Studerende kritiserer uklare AI-regler

Da Katja Minet startede på sin bachelor i september 2023, var hendes kendskab til kunstig intelligens ikke særlig stort.

Efter egen opfattelse er hun ikke ”superteknisk” og vil gerne kende til systemerne, før hun bruger dem; fx gik der lidt tid, før hun blev rigtig komfortabel med at have sit dankort på mobilen.

I dag, hvor hun læser International Bachelor of Social Science på Roskilde Universitet, ville hun dog ønske, at undervisning i AI var mere integreret i universitetets program.

AI rummer nemlig i hendes øjne nogle oplagte muligheder for at gøre studielivet både lettere og bedre for mange studerende. Og derfor er det en skam, at universitetet ikke anerkender de muligheder mere, mener hun.

”Det lyder lidt groft at kalde det frygt, men jeg oplever, at der er en meget afvisende attitude over for brug af AI til eksamen, undervisning og projektarbejde. Jeg synes, at retningslinjerne er blevet gennemgået ret overfladisk, og at der mangler åbenhed for, hvordan man med fordel kan bruge AI som et undervisningsværktøj.”

Ifølge en ny studielivsundersøgelse fra Djøf er den oplevelse ikke unik. I undersøgelsen har 52% af de studerende svaret, at de ”slet ikke” har modtaget tilstrækkelig undervisning, støtte eller vejledning fra underviserne i, hvordan de kan bruge kunstig intelligens på studiet. 26% svarer, at de "i mindre grad" har.

Samtidig mener hver tredje, at de retningslinjer, der er for brug af kunstig intelligens på studiet, ikke er tydelige.

Udrydder integriteten?

Hen over foråret og sommeren har størstedelen af landets universiteter indført nye retningslinjer for brug af AI til eksamener.

Men selv om Roskilde Universitet allerede i foråret lavede et nyt sæt retningslinjer, oplever Katja Minet, at der fortsat er en del usikkerhed om, hvordan man må bruge værktøjer som ChatGPT eller Microsoft Co-Pilot til skriftlige opgaver og eksaminer.

”Jeg kan selvfølgelig ikke sige, om det fungerer anderledes på andre hold eller studier. Men når jeg har haft gruppeprojekter, har både jeg og mine medstuderende været ret usikre på, hvordan og hvornår man overhovedet må åbne programmer som ChatGPT,” fortæller hun og fortsætter:

”Jeg kunne jo godt selv google mig frem til, hvordan jeg kan optimere mit studie med AI; men hvis det i højere grad blev inkorporeret i undervisningen, tror jeg, at folk ville blive mere komfortable med at bruge kunstig intelligens – og vide, at det jo ikke udrydder hele integriteten af éns arbejde, fordi man har fået hjælp til at planlægge, korrekturlæse eller forklare en tekst.”

Ifølge Katja Minet er AI især brugbar på studiet, fordi det kan lette arbejdsbyrden, så man som studerende nemmere kan koncentrere sig om kerneopgaven, analysen. Selv om Katja Minet har brugt AI sparsomt til eksaminer, frigav det en masse tid for hende at få hjælp til at transskribere interviews. Derudover har hun haft stor glæde af AI som hjælpemiddel til at få idéer.

”I opgaver, hvor man skal være kreativ med sit emne og problemformulering, kan jeg indimellem godt sidde lidt fast. Og der har jeg oplevet, at en brainstorming-session med enten Gemini eller ChatGPT kan hjælpe rigtig meget. Det er også værktøjer, jeg vil kunne bruge i arbejdslivet fremover, så det er lidt ærgerligt, at universitetet ikke klæder os bedre på til det.”

”All in” på AI

I foråret stod universitetsdirektør Henrik Zobbe i spidsen for Roskilde Universitets arbejde med et såkaldt positionspapir. Det beskriver dels reglerne for brug af kunstig intelligens, dels hvordan både studerende og undervisere kan bruge AI som et værktøj i uddannelsessammenhæng. Derfor skal alle bachelor- og kandidatstuderende gennemgå obligatoriske kurser i AI. Og så udbyder universitetet valgfrie kurser for underviserne i, hvordan de kan udnytte AI i undervisningen.

Kunne det ikke være med til at ensarte de studerendes opfattelse af universitetets position, hvis kurserne var obligatoriske for underviserne?

”Jo, og det er også en overvejelse, vi har. Men det er jo en længere bevægelse, vi er i gang med, og der vil altid være delte meninger i starten af sådan en proces,” siger Henrik Zobbe.

Han vedkender sig derfor også, at der stadig kan være en vis divergens i, hvordan de studerende – og underviserne – oplever universitetets tiltag:

”Vi har mange forskellige undervisere på vores universitet. Der kan være undervisere, som er positivt stemt og negativt stemt i forhold til AI. Men vores position er, at vi er nødt til at omfavne AI, fordi det vil blive brugt ligegyldigt hvad. Og derfor går vi all in på at sikre systemunderstøttelse, at der er de rigtige AI-værktøjer til rådighed, og at vores medarbejdere har de rigtige kompetencer.”

Stigende tendens

Den position, RUC har indtaget, tegner sig i stigende grad også på landets øvrige universiteter.

Reglerne om brug af AI til eksamensopgaver er blevet lempet på Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og CBS hen over foråret og sommeren. På Københavns Universitet er brug af AI dog stadig ulovligt – indtil efterårssemestret 2025, hvor reglerne vil blive vendt på hovedet. Til den tid vil anvendelse af AI være tilladt ved eksamensformer, der har ”alle hjælpemidler tilladt”.

Alle universiteter påpeger, at AI-genereret indhold ikke altid er faktuelt korrekt eller af høj kvalitet, og at de studerende derfor bør validere og tage kritisk stilling til de resultater, de får.

Det kan du gøre ved at krydsreferere med primære og sekundære kilder eller konsultere din vejleder, når det er nødvendigt, skriver CBS fx. Samtidig gælder det, at du som studerende tydeligt skal angive, hvordan du har brugt AI i dine eksamensopgaver.