Mette er med til at afsløre menneskehandel i Danmark

Adressen ligger i et lejlighedskompleks. Lotte Juhl Nielsen parkerer lidt derfra for ikke at tiltrække for meget opmærksomhed. Hun har pakket tasken med kondomer, glidecreme, vitaminer og informationsbrochurer på forskellige sprog.

Da hun bliver lukket ind i lejligheden, træder hun ind i et stort, forholdsvis tomt rum. Gardinerne er rullet for, så kun meget lidt dagslys trænger ind på den røde sofa, som står midt i rummet, hvor der tydeligvis er blevet røget mange cigaretter. En ung kvinde i morgenkåbe titter frem. Hun bor og arbejder i lejligheden og foreslår, at de sætter sig i sofaen.

Lotte Juhl Nielsen starter med at præsentere sig selv. Hun fortæller, at hun kommer fra organisationen AmiAmi, men hun er forsigtig og tilbageholdende med informationerne. Hun fortæller intet om, hvordan den unge kvindes prostitutionsannonce boner bekymrende ud i organisationens web scraping-system.

Til en start er det afgørende at vinde tillid, og hun ved endnu ikke, om nogle bag de mange lukkede døre i lejligheden lytter med, selv om hun forsøger at tale lavmælt.

Den udenlandske kvinde, som AmiAmi har valgt at lave opsøgende arbejde hos, kommer fra Rumænien. Hun er tydeligvis anspændt og nervøs for situationen, men det lykkes alligevel Lotte at få aftalt et møde mere, hvor Lotte medbringer en sundhedsfaglig medarbejder, da kvinden gerne vil testes for seksuelt overførte sygdomme.

Samarbejdet

Den nye metode, som AmiAmi bruger i deres arbejde, fik for alvor fat, da Center for Menneskehandel i forbindelse med et praktikforløb fik Mette Krogsbæk Mikkelsen med på projektet. Sammen har de systematiseret screeningen af internetsider for at komme på sporet af potentiel menneskehandel.

Mette Krogsbæk Mikkelsen har kombineret sin kandidatgrad i kriminologi med et nyt specialespor på Aalborg Universitet, som giver hende nogle helt særlige kompetencer. Og det var lige, hvad man søgte efter til projektet. Hun kan nemlig udføre det, man inden for fagsprog kalder web scraping.

Med det værktøj har Mette Krogsbæk Mikkelsen og Center mod Menneskehandel i samarbejde med bl.a. AmiAmi nu udarbejdet et system, som rangerer prostitutionsannoncer ud fra, hvilke af annoncerne man bør være mest bekymret for i forhold til menneskehandel.

Og der er brug for værktøjet i den virkelige verden. De seneste 10 år er der i Danmark blevet identificeret i gennemsnit 80 ofre for menneskehandel om året. Nogle af disse ofre er stadig børn.

Spændet mellem det kvantitative og kvalitative

Mette Krogsbæk Mikkelsen er efter eget udsagn "lidt af en nørd" og kan godt lide at sidde med en masse komplekse data. Så da hendes underviser introducerede hende for en ny mulighed for at specialisere sig i social data science, valgte hun som den eneste på årgangen at prøve det af.

”Mange inden for mit felt interesserer sig enten for det kvantitative eller for det kvalitative. Jeg kan godt lide kombinationen,” fortæller Mette Krogsbæk Mikkelsen.

En metode, man lærer at bruge i faget, er altså web scraping. Her indsamler man informationer på et afgrænset område af internettet og systematiserer det. Man trækker altså data ud fra websteder, og så har man i den her sammenhæng udarbejdet en indikatorliste, der gør det muligt at vurdere, hvor bekymret man skal være for, at personerne bag prostitutionsannoncerne er udsat for menneskehandel.

Metoden bliver også kaldt ’webdata-ekstraktion’. Man brugte den fx til at afkode folk på sociale mediers holdninger til corona-vacciner.

