Hvilke ord irriterer dig allermest på jobbet?

Hører du ord eller vendinger på jobbet, som virkelig irriterer dig? Så fortæl os om dem i kommentarboksen under artiklen.

Det samme bad Djøfbladet jer læsere om for et par år siden. Dengang mundede det ud i, at ordet ’rejse’ blev kåret som det værste ord på jobbet.

’Rejse’ er så slidt, at det nu er blevet et typisk eksempel, når man skal forklare, at et udtryk er tomt og fortærsket, siger Thea Sejr. Hun er retoriker og ekstern lektor i offentlig ledelse på Copenhagen Business School.

”Det værste er, at folk slet ikke mener ’rejse’. Vi bevæger os sjældent et helt nyt sted hen – hverken fysisk eller mentalt – selv om der har været en periode med tumult, oplevelser og usikkerhed. Så nej, det har ikke været en rejse,” siger hun.

Upræcise udtryk forstyrrer

En ’rejse’ udstråler også hygge, eventyr og rekreation – en stemning, som medarbejderne måske ikke oplevede under strategiprocessen, ledelsesworkshoppen, organisationsændringen eller hvad ’rejsen’ nu ellers gik ud på.

Thea Sejr mener, at ord som ’udvikling’ eller ’forbedringer’ i mange tilfælde ville være mere rammende for det, man prøver at beskrive med ’rejse’.

”Folk bliver hurtigt trætte af udtryk, der ikke giver mening eller er præcise nok. Så forstyrrer de mere, end de hjælper på forståelsen.”

Sproget på arbejdspladsen er vigtigt for organisationskulturen og de psykiske rammer på jobbet, siger hun. Det er derfor, det er vigtigt at bruge præcise udtryk, som ikke forvirrer mere, end de gavner. Som fx at kalde reelle problemer for ’problemer’ i stedet for at forklejne dem med ordet ’udfordringer’. 

Overvej ordvalget

Vi kommer dog ikke uden om at bruge metaforer på jobbet.

”Det er meget nemmere at forholde sig til noget, som er billedligt. Det er lettere at genkalde og genfortælle noget, som vi kan se for os,” siger Thea Sejr.

Hvis du arbejder med noget abstrakt, kan det være en særlig god idé at gøre det mere konkret gennem billeder.

Den sproglige opgave ligger ifølge Thea Sejr i at overveje en metafor to gange, inden du bruger den. Er den passende for det, du prøver at beskrive, eller skal du hellere overveje at finde et andet udtryk?

Lederne, HR-afdelingerne, men også medarbejdere har et stort ansvar for, hvordan sproget er på jobbet, mener hun.

”Hvad er det for en stemning, som vi enten understøtter eller skaber ved den måde, som vi taler om vores arbejde på?”

Sprogbruget danner hele vores forståelsesramme og er med til at bestemme, hvordan vi opfatter vores arbejdsliv. Er arbejdspladsen fx ’i krig’, kan det muligvis føre til øget produktivitet på kort sigt, men flere stresssygemeldinger på lang sigt.

Thea Sejr er spændt på, om de ord, Djøfbladet indsamler, adskiller sig væsentligt fra dem, læserne sendte ind sidste gang.

Er der mon kommet nye irriterende ord, der siger noget om ændringer i arbejdslivet? Er ‘must win battles' og ‘agil’ stadig de mest hippe modeord? Eller er vi fortsat i gang med den samme gamle ’rejse’?

Vi glæder os til at læse, hvad I ærgrer jer over at høre.

Indsamlingen af forslag blev lukket 11. 9. 2024. Herunder kan du se alle de indsendte bud.