"Hemmelig reform" kan koste hundredvis i regionerne jobbet

I de fem danske regioner sidder omkring 220 medarbejdere, hvis job det bl.a. er at hjælpe og koordinere kommunernes klimaplaner med klimasikring af vandløb og udbygningen af vedvarende energi.

De varetager også det grænseoverskridende samarbejde gennem de tværregionale Interreg-programmer og arbejder med at fremme kulturelle tiltag.

Men står det til regeringen, skal de opgaver ikke længere løses i regionerne. Ifølge sit udspil til en sundhedsreform vil regeringen nemlig fjerne klimaopgaverne og flytte Interreg- og kulturopgaverne ud i kommunerne. Det skal give en årlig besparelse på 225 mio. kr.

Forslaget har vakt en del forundring i de regionale udviklingsafdelinger, hvor man mener, at det er opgaver, der bedst løses på regionalt niveau.

”Det er skrevet uden faglig indsigt. Og det er det, der er så dybt frustrerende,” siger Peder Bang, der er tillidsrepræsentant for Djøf i Region Midtjylland.

I Region Hovedstaden er Djøf-tillidsrepræsentant Eva Jacobsen enig.

”Vi synes jo, at de opgaver, vi har inden for klima, mobilitet osv. er ret vigtige og kan ikke forstå, at de ikke skal løses længere,” siger hun.

”På nogle områder har vi mulighed for at lave nogle udviklingsopgaver, som er bedre at lave på et regionalt plan. Det kunne være kommunale klimahandlingsplaner på tværs af landet, som vi har været med til at løfte i Klimaalliancen.”

Vand er ligeglad

Rigtig mange kommuner har ikke kapaciteten til at løfte klimaopgaver, der går på tværs af kommuneskel, forklarer Peder Bang. Fx i forbindelse med klimasikring omkring vandløb.

”Vand er jo ligeglad med kommunegrænser. Og det er derfor, regionerne har påtaget sig ansvaret med at koordinere den slags projekter,” siger han.

KL siger, at kommunerne godt kan løse den slags opgaver, men Peder Bang påpeger, at der er stor forskel på kommunerne.

”Der sidder glimrende medarbejdere i kommunerne, men i mange kommuner sidder der allerhøjst én klimamedarbejder. Goddag mand økseskaft.”

Eva Jacobsen forklarer, at regionerne har kunnet søge nogle EU-midler til større projekter. Fx de internationale Interreg-projekter og den øvrige EU-støtte, som regionerne er med til at hente til Danmark. Det bekymrer hende derfor, at der er lagt op til at fjerne de ressourcer, der er blevet brugt på internationalt samarbejde, fra regionerne.

Ifølge et politisk notat fra Region Hovedstaden bruger regionen selv og Region Sjælland ca. 25 mio. kr. årligt på at administrere Interreg-programmerne. Regionerne er selv med til at skrive programmerne, så de adresserer aktuelle tværregionale udfordringer.

Siden 2014 har de to østdanske regioner samlet hentet ca. 300 mio. kr. til projekter gennem programmerne.

Hertil kommer bidragene, som de regionale udviklingskasser yder til Greater Copenhagen EU Office, der hjælper østdanske regioner, kommuner og universiteter med at søge EU-støtte.

Kontoret har samlet set bidraget til at få ca. 1 mia. kr. til virksomheder, kommuner og regioner i Østdanmark de sidste syv år. Heraf omkring 175 mio. til regionerne. På landsplan har regionerne sammen med kommunerne skabt projekter, som er blevet medfinansieret med over 2,2 mia. kr. fra EU.

Regionerne er de største bidragsydere til det østdanske EU-kontor, fortæller Eva Jacobsen.

”Jeg kan ikke forestille mig, at alle de penge, der bliver brugt til internationalt samarbejde, bliver ved med at være de samme. Kommunerne får dem næppe bare overført 1:1,” siger hun.

Den hemmelige reform

De to tillidsrepræsentanter og deres kollega i Region Sjælland, Winnie Larsen, beklager samstemmende, at området for regional udvikling har så lille en plads i regeringens udspil.

Det har været med til at skabe usikkerhed for medarbejderne. Faktisk lige fra begyndelsen, fortæller Winnie Larsen.

”For medarbejderne har der været uvished og usikkerhed i godt halvandet år siden regeringsdannelsen, hvor de nedsatte Sundhedsstrukturkommissionen,” siger hun.

I Midtjylland skifter stemningen blandt medarbejderne lidt med rygtestrømmen og kan i dag bedst betegnes som nervøs venten, fortæller Peder Bang.

De tre tillidsrepræsentanter undrer sig på deres kollegers vegne også over, at de ikke er blevet spurgt, og at beslutningen om at fjerne en række af deres opgaver er truffet på et ikke-fagligt grundlag.

”Hvorfor er vi ikke blevet hørt – i den kæmpe proces, der har været med sundhedsområdet? Der er en frustration både hos medarbejdere og ledelse over ikke at blive hørt i den der proces,” siger Peder Bang.

