Bias

4 ud af 5 ledere ønsker stadig foto på cv'et

4.9.2024

af

Illustration, hvor en person står med et papir i menneskestørrelse foran sig. Øverst på papiret står der CV, og ved siden af er der et firkantet hul, der gør det muligt at se personens ansigt

Illustration: FAHMI98/Shutterstock

Arbejdsgivere vil gerne undgå at rekruttere skævt, når det gælder alder, køn og etnicitet. Alligevel vil lederne stadig have et billede af ansøgerne, viser nye tal. Det afslører, at chefer har alt for stor selvtillid, siger rekrutteringsekspert.

En smilende krøltop eller en rødhåret, slipseklædt med løftet hage i øverste højre hjørne af cv’et. Det er det, langt de fleste ledere foretrækker, når de skal rekruttere nye medarbejdere.

Fire ud af fem ledere vil gerne have et foto af ansøgeren, viser en ny undersøgelse fra rekrutteringsfirmaet Ballisager. 1.112 chefer har deltaget.

Resultatet er der kun én ting at sige til, mener ejer og direktør Morten Ballisager.

”Det er nedslående nyt for rekrutteringsprocessens bidrag til et mere ligestillet arbejdsmarked. Forståelsen for biased rekruttering er åbenbart ikke landet derude.”

Han er overrasket over, at lederne tilsyneladende ikke har flyttet sig mere.

”Vi har jo snakket om det i noget tid efterhånden. Og det bliver jo talt ind i alle mulige dagsordner.”

Også af de ledere, som altså stadig helst vil se et foto i de ansøgninger, de modtager, mener Morten Ballisager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

'Hey, jeg kan styre det'

”I skåltalerne, tror jeg, alle de der 80 %, som gerne vil have billeder på cv’er, er enige om, at vi ikke må lave fejlslutninger i rekrutteringer, som er baseret på vores fordomme og egne holdninger. Og så går de alligevel ud og beder om billeder af ansøgerne!”

Men det hænger nok sammen med deres selvforståelse, mener Morten Ballisager.

I undersøgelsen har lederne også fået spørgsmålet: ”Hvordan er du påvirket, når du rekrutterer?” Her har 80% sat kryds ved svarmuligheden: ”Jeg er påvirket af mine egne værdier/holdninger, men jeg er klar over det, når det sker.”

Og så kan lederne jo sagtens bede om foto af kandidaterne.

”'For hey – jeg kan jo styre det.' Ergo har de jo ikke noget incitament til at få billederne ud af cv’erne.”

Men ledernes selvtillid er overdreven, pointerer Morten Ballisager.

”Jeg tror, at stort set alle studier inden for adfærdspsykologi vil bekræfte, at vi langt hen ad vejen ikke er opmærksomme på vores egne bias. Så der må siges at ligge en fæl overvurdering af sig selv hos de rekrutteringsprofessionelle.”

Jakob Sloth Petersen, chefkonsulent i Djøf, kan godt genkende billedet af, at de fleste arbejdsgivere gerne vil se et foto.

Og der er lidt af et skisma, som han siger.

”I Djøf har vi et ønske om, at kandidaterne bliver valgt ud fra deres kompetencer – at bias ikke skævvrider udvælgelsen.”

Men når Jakob Sloth Petersen så én til én rådgiver et medlem, der er i en jobsøgningsproces, og hun eller han bliver bedt om et foto, er der jo andre hensyn, der tæller, som han siger.

”Hvis vi sidder med et medlem, der gerne vil have et job, tager vi jo afsæt i, hvordan det er derude. I situationen gør vi, hvad vi kan, for at hjælpe medlemmet til at få et job, og så nytter det jo ikke at opfordre medlemmet til ikke at putte et foto på cv’et, hvis arbejdsgiveren efterspørger det.”

Det er selvfølgelig op til medlemmerne, hvorvidt de så vælger at gøre det, siger Jakob Sloth Petersen. Men han kan ikke komme i tanke om nogen, der har ladet være, når det er blevet efterspurgt.

ANNONCE

"Det var ham med brillerne"

Både Jakob Sloth Petersen og Morten Ballisager har et bud på, hvorfor arbejdsgiverne stadig gerne vil have ansigt på dem, der kandiderer til jobbet. Og hvorfor de ofte pr. automatik beder kandidaterne om et foto.

”Hvis du sidder med 100 ansøgninger og skal holde styr på, hvem det nu var, der var hvem, så kan billeder ofte hjælpe: 'Det var ham der med brillerne fra Danish Crown,'” siger Morten Ballisager.

Jakob Sloth Petersen ser dog efterhånden også eksempler på jobannoncer, hvor arbejdsgivere frabeder sig foto og fx alder.

”Men det er stadig min oplevelse, at vi er langt efter fx England og Tyskland, hvor det i årevis har være et no-go at kunne identificere køn, hudfarve, alder mv. i en ansøgning.”

Et billede på cv’et er også et billede på det, vi ’plejer’ at gøre, og dermed også på det, der er nemmest, siger Morten Ballisager, der foreslår en teknologisk løsning.

”Jeg tror, AI er en smule mindre arrogant, end de selvovervurderende ledere er. Så det kunne måske være en idé at få en AI-bot til at trawle ansøgningerne igennem og fortælle os, hvem der har de mest relevante cv’er.”

Morten Ballisager og hans egne kolleger beder ikke om foto af kandidater, men de tilkendegiver heller ikke, at de ikke ønsker det.

Firmaet er dog ved at udarbejde et koncept for, hvordan det selv kan gennemføre unbiased rekruttering.

Kommentarer

Hasse Gårde-Askmose
sidste md.
Er der/harDJØF lavet statistik over, hvor gamle djøfferne er, når de får den første lederstilling...hvad det så er.
Taylor Jeppe
sidste md.
Ikke overraskende! Siden grundlovens indførelse i 1849 og kvinders stemmeret i 1915 har vi aldrig haft et flertal af kvinder i Folketinget — og nu skriver vi 2024. Så selvfølgelig har bias hos de mandlige ledere ikke ændret sig. Jeg er langt mere overrasket over, at ledere, eksperter og meningsdannere stadig bliver overrasket over, at undersøgelser igen og igen kommer frem til samme resultat: Vi er enormt fordomsfulde i Danmark.