"Hvis vi skal have flere kvinder på ledelsesgangene, skal det her med"

Først var Kristine Kierkegaard Permild skeptisk. Der var noget tabubelagt og forkert ved et kursus med kun kvindelige deltagere, og ord som ”holisme” og ”kropslig visdom” fik det til at stritte i hende.

”Det virkede som noget, der kunne blive lidt for useriøst eller langhåret og abstrakt til at være et ægte ledelseskursus,” fortæller Kristine Kierkegaard Permild, der er projektleder i Domstolsstyrelsen og hverken er spirituel eller religiøs.

Alligevel var der noget, som trak i hende på et personligt plan og gjorde, at hun var en af de 13 kvinder, der i foråret deltog på et kursus i feminin ledelse hos virksomheden Una Firm.

Og selvom kropslig visdom og mindfulness vakte skepsis i Kristine Kierkegaard Permild, da hun først hørte om kurset, så endte det med at være netop de to ting, som hun fik allermest ud af.

Kurset fik hende nemlig til at vende blikket indad, og det gav plads til, at trivsel og velvære kunne fylde mere i hendes arbejdsliv.

Hun fik ikke blot gjort op med sine forestillinger om sig selv i lederrollen. Hendes syn på ledelse ændrede sig også helt generelt. Nu vil hun gerne gå foran med forandringen på sin egen arbejdsplads.

Oppe i hovedet

Var jeg blevet ført til lokalet i blinde, ville jeg ikke have haft den fjerneste idé om, at jeg befinder mig midt blandt betonbyggeri og containerterminaler.

Jeg er taget ud på det yderste af Nordhavn i København, hvor kurserne bliver afholdt, for at finde ud af, hvad der egentlig ligger i begrebet feminin ledelse, og hvad vi kan bruge det til.

Solens genskær fra indsøen, der omringer bygningerne, vælter ind ad de store vinduespartier i det rummelige studie, hvor kurset bliver afholdt.

”Det visuelle og sanselige er en stor del af det. Når man har det godt, har man også lettere ved at lære,” fortæller Louise Walther mig, da vi har sat os ved et terrassebord i skyggen, hvor man kan nyde udsigten og den ro, en trærække omkring indsøen skaber.

Lige her midt i idyllen starter alle kursusdage med en morgenmeditation. Det er vigtigt, at kursisterne mærker sig selv og hinanden, inden dagens aktiviteter går i gang. Det handler om at få kroppen med helt fra start, fastslår Louise Walther.

Hun stiftede for tre år siden UNA Firm, der i dag bl.a. danner grundlaget for et kursus i feminin ledelse, som bliver afviklet hvert halve år.

Louise Walther er ved siden af sin baggrund i antropologi uddannet yogainstruktør, og så har hun specialiseret sig i forskellige aspekter af kommunikation og holistisk trivsel.

Som nyuddannet kæmpede hun selv med at finde balancen i sit arbejdsliv. Hun var ung og ambitiøs og kunne godt lide at arbejde meget og være travl.

Hun arbejdede bl.a. hos kommunikationsbureauet Lead Agency, et kreativt bureau i Singapore samt på IKEAs innovation lab SPACE10.

Men hun sagde det ene job op efter det andet, og efter 10 år i konsulentbranchen opgav Louise Walther sin søgen efter mening i det gængse arbejdsmarked.

Det blev starten på en karriere som selvstændig, hvor hun kombinerede sine mere holistiske kompetencer med sin akademiske baggrund.

”Det gik op for mig, at vi ofte er for meget oppe i hovedet, når vi er på arbejde. Vi kører derudad og glemmer vores krop. Når vi er derhjemme til gengæld, kan vi godt være nærværende, trække vejret og have dybere meningsfulde samtaler,” fortæller hun.

”Det er, som om det ene værdisæt bor det ene sted, og det andet bor et andet sted,” siger Louise Walther, som undrede sig over, hvorfor de skulle skilles ad.

Det blev grundlaget for kurset i feminin ledelse. Hun beskriver det som et professionelt og selvudviklende forløb, der skal ligestille sanselighed, intuition og kropslighed med logisk tænkning.

”Vi bruger måske kroppen til at komme fra A til B, når vi hopper på cyklen – men ellers placerer vi den jo bare foran skærmen på kontoret og er oppe i hovedet,” forklarer Louise Walther, som mener, at der er en masse viden at hente i kroppen, som vi kan bruge i arbejdstiden. Fx intuitioner og følelser.

Hun understreger, at det også er i kroppen, stress først melder sig. En stress, hun selv har mærket ad flere omgange.

Louise Walther er bl.a. inspireret af den amerikanske psykolog Daniel Goleman, der introducerede begrebet følelsesmæssig intelligens. Altså evnen til at identificere og håndtere andres og egne følelser.

