Druklege og p-piller på auktion: Rusture overskrider stadig grænser

Rusturen havde rundet sidste dag, da Anders Mengers Andersen opdagede, at han manglede sine nøgler. Og også sin pung med dankortet i. 

I sig selv var situationen selvfølgelig presset, men det viste sig snart, at han ikke var den eneste i flokken af kommende statskundskabsstuderende, der manglede noget fra deres taske. En havde fået taget sit skakspil. En anden den trøje, hans farmor havde strikket. En tredje sine p-piller.

Anders Menger Andersen henvendte sig til tutorerne og bad dem sige til, hvis noget skulle dukke op.

Hvad han på det tidspunkt ikke vidste, var, at det var netop tutorerne, der havde været i de nyankomne studerendes tasker, og at piller, punge og nøgler senere på aftenen blev sat til salg af tutorerne selv.

”Jeg havde meget indtryk af, at man selv skulle byde på og købe sine ting tilbage, og det syntes jeg var ekstremt ydmygende. Det skulle jeg ikke bede om, så jeg gik bare op og tog dem,” fortæller han og tilføjer: ”Det er jo en svær situation, fordi man står med et hold af 50 mennesker, man ikke kender – lige der har man ikke lyst til at lave den store scene, sætte sig igennem og markere, at her går min grænse."

Hver 8. har fået overskredet grænser

Rusturene for nye universitetsstuderende har været genstand for stor debat gennem det seneste årti. Historier om sexistiske og grænseoverskridende aktiviteter har ført til diskussioner om, hvor grænserne bør sættes på sensommerens rusture. 

Og det ser ikke ud, som om det er slut med at tale om, hvorvidt og hvordan rusturene bør reguleres. Nye tal fra Djøfs studielivsundersøgelse viser nemlig, at 13% af respondenterne har oplevet aktiviteter under rusturen eller introforløbet, der overskred deres grænser, mens 17% har indtryk af, at medstuderendes grænser blev overtrådt. 

Auktion afskaffes

Anders Mengers Andersen var på rustur i 2019. Men Djøfbladet har fået bekræftet af to statskundskabsstuderende fra Aarhus Universitet (AU), at den såkaldte ”auktion” også blev afholdt på sidste års hyttetur, hvor der dog ikke var tale om tyveri fra de studerendes tasker. I stedet var tutorerne kommet i besiddelse af ting, som de nye studerende fx havde glemt ved bålet, eller som var havnet i glemmekassen. En af de studerende beskriver, at der kort inden afgang fra hytten blev sat ting til salg, der tilhørte andre tutorer og russer, ligesom der kunne bydes på kasser med rusturens overskydende mad. 

Oprindeligt startede auktionen nemlig som et initiativ til at bekæmpe madspild. Underholdningselementet lå i, at hytteturens rester også kunne bestå af andet end overskydende mad og drikkevarer.

Auktionen er hvert år blevet modereret og ændret, men den var ikke desto mindre også et tema i sidste års evalueringer. Og ikke på den positive måde, vedkender lektor Lars Thorup Larsen, der er studieleder og forperson for Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag på AU. 

Derfor har arrangørerne bag dette års rustur valgt helt at droppe auktionen.

”Efter evalueringerne har arrangørerne diskuteret, om de kunne opstille regler, så auktionen stadig eksisterede, uden at nogen kunne opleve det som ubehageligt eller grænseoverskridende. Det har der været noget tvivl om, og derfor er det endt med at blive erstattet af andre aktiviteter,” fortæller Lars Thorup Larsen.

Alkohol i centrum

Sidste års auktion på rusturen for statskundskab involverede også alkohol – i en grad, så de to tutorer, der stod for aktiviteten, endte med at kaste op af fuldskab.

Ifølge Djøfs nye studielivsundersøgelse indgår alkohol da også i hovedparten af de sociale aktiviteter, der overskrider de studerendes grænser.

Da Anders Mengers Andersen i 2019 skulle på rustur, var der blevet indført et forbud på AU mod at drikke alkohol før kl. 16. I hans øjne havde det dog den modsatte effekt at sætte formelle grænser: ”Reglen betød bare, at der blev bygget en stemning op til, at den skulle have hele armen, da klokken slog 16. Det er jo ikke et problem, hvis nogle har lyst til at drikke et par øl til frokosten. Det er et problem, hvis vi skaber en eller anden kultur omkring, at alkoholen er det, der fylder det hele, og er samlingspunktet for det sociale.”

Uklart ansvar

Oplevelsen med den omdiskuterede auktion fik Anders Menger Andersen til at engagere sig i studenterpolitik, hvor han siden 2019 har været en del af sit lokale fagråd på instituttet. Her har han noteret sig, at der kan være en udfordring med manglende kommunikation mellem universitetets ledelse og de studerende, som afholder rusturen.

”Jeg synes, at problemet i høj grad ligger i den der ubalance mellem, hvem der formelt har ansvaret, altså Studienævnet, og hvem der egentlig udfører opgaven og så i praksis står med ansvaret, altså tutorerne.”

Lektor og studieleder Lars Thorup Larsen anerkender, at ”rusugen er en konstruktion, der har mange interessenter” – og at det kan skabe en vis usikkerhed om rammerne, når de studerende er af sted på hyttetur, og festen for alvor sætter ind. Dog påpeger han, at det ligger i tråd med universitetets øvrige opbygning: 

”På en måde er det parallelt med, hvordan undervisningen er bygget op. Jeg sidder heller ikke i ethvert undervisningslokale, men vi baserer undervisningen på evalueringer af, hvad der foregår, og tager imod henvendelser ad hoc, hvis nogen henvender sig om noget, der ikke er i orden. Vi har diskuteret og vendt adfærdsreglerne i mange sammenhænge, men vi har ikke som sådan trukket dem ned over hovedet på tutorerne. Dog er det mit indtryk, at russekretærerne tager arbejdet meget alvorligt og henvender sig, hvis der kommer noget frem.” 

Lars Thorup Larsen peger på, at Studienævnet har indført flere ændringer løbende baseret på de studerendes tilbagemeldinger. I år har de bl.a. valgt at forkorte hytteturen og placeret den tre uger efter rusugen. Det skyldes evalueringer, der har peget på, at de studerende fandt den sammenhængende rusuge og hyttetur for udmattende.

Anders Mengers Andersen håber, at det stigende fokus på grænseoverskridende adfærd kan få flere til at sige fra, hvis de oplever noget ubehageligt på rusturen.

”Historierne om, hvordan rusturene foregik, inden man selv startede på studiet, er altid værre og mere grænseoverskridende. Så det er tydeligt, at det bevæger sig, og det håber jeg også betyder, at de studerende har fået nemmere ved at sige fra.”