”Man tager noget tekst og kvantificerer det. Det kan være rigtig behjælpeligt at gøre i lukkede miljøer, hvor man ikke bare lige kan lave en survey,” forklarer 26-årige Mette Krogsbæk Mikkelsen.

Det giver god mening at bevæge sig i den digitale virkelighed som kriminolog – for digitalisering fylder som i resten af samfundet også mere og mere for kriminelle, fortæller Mette Krogsbæk Mikkelsen.

Da Center mod Menneskehandel kom i kontakt med Mette Krogsbæk Mikkelsen, der søgte en praktikstilling, hvor hun kunne prøve sine kompetencer af i praksis, blev de hurtigt enige om et samarbejde om at udvikle et redskab til ngo’erne.

Og det er dét redskab, som gør det muligt at sortere i prostitutionsannoncerne. Så kan ngo’erne se en rangliste over, hvilke annoncer de bør være mest bekymrede for. Særligt i forhold til om der er indikationer på, at personerne i annoncerne er ofre for menneskehandel.

Kvinden fra Rumænien var én af dem.

Andet besøg

Det er tre dage siden første besøg, og kvinden er mere afslappet, da hun denne gang lukker både Lotte og hendes sundhedsfaglige kollega ind.

Kvinden fortæller dem, at det er nyt for hende at være i Danmark. Hun har sammen med sin rumænske kæreste har købt en lejlighed i Rumænien, som de er ved at betale af på. Derfor arbejder hun som prostitueret i Danmark.

Og det er meget typisk i Rumænien, fortæller Lotte.

”Der er en del rumænske unge kvinder, som er i forhold med rumænske mænd, hvor kvinden tjener penge ved at sælge sex i andre lande, heriblandt Danmark. Det kan være svært at kategorisere som rufferi eller menneskehandel, fordi kvinderne ser dem selv som værende i et reelt forhold,” fortæller Lotte Juhl Nielsen.

Og hos AmiAmi erfarer man, at der i disse forhold ofte foregår en form for udnyttelse og pres på kvinden fra manden.

Lotte Juhl Nielsen og kollegaen kan ikke gøre andet end at give kvinden et sundhedstjek og derefter gøre en indsats for at holde kontakt til hende, så hun ved, at hun altid kan søge hjælp hos dem, hvis hun får brug for det.

Et værktøj under udvikling

”Grænsen for, om det, personerne gør, er frivilligt eller under tvang, er hårfin. Måske har de vidst, hvad de skulle arbejde med i Danmark, men ikke kendt vilkårene, eller hvor stor en gæld de bliver fastholdt i,” forklarer Mette Krogsbæk Mikkelsen og tilføjer, at det også er en af grundene til, at hun stadig selv forholder sig meget nøgternt til emnet.

For hende var motivationen oprindeligt mest det metodiske, men nu gør det en forskel for hende at se, hvordan hendes arbejde faktisk har en betydning for nogle mennesker i den virkelige verden.

Med sine kompetencer er hun i stand til at kommunikere både med antropologen og med datalogen, og det er bl.a. noget af det, der gør hende værdifuld for projektet. Derfor har hun også indgået et specialesamarbejde med Center mod Menneskehandel, hvor de stadig arbejder på at præcisere rangeringsprocessen.

”Web scraping er ikke et komplet værktøj endnu, men det bliver det,” forklarer Lotte Juhl Nielsen fra AmiAmi.

Værktøjet kan ikke stå alene. Det kræver stadig kompetencer og erfaring at opspore mulige ofre for menneskehandel ved at sortere i annoncerne.

Lotte Juhl Nielsen har ikke hørt fra den rumænske kvinde længe. Hun skriver jævnligt beskeder til kvindens mobiltelefon, men hører intet tilbage. 
Måske har hun forladt landet – og faget. Måske blev arbejdet for hårdt for hende. Det finder Lotte Juhl Nielsen nok aldrig ud af.

”Men hvor var det godt, at jeg fik kontakt til hende. Nu ved hun, hvem hun kan kontakte, hvis behovet skulle opstå,” fastslår hun.