Såvel som den amerikanske forsker Brené Brown, der bl.a. argumenterer for vigtigheden af at tage sin sårbarhed med på arbejdet.

Formålet på kurset er at styrke kvindernes indsigter i sig selv og dermed gøre dem i stand til bedre at mærke, kommunikere og lede andre omkring sig. Det sker gennem forskellige øvelser og ekspertoplæg om fx ’aktiv lytning’, ’mindfulness i praksis’, ’kropssprog’ og ’sunde grænser’.

Kristine måtte starte med sig selv

At udfordre de forestillinger, man som menneske har om sig selv, er også en af øvelserne på kurset.

”Jeg tænkte, at jeg var for flyvsk og useriøs, og at jeg burde skrue ned og få mere autoritet.”

Sådan fortæller Kristine Kierkegaard Permild om de "begrænsende overbevisninger", der stod i vejen for hendes billede af sig selv i lederrollen. Det ændrede sig, da hun blev tvunget til at revurdere disse overbevisninger i fællesskabet på kurset.

”Det gik op for mig, at det er en fjollet tanke, og at jeg i stedet for at skrue ned egentlig skulle skrue mere op for nogle andre ting,” siger Kristine Kierkegaard Permild, som i stedet blev bekræftet i, hvor vigtigt det menneskelige aspekt er i ledelse frem for den autoritet, hun før forbandt med lederrollen.

Samtidig blev hun ved mødet med yoga, vejrtrækningsarbejde og meditation mere bevidst om at mærke efter, hvad hun egentlig selv mente og havde brug for. Hun fortæller, at det gjorde hende stærkere i at sige til og fra, hvilket også resulterede i et fornyet mod på lederrollen.

Det var til en start sårbart for hende at filosofere over, hvem hun er, og hvad hun gerne vil. Men hun oplevede hurtigt, at hun i fællesskabet med de andre kursister ikke var alene om følelsen af frygt for at tage sin plads.

”For mig var det det rigtige at starte med mig selv. Jeg kan mærke, at jeg godt kan være sådan én, som er god til at sætte retning og lede andre. Generelt er jeg landet i en større respekt for det, jeg kan og er,” fortæller hun.

Forsoning

Kigger man på forskningen, er de ledelsesformer, der lykkes bedst, dem, som trækker på flere forskellige ledelsesstile. Det er dem, hvor man både inkluderer det, man traditionelt har forbundet med feminine værdier, nemlig empati, omsorg og støtte med det, man traditionelt har forbundet med det maskuline, nemlig målrettethed, det direkte og det styrende.

Sådan fortæller Claus Elmholdt, der er ph.d. og lektor i ledelses- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet. Han mener, at hvis vi endelig skal tale om ledelse i kønnede temaer, så bør vi gå ud fra, hvad forskningen siger, nemlig stræbe efter en androgyn ’både/og-ledelsesform’. Han anerkender derfor, at det for nogle kan give mening at tage et kursus i feminin ledelse.

”Maskulinitet har historisk set fyldt mere, og derfor kan det mange steder være et godt supplement med et kursus i det feminine,” fortæller han.

Claus Elmholdt ser lige nu en bevægelse i den vestlige verden, hvor de feminine ledelsesværdier vinder mere og mere frem, hvilket kan virke positivt i mange sammenhænge. Han understreger dog, at en dæmonisering af maskuline dyder ville være en uheldig udvikling.

”Vi har brug for både maskuline og feminine dyder i ledelse – og de kompetencer, der følger med. Den kønskamp, vi ser i dag, er ikke særlig produktiv,” fastslår han og understreger, at det ene værdisæt ikke bør udelukke det andet.

Vi har brug for forsoning både i det private og på arbejdspladsen, mener han.

Louise Walther oplever ofte modstand mod, at hun bruger udtrykket feminin ledelse. Hvorfor kan det ikke være et kursus i holistisk ledelse? Eller bare god ledelse?

”Min pointe er, at det maskuline har en overvægt i arbejdslivet, og derfor bliver navnet nødt til at indikere den modvægt, jeg forsøger at skabe,” forklarer hun og understreger, at feminin ledelse er relevant for alle køn.

Men hvorfor er der så ingen mandlige deltagere?

I øjeblikket oplever Louise Walther ud fra kursisternes feedback, at det giver mening at skabe et rum for kvinder, hvor de i fællesskab kan lære deres kroppe bedre at kende og arbejde med deres feminine side. Derfor er kurset på nuværende tidspunkt tiltænkt kvinder. Hun håber dog, at kurset snart kan udvide sig til også at være inviterende over for mænd.

Den cykliske tilgang

”Vi har en idé om, at vi skal gå på arbejde lineært, og at vi så er en succes, hvis vi kan præstere på et vist niveau hele dagen, alle årets dage,” fortæller hun.

