e-mails, er det nu, du skal holde op med det.”

Nogle akademiske jobs vil helt forsvinde. Men der vil også opstå helt nye jobs, som vi slet ikke kan forestille os i dag.

”I de job bliver kritisk tænkning og kreativ evne ekstremt afgørende.”

Men kan man ikke bare sige: ’Jeg gider ikke alt det her, så jeg vælger et job, hvor man ikke behøver bruge AI’?

”Nej, for det kommer ind i alle typer jobs! Direkte eller indirekte. Alle.”

Snart styrer AI vores industrirobotter. Og hvad så med arbejdskraften ude i industrien, tilføjer TEKNIQ-direktøren – uden at prøve at svare.

Går for langsomt

Fra 2023 til 2024 er danske firmaers brug af kunstig intelligens øget kraftigt, viser tal fra Danmarks Statistik. Inden for informations- og kommunikationsbranchen steg andelen af virksomheder, der anvender teknologien, fra 44% til 68%.

Når Troels Blicher Danielsen kigger rundt i sin egen verden - organisationsverdenen - mener han imidlertid, at det går katastrofalt langsomt med at forstå AI-redskaberne.

”AI-værktøjerne udvikler sig nærmest uge for uge, og alligevel sætter folk i min branche sig ikke ind i, hvad de kan. Det er voldsomt at iagttage, synes jeg. Det overrasker mig.”

Det er et spørgsmål om ledelse, siger han.

Troels Blicher Danielsen kom til TEKNIQ for fire et halvt år siden fra et job som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet og en lang karriere i centraladministrationen.

Embedsfolket på Slotsholmen er jo langt hen ad vejen også politiske konsulenter – kunne de nå mere med en Hamilton?

”Jeg hører ikke til dem, som siger, at vi bare kan spare en hel masse embedsmænd væk. Jeg ved af egen erfaring, hvor hårdt der arbejdes derinde, og hvor dygtige de folk er. Men igen: Det er et spørgsmål om ledelse.”

Statens ledere bliver nødt til at forstå de her værktøjer – og hvad de kan gøre for én, bare hvis man bygger noget så banalt som en bot, man kan bruge, når man skal besvare folketingsspørgsmål, siger han.

Hvis ikke ministerierne kommer med her, kan de i det lange løb ikke tiltrække de dygtigste unge, mener han.

”De unge vil arbejde med AI-værktøjer i det daglige. Fordi de ved, at det styrker deres kompetencer.”