Han forstår ikke, at man uden videre fjerner opgaver, som regionerne har oparbejdet kompetencer og erfaringer indenfor siden strukturreformen i 2007.

”Vi har altså nået gode resultater. Man sletter opgaverne fra regionerne med et pennestrøg, som om vi ikke har lavet noget i 15 år.”

Fx var det et fælles, regionalt projekt, da Aarhus i 2017 var europæisk kulturhovedstad. Og det var ikke lykkedes uden regionen, mener han. Men det var et projekt, der kastede en masse andre kulturelle tiltag af sig i hele regionen, siger han.

Området for regional udvikling var aldrig en del af Sundhedsstrukturkommissionens opdrag. Og i regeringens reformforslag fylder de regionale udviklingsopgaver også forholdsvis lidt, hvor det har fået to afsnit på side 38 og en figur på side 39.

”Det er jo en lille hemmelig reform for os. Lige så gennemarbejdet, reformen er på sundhedsområdet, lige så nonchalant er den på vores område,” siger Eva Jacobsen.

”Det står som noget af det sidste og blev ikke fremhævet på pressemødet. Så vi har en kæmpe opgave med at få gjort opmærksom på, at det her også er en del af reformen, og hvorfor vi synes, det er ærgerligt,” siger Eva Jacobsen.

Vi bliver nok fyret

De regionale udviklingsafdelinger har også ansvaret for forskellige miljøopgaver, der fx omfatter jordforurening og råstofindvind, enkelte uddannelsesopgaver og indstillingsret på 20% af socialfondsmidlerne. De opgaver skal ifølge udspillet blive i regionerne.

Det skal opgaverne forbundet med den kollektive trafik også, men her er der nedsat et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger for hele landet.

De tre tillidsrepræsentanter står derfor i en situation, hvor de repræsenterer en flok medarbejdere, der for nogles vedkommende ikke ved, om de skal blive, om de bliver fyret, eller om de bliver flyttet. Og en anden flok medarbejdere, der ved, at deres job ikke er i fare.

”De mange områder bliver skilt ad. Hvem kommer med, og hvem kommer ikke med? Vi er ikke helt i samme båd, selvom vi er det. Det skaber også en lidt mærkelig stemning, hvor dem, der fx arbejder med jordforurening, ikke vil træde dem i en mere sårbar situation over tæerne,” siger Peder Bang.

Han kan huske strukturreformen. Dengang vidste de fleste, at deres job alligevel skulle gøres, selv om det var i en region i stedet for et amt. Denne gang er folk reelt i tvivl, om de mister deres job.

En udlægning, Winnie Larsen i Sorø kan nikke genkendende til.

”For alle os andre er fornemmelsen, at vi nok bliver fyret, som det ser ud,” siger hun.

Derfor er hendes vigtigste opgave som tillidsrepræsentant lige nu at forberede sig på at kunne forklare Djøf-medlemmerne, hvad deres rettigheder er, hvis de bliver fyret eller flyttet, fortæller hun.

Langt mellem Hillerød og Sorø

En anden og mere velkendt del af regeringens sundhedsreformudspil er, at man vil lægge Region Sjælland og Region Hovedstaden sammen og placere hovedkvarteret i Sorø, hvor Region Sjælland ligger i dag.

Det skaber en del usikkerhed om, hvor man skal arbejde i fremtiden, fortæller Charlotte Pedersen, der er tillidsrepræsentant i Center For Sundhed i Region Hovedstaden, og udsigten til at skulle pendle til Sorø er for nogle medarbejdere en anelse uoverskuelig.

”Mange af dem, der arbejder i Hillerød, har måske læst i København, fået familie, er flyttet nordpå og senere fået job i Hillerød, fordi der var for langt til København. Jeg tror endnu ikke, jeg har mødt én, som ikke synes, at udsigterne til at skulle tage hele vejen til Sorø på arbejde er lidt uoverskuelige,” fortæller hun.

Et genkendeligt dilemma i Sorø, fortæller Winnie Larsen. Derfor vil de to regioner formentlig også opleve, at en del nuværende medarbejdere vil forsvinde, når den politiske aftale er på plads, tror hun.

”Da dem fra det gamle Storstrøms Amt skulle flytte arbejdsplads til Sorø, var der en masse, der rejste inden. Og ligesom sidst tror jeg, der er en masse, der rejser, hvis de skal flytte arbejdsplads, fx fra Sorø til Hillerød eller omvendt,” siger hun.

I og med at det blot er det politiske hovedkvarter, man placerer i Sorø, forventer hun dog, at regionsgården i Hillerød stadig skal huse mange medarbejdere. I det nuværende regionshus i Sorø er der nemlig ikke plads til alle, og derfor vil det i første omgang være de medarbejdere, der arbejder tættest på politikerne, der skal være i Sorø, lyder spådommen.