Men hvis man kigger omkring sig, vil man jo opleve, at alting skifter hele tiden, fortæller Louise Walther, mens vi sidder under et træ i solen på terrassen, midt i hvad der føles som essensen af den danske sommer.

Verden ændrer sig hele tiden. Årstiderne skifter, energierne skifter, og der sker ting ude i verden, som påvirker os.

På samme måde findes der en biologisk rytme, som for kvinder forårsager skiftende energiniveauer i løbet af måneden. Det bør tænkes ind i arbejdslivet, mener Louise Walther.

Indre og ydre årstider, kalder hun det.

Når der fx efter foråret sker en ægløsning, er der tale om den indre sommer. Østrogenniveauet stiger. Et hormon, der kan få os til at føle os mere ekstroverte og risikovillige. Her kan man som kvinde have lyst til at gøre og udrette en masse, og det er derfor en tid, hvor man præsterer mere og måske når i mål med flere opgaver, end man ville kunne i vinterperioden.

Ovenpå sommeren kommer efteråret, som er det, vi i daglig tale kalder ’PMS’. Man er mere ucensureret, kritisk og sårbar. Det skyldes opsving i progesteronhormonet. Louise Walther kalder denne fase for ’Please Make Space’-perioden. Altså en tid, hvor det kan være godt at være mere alene. Fx ved at arbejde hjemmefra.

Pointen er, at de forskellige perioder har forskellige energier – nogle perioder mere feminine og nogle mere maskuline. Det er ren biologi, påpeger Louise Walther.

”Problemet er her, at det på arbejdsmarkedet bliver forventet, at vi konstant er i de maskuline faser,” fortæller hun.

Derfor ser hun en værdi i som kvinde at være bevidst om sine hormonelle forudsætninger, så man kan forstå og tage højde for sine skiftende energi- og præstationsniveauer samt udnytte de egenskaber, der er fremtrædende i de forskellige faser.

Mænd har ikke samme hormonelle udsving som kvinder. Deres dagsrytmer er mere relateret til sol- og søvnrytmer. Men da vi jo omgås hinanden hele tiden, er indsigten i den hormonelle cyklus i arbejdslivet værdifuld for begge køn, mener Louise Walther. 

Det feminine og maskuline i balance

Louise Walther mærker også tidens tendens og interessen for det feminine. Men den cykliske tilgang kan i nogle sammenhænge alligevel være et lettere kontroversielt sted at stå, erkender hun.

Hun oplever dog generelt, at folk er åbne og nysgerrige over for kursets værdier.

”Folk forstår, at vi skal gøre noget anderledes, for at der kan ske noget anderledes. Der bliver nødt til at være nogle, som er vågne og opmærksomme på at bryde de mønstre, vi har,” fastslår Louise Walther.

Det gælder både i forhold til at fremme trivslen på arbejdspladsen, men det gælder også, hvis vi vil have kvinderne ind på ledelsesgangene. Så skal de feminine værdier følge med, mener hun.

For hende handler det også om at finde en balance mellem det feminine og det maskuline.

Der skal være plads til de maskuline værdier, som i virkeligheden er det, der står i et jobopslag: Ambitioner, præstation, fremdrift, resultater og logik. At kunne tage bolden og løbe med den.

Men der er i lige så høj grad behov for at kunne være nærværende, at kunne lytte og give feedback, at turde være sårbar og tydelig omkring det, der har betydning. Altså de bløde værdier – det, man i videnskaben kalder emotionel intelligens.

”Vi har brug for begge dele. Og lige nu har vi for meget af det maskuline. Det hele går alt for stærkt, og det er det, der gør, at vi dør af stress,” mener Louise Walther.

Trivsel på dagsordenen

Kurset i feminin ledelse har givet Kristine Kierkegaard Permild et helt nyt take på arbejdslivet.

”Jeg har fået meget mere energi, både fagligt og personligt. Jeg har virkelig fået lyst til at ændre på nogle ting,” siger Kristine Kierkegaard Permild, som nu forsøger at sætte trivsel på dagsordenen hos Domstolsstyrelsen.

Hun understreger, at styrelsen generelt har et godt arbejdsmiljø, men at trivsel og arbejdsmiljø ikke rigtigt er noget, de diskuterer i ledelsesforummet – først når nogle bliver syge. Det er ikke godt nok, synes hun – og det er hun ikke længere bange for at ytre.

Til gengæld er hun stadig forsigtig med, hvilke ord og vendinger hun bruger, når hun taler om feminine ledelsesværdier over frokosten på arbejdspladsen.

”Når jeg siger feminin ledelse, tror folk, at det handler om feminisme. Men det gør det slet ikke,” understreger Kristine Kierkegaard Permild.

”Det handler om feminine ledelsesværdier og om at få åbnet op omkring sårbarheder. Det er underordnet, om det er en kvinde eller en mand, der udfører det.”