Det værste ord

Hvilke ord irriterer dig allermest på jobbet?

29.8.2024

af

Animation, hvor pågående talebobler irriterer en person, som oplever, at en særligt insisterende talebobbel ormer sig hele vejen ind ad det ene øre og ud af det andet

Illustration: Sidsel Sørensen

Nogle af de udtryk, vi hører på arbejdspladsen, kan kradse så meget i øregangene, at de vækker dyb frustration. Djøfbladet vil gerne vide, hvilke vendinger der generer dig mest intenst, så vi kan kåre det værste ord anno 2024.

Hører du ord eller vendinger på jobbet, som virkelig irriterer dig? Så fortæl os om dem i kommentarboksen under artiklen.

Det samme bad Djøfbladet jer læsere om for et par år siden. Dengang mundede det ud i, at ordet ’rejse’ blev kåret som det værste ord på jobbet.

’Rejse’ er så slidt, at det nu er blevet et typisk eksempel, når man skal forklare, at et udtryk er tomt og fortærsket, siger Thea Sejr. Hun er retoriker og ekstern lektor i offentlig ledelse på Copenhagen Business School.

”Det værste er, at folk slet ikke mener ’rejse’. Vi bevæger os sjældent et helt nyt sted hen – hverken fysisk eller mentalt – selv om der har været en periode med tumult, oplevelser og usikkerhed. Så nej, det har ikke været en rejse,” siger hun.

Upræcise udtryk forstyrrer

En ’rejse’ udstråler også hygge, eventyr og rekreation – en stemning, som medarbejderne måske ikke oplevede under strategiprocessen, ledelsesworkshoppen, organisationsændringen eller hvad ’rejsen’ nu ellers gik ud på.

Thea Sejr mener, at ord som ’udvikling’ eller ’forbedringer’ i mange tilfælde ville være mere rammende for det, man prøver at beskrive med ’rejse’.

”Folk bliver hurtigt trætte af udtryk, der ikke giver mening eller er præcise nok. Så forstyrrer de mere, end de hjælper på forståelsen.”

Sproget på arbejdspladsen er vigtigt for organisationskulturen og de psykiske rammer på jobbet, siger hun. Det er derfor, det er vigtigt at bruge præcise udtryk, som ikke forvirrer mere, end de gavner. Som fx at kalde reelle problemer for ’problemer’ i stedet for at forklejne dem med ordet ’udfordringer’. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Overvej ordvalget

Vi kommer dog ikke uden om at bruge metaforer på jobbet.

”Det er meget nemmere at forholde sig til noget, som er billedligt. Det er lettere at genkalde og genfortælle noget, som vi kan se for os,” siger Thea Sejr.

Hvis du arbejder med noget abstrakt, kan det være en særlig god idé at gøre det mere konkret gennem billeder.

Den sproglige opgave ligger ifølge Thea Sejr i at overveje en metafor to gange, inden du bruger den. Er den passende for det, du prøver at beskrive, eller skal du hellere overveje at finde et andet udtryk?

Lederne, HR-afdelingerne, men også medarbejdere har et stort ansvar for, hvordan sproget er på jobbet, mener hun.

”Hvad er det for en stemning, som vi enten understøtter eller skaber ved den måde, som vi taler om vores arbejde på?”

ANNONCE

Top 10 over de værste ord i 2022

Da Djøfbladet i 2022 bad jer læsere udpege det mest irriterende ord på jobbet, deltog over 4.000 i afstemningen. Disse 10 udtryk fik flest stemmer:

1. Rejse
2. Jeg hører, hvad du siger
3. Agil
4. Vi lægger sporene, mens vi kører (etc.)
5. Spille hinanden gode
6. Must win battles
7. Ja-hatten
8. Kigge ind i/se ind i
9. Vækste
10. Onboarde/onboarding

Sprogbruget danner hele vores forståelsesramme og er med til at bestemme, hvordan vi opfatter vores arbejdsliv. Er arbejdspladsen fx ’i krig’, kan det muligvis føre til øget produktivitet på kort sigt, men flere stresssygemeldinger på lang sigt.

Thea Sejr er spændt på, om de ord, Djøfbladet indsamler, adskiller sig væsentligt fra dem, læserne sendte ind sidste gang.

Er der mon kommet nye irriterende ord, der siger noget om ændringer i arbejdslivet? Er ‘must win battles' og ‘agil’ stadig de mest hippe modeord? Eller er vi fortsat i gang med den samme gamle ’rejse’?

Vi glæder os til at læse, hvad I ærgrer jer over at høre.

Indsamlingen af forslag blev lukket 11. 9. 2024. Herunder kan du se alle de indsendte bud.

Kommentarer

Dennis
sidste md.
Jeg lagde mærke til, at enkelte kommentarer i boksen ovenfor, ikke syntes at DJØF skulle udgive sådan en "negativ" artikel. Jeg synes ikke at der er tale om en negativ artikel. Jeg synes tværtimod at den giver anledning til noget tiltrængt mentalhygiejne. Der spørges i en af de andre kommentarer, om DJØF'ere/HR/chefer er de eneste, der anvender de her udtryk. Svaret er: Nej, de/vi er ikke de eneste, men især chefer og HR er de værste til det. Jeg har personligt altid haft en allergi overfor "bullshit bingo" og jeg har haft svært ved at skjule det. Når man fortæller direktøren i den styrelse, man arbejder i, at man synes at han spiller bullshit bingo, så ved man også godt at der sjældent er lang tid til den næste fyringsrunde. På den måde bliver sproget og perspektivet noget påtvunget. Hvis man skifter "ja-hatten" ud med "nej-hatten" (fordi der ikke er så meget at være glad for og fordi der er nogle problemer, der ikke bare kan kaldes udfordringer) så er man lige pludselig en del af problemet. I den styrelse jeg arbejdede i for efterhånden 13 år siden var vores direktør virkelig en mester til bullshit og da man så af uvisse årsager gennemførte en anonym medarbejdertilfredshedsundersøgelse, var der så mange negative kommentarer, at det efter sigende var noget af en øjenåbner! Det siges jo, at skadefryd er den reneste form for fryd og det vil jeg gerne skrive under på. Alle de her omskrivninger og metaforer er i mit perspektiv et forsøg på at skabe en begrebsverden, hvor kritik (og dermed kritisk tænkning) er umuligt eller i hvert fald meget svært. Hvis man formodes at have "ja-hatten" på hele tiden kan man jo ikke fortælle nogen, at de har dummet sig. Det er det samme man gør i en religiøs kult. Her bliver man så bare truet med en fyreseddel til at gå med.
Ulla Wernberg-Møller
sidste md.
Som chef, djøf’er og ansat i det offentlige kan jeg sagtens genkende det, I adresserer med fejlretorik, overdreven brug af metaforer mv. Men på den anden side, slår modsætningerne mig også i denne debat: Ledere skal være autentiske, men skal samtidig tale på en måde, der ikke støder og som er velovervejet? Vi bliver bange for at anvende visse vendinger, fordi det på en konference eller i et Djøf-blad pludselig bliver udskammet. Jeg er også træt af dårlige metaforer og mennesker, der synes at være ligeglade med sproget, men det er vel ikke kun ledere, eller højt placerede embedsfolk, eller DJØF’ere? Det er vel Danmark anno 2024?