Loading component...

”Afbureaukratisering og regelforenkling er en meget vanskelig opgave, når man går fra skåltalerne og de politiske ønsker til en konkret virkelighed,” skriver Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig.

Loading component...

Loading component...

Jeg deltager i mange møder med medlemmer i både staten, kommunerne og regionerne. Og uanset om temaet er et nyt regionalt landkort, administrative besparelser, den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen eller alle de mange andre ændringer, regeringen og Folketinget har på vej, så er medlemmernes fokus primært på, hvordan de bedst kan bidrage til et velfungerende samfund og medvirke til at realisere de beslutninger, vores folkevalgte politikere træffer. Det er både inspirerende og imponerende. Og understreger med al tydelighed, at der også skal være plads til den faglighed, vi som djøfere repræsenterer: Den korrekte sagsbehandling. De gennemtænkte lovforslag. Den gode implementering.

I Djøf er vi klar til at bistå de medlemmer, der bliver ramt af besparelser eller omlægninger. Og selv om administration og bureaukrati nærmest er blevet skældsord i den offentlige debat, står vi gerne på mål for, at vores arbejde er en nødvendig del af en velfungerende offentlig sektor og en integreret del af den borgernære velfærd. 

Loading component...

Loading component...

Loading component...